2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Vend verden på hovedet

Som barn kan det være, at du har stået på hovedet, slået kolbøtter og vejrmøller og på andre måder leget med at udfordre tyngdekraften. Som voksen kan det være, at du er holdt op med det. Ofte, som vi vokser op, vokser vi ind i nogle mere forudsigelige bevægemønstre og får måske skabt en forestilling om, at det at stå på hovedet hører til en sommerdag på en græsplæne, men det er ærgerligt, for der er mange fordele ved at vende kroppen på hovedet regelmæssigt.



Hvad kan hovedstand?

Hovedstanden kaldes for kongen af alle yogastillinger, fordi dens indvirkning på vores krop og psyke er så gennemgribende. Det har omfattende terapeutiske indvirkninger på kroppen, når du vender den på hovedet, fx bringer det nyt blod til hjertet, lungerne og hjernen. Når du nærer disse dele af kroppen, smitter det af på hele dit "system", der bliver renset og fornyet. Derfor er det godt for de fleste at stå på hovedet.



Når du praktiserer hovedstand regelmæssigt, vil du desuden kunne opleve nogle af disse effekter:

· Forbedret hjernefunktion
· Øget koncentrationsevne
· Stressreduktion
· Anti-aging
· Forebyggelse af rynkedannelse i ansigtet
· Forebyggelse af hårtab
· Forebyggelse af åreknuder
· Fordøjelsen bliver bedre
· Afspænding af skulderområdet
· Forbedret koordination/balanceevne
· Større åndelig klarhed og fleksibilitet



Nye indsigter og ny energi

At se det hele fra en ny vinkel - på hovedet, nedefra og op - giver bogstaveligt talt mulighed for at finde nye perspektiver på gamle problemstillinger, fordi hjernen får mulighed for at lave helt nye koblinger. Så hvis man sidder fast i en opgave, en skriveblokade eller et uhensigtsmæssigt tankemønster, kan det hjælpe at "ryste posen" ved at vende bunden i vejret et øjeblik. Den øgede blodtilstrømning til hovedet giver dig samtidig et energi-boost både fysisk og mentalt.

Det legende element i at vende kroppen på hovedet og udfordre tyngdekraften gør det ikke bare sjovt at arbejde med hovedstand, det giver også den kreativitet, vi alle rummer, mulighed for at flyde frit. Nye indsigter og gode idéer er nogle af de positive sideeffekter ved hovedstand.



I starten kan det føles både skræmmende og svært - eller måske ligefrem umuligt - at stå på hovedet. Man skal orientere sig på en ny måde, når man vender omvendt og det kan føles skævt og akavet. For ikke at tale om den helt naturlige frygt for at falde og slå sig. Men når man først har oplevet at lykkes med en hovedstand, føles det for mange som en stor lettelse. Det styrker selvværdet og giver blod på tanden at opdage, at vi kan meget mere, end vi troede vi kunne.

Det kræver disciplineret træning og kan tage mange år at opbygge en sikker og sund hovedstand. Det er en god idé at sørge for at lære de grundlæggende teknikker af en erfaren yogalærer, så du skaber det bedst mulige udgangspunkt og opøver god alignment i din krop - dvs. får kroppens strukturer og dele til at arbejde bedst muligt sammen.



Der er hjælp at hente

Hovedstandsstolen Feetup gør det muligt for alle at praktisere hovedstand på en behagelig måde. Du får fuld støtte til at være i stillingen uden at bruge mange kræfter, og derfor vil du sandsynligvis opleve at kunne stå på hovedet i længere tid ad gangen og opnå mange af fordelene ved at lave hovedstand på kortere tid, end hvis du praktiserede almindelig hovedstand. Så mens du fx træner dine arme og skuldre op til at kunne bære din vægt, kan du bruge stolen til at høste nogle af alle de fantastiske fordele, der er ved at stå på hovedet.



Sådan bruger du hovedsstandsstolen til at lave en stabil og sikker hovedstand.

FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger