1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Hjertebarn - uddannelse i BørneYoga og BørneMindfulness

Arrangør:Blå Himmel YOGA
Placering:København Ø
Fra:11/11/2016 kl. 09:00
Til:14/11/2016 kl. 16:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:603

Kursus for yogalærere, lærere, pædagoger, forældre - alle der har børn på hjerte.

Børn i dag har travlt. De får utrolig mange input og stimuleres konstant. Børneyoga og BørneMindfulness giver børnene mulighed for at finde større ro, fokus og glæde i en hektisk hverdag. Yoga har en meget specifik tilgang til krop og sind der udvikler det hele barn. Kropsbevidsthed, styrke og smidighed øges, og børnene får redskaber til selv at finde ro. Men yoga er utrolig alsidigt og sprog, kognitive evner, sociale kompetencer, og personligt værd styrkes også gennem yoga. Mindfulness for børn giver ro, stilhed, nærvær, koncentration og på et dybere plan - ærlighed og mod til at leve fra hjertet.

Undersøgelser viser at børn der laver yoga og mindfuless i skolen lærer bedre, er mere rolige og glade, og har mere energi når skoledagen er slut. Åndedrætsøvelser, koncentrationsøvelser og små afspændingshistorier kan også bruges til at samle fokus i undervisningen af dansk, matematik, geografi osv. Talrige tidligere kursister har med stort held implementeret yoga i hverdagen i skoler og institutioner landet over.

Uddannelsen går over 4 dage, derefter underviser du selv fire gange, hvorefter vi har en opfølgende aften. Kurset omhandler børn fra 3-14 år og foregår både som teori og praksis for at give dig helt konkrete redskaber til at undervise børn i yoga og mindfulness. Du vil både blive undervist i yoga som om du var et barn, overvære demo-undervisning hvor Sisse underviser børn, og selv prøve at undervise børn den sidste dag. Et par uger før kurset får du tilsendt et kompendium som du skal sætte noget tid af til at læse,  og under kurset er der også lidt hjemmearbejde og gruppearbejde.

Kurset er både for dig der er yogalærer og ønsker at udbyde BørneYoga i hold, samt for dig der er skolelærer eller pædagog og vil bruge yoga og mindfulness i skole/institution, enten som små yogapustere i hverdagen, i idrætstimerne, UU eller i børnehaven. Det er en stor fordel at kende lidt til yoga eller mindfulness, men du behøver ikke at være dygtig til det eller kunne nå dine egne tæer. Vigtigst er lysten til at bevæge kroppen, udforske sanserne og lege med hjertet - inspirere børn til et liv med mere ro. Fra du tilmelder dig kurset til du starter kan du jo f. eks. tage yogatimer eller lave yoga derhjemme.

Vi beskæftiger os også med de voksne deltagere på kurset, der får mindfulness-redskaber med hjem til at klare en presset hverdag som Orkanens øje. Min erfaring med BørneMindfulness viser at børn og voksne har glæde af de samme øvelser. Timing, formidling og detaljer er forskellige i de forskellige aldersgrupper, men hvis du som voksen selv arbejder med nogle øvelser og har udbytte af dem i din hverdag, kan du meget bedre formidle dem videre til børnene. Så jeg skelner ikke skarpt mellem Børne- og Voksen-Mindfulness. Roen kommer fra den voksne og den kommer indefra, så arbejdet med Mindfulness starter i dig selv, og vil give dig mere overskud, livs- og arbejdsglæde som bonus.

Sisse Siegumfeldt er exam. Yogalærer, Børneyogalærer og Mindfulness-instruktør. Hun har undervist i Børneyoga siden 2005 - formentlig som den første herhjemme. Hun har undervist tusindvis af børn i yoga og mindfulness og hundredevis af skolelærere og pædagoger i BørneYoga og har desuden udgivet DVD'en BørneYoga og de 5 sanser. Hendes tilgang til yoga er udogmatisk og lægger vægt på at alle uanset hvilken kulturel baggrund de har, kan dyrke yoga og mindfulness. Yoga og Mindfulness tilbyder fantastiske teknikker der virker stress-reducerende på krop og sind, her og nu, uanset den oprindelige spirituelle baggrund.

I kurset gennemgår vi:

* Yoga og Mindfulness - baggrund, filosofi, praksis

* Børns anatomi, udvikling, indlæring og kropsbevidsthed

* Børneyogatimens opbygning og rytme

* Yogastillinger og yogalege tilpasset børn i forskellige aldre

* Mindfulness-øvelser, åndedrætøvelser og afspænding for børn

* Gruppe- og partnerøvelser, yoga- og mindfulness-lege

* Historiefortælling og yoga

* Temaer (f. eks. Yoga og Kreativitet, Cirkusyoga, PartnerYoga)

* Yoga for teenager og positiv psykologi

* Børnenes input

* Lærerens rolle og egenpraksis

 

Læs mere om Sisse, hendes BørneYoga og tilbud til institutioner og skoler på www.yogaboern.dk

Kurset findes både som intensiv kursus eller som fire fredage, med egenpraksis imellem hver

 

PRIS: 4200,- for:

Fire dages undervisning

Hjertebarn-manual (ca. 160 s. originalt materiale plus kompendie med artikler osv.)

Lydfiler med Mindfulness og afspænding for børn

Børneyoga-DVD´en BørneYoga og de 5 Sanser

Lukket Facebook-gruppe med kollegial sparring

Diplom (efter du har undervist 4 gange efter kurset på hold du selv arrangerer, og har udfyldt skriftligt materiale: lektionsplaner og refleksionsark)

Har du yderligere spørgsmål eller er du i tvivl om kurset er for dig, så tøv ikke med at skrive til os påinfo@blaahimmelyoga.dk

Mere info og tilmelding: http://www.blaahimmelyoga.dk/hjertebarn1


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger