2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

GRATIS INTROAFTEN: 2-ÅRIG YOGA UDDANNELSE MED TID TIL FORDYBELSE.KOM OG FÅ EN SNAK.

Arrangør:Yoga Being
Placering:Frederiksberg, København
Fra:4/8/2022 kl. 17:30
Til:4/8/2022 kl. 19:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:1337

Kom til introduktionsaften torsdag d. 4.august kl. 17.30- 19.00. Mød dine medstuderende og få en snak med Kirsten om uddannelsen. Tilmelding: kirsten@yogaworkshop.dk

 

2-årig Yogalærer uddannelse med Kirsten Slots m.fl. 480 timer. Hos Yoga Being (tidligere Kreativ Yoga) har vi mere end 30 års erfaring med at uddanne yogalærere. Gennem den 2-årige uddannelse får du et indgående kendskab til yoga. Som første års elev fordyber du dig i den grundlæggende Hatha Yoga.  Du bliver korrigeret, så du lærer at udføre yogastillingerne korrekt, og du får indblik i den bagvedliggende filosofi, teori, fysiologi og anatomi.

Når du er parat begynder at undervise et ”kaninhold”. Du får supervision af din undervisning, og på andet året udvikler du dig selv som yogalærer, så du føler dig sikker og parat til at undervise, når du er færdig med uddannelsen. Du fordyber dig og udvikler en forståelse af, hvordan du kan integrere yogafilosofi i din hverdag. Under hele uddannelses forløbet deltager du gratis på alle skolens ugentlige hold. Næste uddannelses start: Lørdag d. 17. september 2022 fra 10.00 - 14.00

Ring og hør nærmere hos Kirsten Slots Tlf 3034-4003 eller skriv og få tilsendt materiale kirsten@yogaworkshop.dk

Hvem kan blive yogalærer? Som yogalærer har du et fantastisk job, som gør dig glad og tilfreds, samtidig med at du inspirerer andre mennesker til at forbedre deres livskvalitet fysisk, psykisk og spirituelt. Du kan vælge at tage yogalæreruddannelsen som en fordybelses proces, eller fordi du har et ønske om at integrere yoga i dit nuværende arbejde. Måske er du i en opbrudsfase og ønsker et skift og drømmer om at leve af yoga eller få din egen yogaskole.

Du kan hverken være for ung eller for gammel til at tage uddannelsen, bare du har lyst til at udvikle dig og lære nyt sammen med andre. Du behøver heller ikke at være smidig eller at følge en bestemt spirituel retning for at være yogalærer. Det der kræves, er et nysgerrigt og åbent sind og en lyst til at udvikle dig. Har du en skavank eller to, kan det være et stærkt brændstof i forhold til at kunne hjælpe andre, så lad ikke det forhindre dig i at følge din drøm.

Hvad slags Yoga?
Vores grundlæggende tilgang er Hatha Yoga med vægt på: Yoga Therapy (medicinsk yoga, dvs. at bruge yogaen helbredende), Alignment princip (dvs. via yoga stillinger at bringe kroppen tilbage til den harmoni den er født til) samt Mindfulness (dvs. at træne nærvær og bevidsthed om åndedrættet og kroppen) 

Yoga er et holistisk system med en forståelse af, at krop og psyke hænger sammen. Kernen i yoga er at komme i balance og dermed finde ro, klarhed og energi. Når du arbejder med yoga, kan du lære at slippe spændinger, fysisk og psykisk, som blokerer dig fra at leve dit fulde potentiale. En af de positive bivirkninger ved et job som yogalærer er, at du selv er i en kontinuerlig udviklingsproces, og en stor glæde er, når du hjælper andre til at få det bedre.

Indhold:

  • Grundlæggende Hatha Yoga
  • Åndedrætsøvelser (pranayama)
  • Yoga Anatomi og fysiologi
  • Yoga Therapy (yoga for specifikke skader og sygdomme)
  • Afspændings- og meditationsteknikker. Mindfulness træning
  • De forskellige retninger indenfor yoga
  • Yogafilosofi (Vedanta) og Ayurveda
  • Pædagogik og undervisningsteknik
  • Ny forskning indenfor yoga, medicin og neuropsykologi
  • Kost, urtemedicin og alternative behandlingsformer, der kan støtte yoga

Andre undervisere på uddannelsen:

Louise Svendsen: Vores stærke kort i koblingen af yoga og fysioterapi. Hun har en fremragende evne til at levendegøre anatomi undervisning, så den smelter sammen med din forståelse af yoga stillingerne. Glæd dig til at blive instrueret og korrigeret af en top professionel og empatisk yogalærer.

Simon Krohn: Forfatter til bogen Nærmere Noget, er fænomenal til at formidle yogafilosofi så det giver mening i hverdagen, og kan forstås i din oplevelse af din yoga praksis. 

Lotte Tang: Er der nogen der med sit væsen og nærvær kan formidle fordybelsen i Yin Yoga, så er det Lotte. Lotte underviser også i familie og børneyoga.

Inez Dahlbæk: Kendt i Kirtan miljøet og fremtrædende herhjemme indenfor feltet Nada Yoga. Nada betyder lyd, og med Inez skønne stemme får du den bedste introduktion til mantras og til, hvordan lydhealing kan være en del af yoga.

Tilmelding og Pris:

Uddannelsen foregår torsdag fra 15.00 – 19.00. Desuden indgår der en weekend i november, som giver dig undervisningsfri i februar.

I februar kan du deltage så meget som muligt på skolens ugentlige yogahold og mødes i mindre grupper og øve undervisning. Skriv til Kirsten og få tilsendt detaljeret undervisningsplan. Uddannelsen omfatter 480 timer fordelt på 2 år.

Uddannelsen afsluttes med eksamen i juni, og en rapport med dine praktiske erfaringer med at undervise i yoga.

Pris: 40.000 kr. Kan betales ved engangsbeløb eller i afdrag, fx 5.000 kr pr kvartal.
Depositum: 2.000 kr ved tilmelding, ikke refunderbart.

Sted: Yoga Being. Prs Maries Allé 13, Frederiksberg

Kontakt: Skriv til Kirsten, Kirsten@yogaworkshop.dk og få tilsendt mere info - eller ring tlf  3254 7651 (fastnet, ikke sms), og få en snak om, hvorvidt uddannelsen kunne være noget for dig.

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger