Leveringstid: 1-2 hverdage
GRATIS fragt & retur på tøj
60 dages fuld returret
Kundeservice 72289595

Yogaferie med meditation og fordybelse på den smukke ø Lesbos, Grækenland | 2. - 9. juli 2017

Arrangør:Munonne - Sisse Siegumfeldt
Placering:Lesbos, Grækenland
Fra:2/7/2017 kl. 08:00
Til:9/7/2017 kl. 10:00
Antal visninger:570

En uges yoga, meditation og fordybelse på den smukke græske ø Lesbos.  
 
Giv slip på hverdagens krav, lad stressen blive hjemme, og giv dig selv en uge til at ånde nuet ind og mærke livsglæden boble. På yogaferie kan du gå virkelig i dybden med yoga og meditation og opleve den frihed og forandring det kan medføre.

Vi starter dagen med guidet Meditation efterfulgt af en blid variant af Vinyasa Yoga, hvor bevægelserne er kædet sammen i et legende flow, der varmer, styrker og smidiggør hele kroppen. Niveauet tilpasses den enkelte deltager og begyndere som øvede er velkomne. Tidligt på aftenen laver vi Hatha-yoga med fokus på tilstedeværelse, åndedræt, at komme helt ned i tempo og mærke hver eneste fiber i kroppen slappe af. Vi slutter af med Meditation og Afspænding. Hver dag har et tema, hentet fra yogafilosofien, og vi arbejder med tankerne bag yoga i forhold til en almindelig hverdag og som et led i en personlig udviklingsproces.

Midt på dagen er der mulighed for at gå på stranden, vandre i naturen, stirre ud over det ægæiske hav, eller nyde nuet i poolen hjemme på yogahotellet Milelja. Én eftermiddag er fri, så man kan tage på en længere tur, hvis man har lyst, istedet laver vi meditativ yoga i stearinlysenes skær om aftenen. 

Milelja Guest House er et lækkert og hyggeligt hotel der specialiserer sig i yoga-kurser og lignende. Der er enkelt- og dobbeltværelser, klorfri pool med vand fra stedets egen mineralske kilde, varm jacuzzi, wellness-spa, god massage, en overdådig morgenmadsbuffet og fantastiske omgivelser. Den smukke Yoga-sal er rund og med udsigt over bjergene og den lille middelalderby Molyvos, se mere på www.milelja.com 

Byen Molyvos er en hyggelig havneby på Lesbos' nordøstlige spids, med udsigt til Tyrkiet. Alle husene er bygget i natursten og byen slanger sig op af bjerget, med små stejle gader på kryds og tværs. Molyvos  har i gennem mange år været et yndet rejsemål for yogaentusiaster på grund af den smukke natur, de hyggelige små cafeer og tavernaer og den varme stemning.

Mere info. samt tilmelding:
Se nærmere på dette link for yderligere oplysninger samt tilmelding:
www.munonne.dk/ss---yogaferie-lesbos-graekenland-2017
 


Bliv kontaktet




Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet






FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger