SUIKIDO YOGA LØRDAGSTRÆNING
Arrangør: | SUIKIDO, CHRIS VALLES |
Placering: | PRÆSTØ |
Fra: | 17/6/2017 kl. 10:00 |
Til: | 17/6/2017 kl. 18:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 743 |
Suikido Way of Flowing Life Energy
BREATH – FLOW – DYNAMICS
Workshop lørdag den 17. juni 2017
KOM UD AF BYEN OG IND I SKOVEN
Kom til en dags dyb, flydende, vitaliserende Suikido praksis lørdag den 17. Juni 2017. Træningen foregår i den smukke japanske dojo her på Bosei, midt i Faksinge Skov, kun en times kørsel fra København.
Træningen vil være et dynamisk flow af Suikido Yoga og Suikido Energiøvelser. Vi runder dagen af med en sauna gus.
Suikido er et originalt dynamisk kropstræningssystem der forener Kampkunstens ægthed, power og rene fokus; Qi Gongs flydende bevægelser, blødhed og indre energetiske videnskab; Yogaens systematik, vævsterapi og fleksibilitet; og Dansens forbundenhed, elegance og fluiditet.
Suikido træningen imødekommer alle; fra absolut nybegyndere til professionelle top-atleter og alle herimellem.
PROGRAM FOR DAGEN
Kl. 10:00 Suikido
kl. 13:00 Egen medbragt frokost
kl. 14:00 Suikido
kl. 16:30 Sauna Gus
kl. 18:00 Tak for i dag
PRIS: Kr. 750,-
Prisen inkluderer al undervisning samt sauna bad.
TILMELDING
Skriv til Anette på contact@suikido.com eller tilmeld dig HER:
https://www.bosei.dk/korte-kurser/korte-kurser-med-ekstern-arrangoer/suikido-loerdagstraening/
Hvis du vil sikre dig en plads på vores lørdagstræning den 17. juni skal du indbetale kr. 750,- via mobilepay 50662690 eller på konto: 6140 4195655 med angivelse af navn + kursusnavn.
Se og læs mere om Suikido på Suikido's FACEBOOK profil
Se forskellige Suikido videoer på Suikido’s VIMEO kanal
SUIKIDO YOGA
Suikido Yoga er et originalt dynamisk kropstræningssystem der forener kampkunst; yoga; tai chi og dans.
Træningen består af dybe, flydende, præcise bevægelsessekvenser, der progressivt udfolder sig fra liggende, til siddende, til knælende, til hugsiddende, til stående, til ekspanderende og bevægende i rum. Bevægelserne udføres i et flow, hvori den ene bevægelse naturligt forbinder sig og leder til den næste.
Suikido's bevægelsesunivers har basis i cirkler, rotationer, spiraler, sammenfoldelse, udfoldelse, bevægelses-fluiditet, forbundenhed, helhedskoordination og generering af energi gennem bevægelse.
Kendetegnende for Suikido er harmonisk og anatomisk korrekt bevægelse; biomekanisk optimering og funktionalitet samt neuromuskulær og sansemotorisk forfinelse og avancering.
Træningsessensen i Suikido er kvalitet, substans og indhold. Undervisningen er grundig, nærværende og kundskabsbaseret med fokus på læring af hensigtsmæssig bevægelse, udvikling og forfinelse af kropsbevidsthed og bevægelseskvalitet.
Suikido er en yogisk træningsform der imødekommer alle: fra absolut nybegyndere til professionelle top-atleter og alle herimellem.
Suikido Yoga undervisningen foregår i vores smukke japanske Dojo (træningssal)
SUIKIDO ENERGIØVELSER
Suikido Energiøvelser er en træningspraksis og lære i at mærke og dirigere den vitale livsenergi, som flyder i og igennem kroppen. Træningen er blød og flydende og til tider mere dynamisk i sit antrit. Strækkende og forlængende øvelser, forflyninger, aktivering af kroppens midte, helhedskoordination, kinæstetisk sansning, sammenhæng og synergi er essentielle elementer i Suikido Tai Chi.
Suikido Tai Chi undervisningen foregår i vores smukke japanske Dojo (træningssal).
SAUNA GUS
Sauna gus er et aromaterapeutisk sauna-bad, hvor vand og æteriske olier med forskellige velgørende dufte og egenskaber hældes på saunaovnen.Vi anvender renset vand og 100% økologiske essentielle olier af bedste kvalitet. Den aromatiske rensende damp optages gennem hud og luftveje, og varmen afspænder muskulatur, bindevæv og nervesystem.
Sauna temaet igangsætter og stimulerer kroppens egne renselses- og udskillelsesprocesser igennem sved, kredsløb, åndedræt, lymfesystem m.m. I løbet af sauna badet renser vi også huden med himalaya sten salt.
- Events & Workshops
• Yin yoga & mindfulness - yin yoga mod st...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - Mindfulness r...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - klassisk min...
29/3/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger