Leveringstid: 1-2 hverdage
GRATIS fragt & retur på tøj
60 dages fuld returret
Kundeservice 72289595

Mor & baby yoga med doula Bodil @ YOGAMUDRA Østerbro

Arrangør:YOGAMUDRA
Placering:København
Fra:24/4/2017 kl. 12:15
Til:15/5/2017 kl. 14:00
Antal visninger:67

MOR & BABY YOGA

http://www.yogamudra.dk/Klasser/Mor___baby

Mor & baby yoga rummer aktiviteter i form af lyd, bevægelse, åndedræt, meditation og afspænding, som gavner både dig og dit barn og forbindelsen imellem jer. 

Med dit barn ved din side laver vi styrkende og udstrækkende øvelser for kroppen inkl. bækkenbundstræning, samt åndedrætsøvelser og afspænding. Børnene inddrages med sang, massage og særlige yogaøvelser for de små. Dit barn er selvfølgelig også velkommen til at tage sig en lur i barnevognen, som kan stå roligt og sikkert i vores stille gård (medbring baby alarm).

Du har glæde af yoga, som:

• Genopbygger og styrker din krop efter fødslen, afhjælper problemer med f.eks. nakke, skuldre og ryg, og understøtter en god kropsholdning. 
• Giver mere energi til de daglige gøremål. 
• Afhjælper stress og bekymring. 
• Fremmer afslapning og god søvn. 

Din baby har glæde af yoga, som:

• Understøtter dets udvikling, motorisk og følelsesmæssigt, gennem passende stimulation af krop og sanser. 
• Fremmer god appetit og god søvn. 
• Afhjælper almindelige helseproblemer som kolik, forstoppelse og luft i maven. 
• Forbedrer kontakten og kommunikationen imellem jer - og spreder glæde. 

UNDERVISNING
Undervisningen tager udgangspunkt i klassisk Hatha yoga. Forvent enkle øvelser i et roligt flow frem for sved på panden! Og inspiration til øvelser du også kan lave derhjemme.

DELTAGERE
Du behøver ikke have lavet Gravidyoga eller anden yoga tidligere for at gå til Mor & baby yoga. Du er velkommen ca. 6 uger efter en ukompliceret fødsel. Har du fået kejsersnit, bør du tale med din læge, før du påbegynder en yogapraksis. Kravlende babyer er også velkomne. Men undervisningen er særlig velegnet, mens baby ikke er så mobil (typisk under 6 mdr. ved kursusstart).

KURSUSFORLØB
Du kan melde dig til et eller flere af nedenstående kursusforløb. Forløbene undervises af Bodil, som er mor til tre dejlige rollinger, certificeret yogainstruktør, doula, og fuld af viden og gode erfaringer med yoga til mødre og babyer/børn i de første familieår.

* Holdnr. B68, Østerbro/Ryesgade 106, mandag kl. 12:15-14:00, 24. apr., 1. maj, 8. maj, 15. maj 2017

** For andre hold, se http://www.yogamudra.dk/Klasser/Mor___baby

BOOKING 
For at booke en plads: klik på log ind i menuen på http://www.yogamudra.dk/, opret en profil og/eller log ind, gå derefter til priser, http://www.yogamudra.dk/Priser, og book/køb det Mor & baby yoga kursusforløb, som du ønsker at deltage i. Din plads er reserveret, når vi har modtaget din betaling. Vi refunderer ikke kursusafgiften for dage, hvor du ikke møder op til undervisningen.


Bliv kontaktet




Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet