1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Lydmeditation v/ Inez Dahlbæk

Arrangør:Kreativ Yoga
Placering:Frederiksberg
Fra:12/5/2017 kl. 19:00
Til:12/5/2017 kl. 20:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:375

STEMMEMEDITATION & AFSPÆNDING

Fredag d. 12/5, kl. 19-20.30, Store sal 
Onsdag d. 24/5 kl. 19.30-21, Lille sal
Onsdag d. 31/5 kl. 19.30-21, Lille sal

Pris 125 kr. pr gang.
Tilmelding pr sms til 20881423, betaling kontant ved fremmøde.

Efter nogle enkle og effektive opvarmningsøvelser for krop og stemme, synger vi AAH på den samme tone i op til en time. Jeg akkompagnere på mit harmonium (lille indisk orgel). 
Mødet mellem vores stemmer vil danne et hav af healende under- og overtoner, der på magisk vis påvirker vores system. Denne praksis er dybt forløsende for både stemme og sind, og har dybdegående terapeutisk og meditativ virkning. Vi synger på alle vores udåndinger, roligt og i hvert vores eget tempo - men vi gør det sammen. Vi lytter til vores egen og den fælles lyd. Vi mærker vibrationerne i kroppen og i rummet mellem os. Og forstærket af den fælles energi og lyd kan der her være en åbning til uden anstrengelse at få tømt sindet for tanker og kroppen for opspænd. Vi bare ER. 

Undervejs kan man tage pauser i Savasana (liggende afslappet på ryggen) og bare tage imod den healende lyd.
Afslutningsvis synger jeg en afspænding for jer, som lader den fysiske krop falde til ro i mørket og løfter energikroppen op i lys og opladning. Afspændingen er komponeret af Vokal lydterapeut og Lydhealer Githa Ben-David, hos hvem den ovenstående stemmemeditationsmetode kaldes ’Tonen fra Himlen’. 
Dette er en dyb meditativ og spirituel praksis. Men hvis man ikke har et spirituelt fokus er der stadig mange gaver at hente her i form af et tanketomt sind, en afspændt krop og stemmeforløsning.

Vi mødes i lyden
ॐ Inez Dahlbæk


OM MIG
Jeg har med stor glæde bygget ovenpå min uddannelse fra Musikvidenskab på Københavns Universitet med den 2-årige uddannelse til Hatha Yoga lærer og yogaterapeut fra Kreativ Yogaskole v/Aase Kristensen og Kirsten Slots. 
Jeg har derudover taget min musikalske yogalærer-praksis til et nyt niveau med 200 timers Yoga Alliance godkendt uddannelse til Nada Yoga Teacher ved den fantastiske Nada Yoga School i Rishikesh, Indien.
Ud over at undervise i Hatha- og Nada Yoga, leder jeg også Kirtans (meditativ mantrasang) og laver lyd- og sangmeditationsworkshops. 

Du kan følge mig på Facebook www.facebook.com/inezyogamindful
Og læse mere om mig og min undervisning her: www.inezyoga.dk

________________________________________

Pris 125 kr. pr gang.

Tilmelding pr sms til 20881423, betaling kontant ved fremmøde.


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger