1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Restorativ yoga workshop med Lisbeth Beierholm

Arrangør:SALIG
Placering:København Ø
Fra:1/10/2017 kl. 13:00
Til:1/10/2017 kl. 16:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:777
Book på www.saligdig.dk

Et åndehul på tre timer, hvor du i en række siddende og liggende stillinger bruger åndedrættet til at slippe spændinger i krop og sind. Vi afslutter med en længere meditation.

I en travl hverdag er pauserne vigtige.

På denne workshop handler det – for en gangs skyld – ikke om at præstere eller opnå noget, men bare om at være.
I en slags vågen søvn, hvor kroppen støttes og bliver stille, sker der det forunderlige, at også sindet bliver mere stille. Hjernen sender og modtager færre signaler. Tankemylderet stilnes, men du er stadig vågen og til stede. Og så er vejen banet for at lytte lidt indad og måske få øje på ting i dagligdagens vaner og mønstre, som måske engang har været hensigtsmæssige, men ikke er det mere og derfor dræner dig.
Du opdager måske anspændthed steder, du ikke anede, at du gik og spændte, og har mulighed for at slippe den.

Ved regelmæssigt at praktisere restorativ yoga, får du øvelse i at give slip. Ikke bare kaste dig udmattet ned i sofaen, men også lige at tage ’the grand tour’ i kroppen og mærke, om du nu også har fået givet helt slip. Når du på den måde bliver bedre til at lytte indad, bliver du efterhånden også bedre til at høre kroppens signaler
og ikke mindst lytte til dem. Hvile, når du trænger til det. Etablere nogle mentale pauser, hvor sindet får ro, så du kan
genopbygge ressourcer, der gør dig bedre rustet til at klare livets up’s and down’s og stressfulde perioder.


Restorativ Yoga hjælper med at:
reducere og forebygge stress
skabe mere ro og overskud i hverdagen.
mindske nedtrykthed, angst, søvnløshed, muskelspændinger og forhøjet blodtryk.
slippe spændinger dybt inde i bindevævet.
ilte blodet, så affaldsstoffer udskilles
afbalancere kroppens energier.

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger