1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

1 dags Mindful Yoga Retreat

Arrangør:
Placering:Aarhus C
Fra:21/10/2018 kl. 09:00
Til:21/10/2018 kl. 15:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:770

1 dags Mindful Yoga Retreat i Aarhus C. med varm, blød og nydelsesfuld ayurvedisk baseret efterårslanding. 

I efteråret kan vores Vata-dosha nemt komme ud af balance. Det bliver afgørende, at finde ind i nogle rutiner, der kan bidrage til en fornemmelse af grounding. og hjælpe med at afbalancere Vata. 

På denne efterårs-søndag vil vi følge simple råd fra Ayurveda, så vi sammen kan finde både grounding, ro og varme midt i efterårets kulde og blæst. Retreatet starter allerede hjemme hos dig. Læs mere om det nedenfor :)

Dagen er en mini-udgave af et Mindful Yoga Retreat. Vi åbner vores samvær med at smide facaden og række hånden ud mod hinanden. Derefter går vi ind i en smuk delt stilhed, hvor vi skaber rum for fordybelse i yoga og meditation. Når dagen er ved at være omme, vil der være hygge med varm yogi-the, sund græskarkage, og mulighed for at stille spørgsmål til Mindful Yoga Retreat. 

Du kan bruge dagen til gensyn med dine retreat-fæller, eller som en smagsprøve på et Mindful Yoga Retreat.

OBS: Der er plads til maks. 8 deltagere

PROGRAM - den korte version
9-12 Velkomst, Mindful Morning Flow Yoga Session + meditation
13-15 Yin Yoga Session
15-17 Mulighed for 40 min. afsluttende Manuvision behandling

1 DAY MINDFUL YOGA RETREAT KOSTER 600 KR. INKL. VEGETARISK FROKOST OG ØVRIG FORKÆLELSE.

BOOK DIN PLADS OG BETAL PÅ 2972 2887

PROGRAM - den uddybede version
9.00 Velkomst, lille morgenmeditation til fælles landing
9.10 Program - bygget op om en basal indføring i Ayurveda med fokus på efterårets særlige energier og behov
9.30 Mindful Morning Flow Yoga Session
- Vi starter med Anilum Vilom. En simpel og beroligende Pranayama, som afbalancerer hjernehalvdelene. 
- Morgenpraksis vil herfra være aktiv, så vi kan opbygge en god energi til dagen. Vi bevæger os i et roligt tempo og tager tid til at finde ind i et roligt åndedræt og bevidst sanse kroppen undervejs, så vi alle starter dagen med en oplevelse af, at synke dybt ind i kroppen. I praksis vil vi have fokus på grounding gennem kontakten til jorden, og på foroverbøjninger som sender opmærksomheden indad, samler dit fokus, og dermed lander din energi. Vi slutter af med en afspænding, der også styrker din kontakt med jordelementet. Under afspænding dupper jeg en æterisk olie med en tung og varm lavendelduft på dit tredje øje. Hvis du ønsker det! 
11.00 Meditation med viualisering, siddende eller liggende
11.30 Skriveøvelse i stilhed: Tøm hjernen. Hvad oplever du i yoga? Hvad fylder hos dig lige nu? Du vil få udleveret pen og papir.
11.45 Frokost. Vi pakker os sammen og går ud i byen, hvor der er bestilt varm vegetarisk gryderet til os, som kan understøtte oplevelsen af at blive styrket, næret og beroliget.

13.00 YIN OG RESTORATIV YOGA SESSION
Under eftermiddagsyoga-praksis skruer vi HELT ned for tempoet, finder ind i en dyb afspænding med elementer fra både Yin Yoga og restorativ Yoga. Igen vill vi have fokus på grounding gennem kontakten til jorden, og på foroverbøjninger som sender opmærksomheden indad, samler dit fokus, og dermed lander din energi. Vi vil nyde en ekstra lang afsluttende Shavassana, hvor jeg kommer rundt og giver simpel berøring som støtte til grounding.
14.45 Afrunding med hjemmekogt chai og sund græskarkage. 
15.00 Namasté og tak :O)

Generelt vil jeg minde dig om, at holde dig varm. Hav dit tæppe og dine varme sokker hos dig hele tiden. Du bør undgå at blive den mindste smule kold. Det er en dejlig simpel måde at styrke din fornemmelse af stabilitet og grounding på.


MERE PROGRAM!

DIT PROGRAM FØR VI MØDES
20/10 Jeg vil gerne invitere dig til, at du afslutter evt. vigtige ting på din mobil og lægger den fra dig allerede dagen før vi mødes. Hvis du har brug for telefonens ur-funktion, så sæt evt. på fly-mode. Digital Detox giver din hjerne et velfortjent hvil. Du vil formodentlig blive temmelig overrasket over, hvor meget det bidrager til din fornemmelse af pause og hvile at holde fri fra strømmen af ord.

21/10 7.00 Jeg anbefaler, at du ‘varmer din fordøjelse op’ med et glas lunkent (kogt) vand med citron og evt. himalaya-salt
7.10 Morgenmeditation
7.20 Morgenmad. Jeg vil invitere dig til at få en fyldig morgenmad med varm grød, æg og grønt + the eller kaffe. Det er vigtigt, at du spiser tidligt, så din krop kan fordøje inden vi starter yoga kl. 9.30.

DIT PROGRAM NÅR VI HAR SAGT FARVEL
Du kan vælge at forkæle dig selv med en lille massage med lun olie for at berolige og grounde din krop yderligere. I lokalet ved siden af vores står massagebriksen klar til dig, som vil vælge denne ekstra luksus. Morten Kristian Pedersen fra Center for Sind og krop tilbyder dig 40 min. for kr. 300. Når din massagen er afsluttet kan du blive liggende på briksen og dampe af i dit eget tempo, inden du tager din nye bløde og varme væren med hjem. Læs om Mortens behandlinger her: https://centerforsindogkrop.dk/manuvision/

Du kan læse mere om Mindful Yoga her: http://www.mindfulcoaching.biz/mindful-yoga-aarhus/

Jeg glæder mig vildt til at dele en lun og blød dag med dig ♥

KH/Camilla

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger