2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

The Yoga Retreat

Arrangør:Majbritt Cristel Kiss
Placering:Andalusien, Glædens dal
Fra:25/1/2019 kl. 15:00
Til:31/12/2019 kl. 12:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:590

Forestil dig et eksklusivt ophold i en smuk og frodig dal i det sydlige Spanien med dig selv i fokus, daglig yoga morgen og aften med yogalærer Majbritt Cristel Kiss samt den lækreste grønne veganske og vegetariske mad lavet af husets egen kok.

Dette yoga retreat har et personligt præg man sjældent oplever, der får dig til at føle dig specielt forkælet i alle 6 dage. Vores værter i Spanien er de to klassiske musikere Henrik Vilain og Ingo Schauser, der har skabt de smukkeste rammer i deres to bedårende boliger i de små charmerende landsbyer, Melegis og Chite i den fredelige dal, Valle de Lecrín, glædens dal, tæt på Granada i Andalusien.

Majbritt har mere end 10 års erfaring som underviser og hun guider dig i Free Flow Yoga både morgen og aften enten foran pejsen i det store smukke rum med flyglet i baggrunden, ved poolen med bedårende udsigter ud over landskabet, oppe på tagterrassen med udsigt over bjergene eller nede i orangeriet blandt ældgamle oliventræer, citron- og appelsintræer. Indbydende scenarier, der skaber stilhed til din praksis med yoga og meditation og vækker begejstringen i alle celler. Derudover er der rig mulighed for at slappe af ved poolen og nyde den spektakulære udsigt eller tage på vandreture med Ingo i området.

Garden of lemons er et refugium for dig, der søger oplevelser, ro og fordybelse i skønne omgivelser. Stedet ligger uendeligt smukt i læ af bjergkæden Sierra Nevada mellem Granada og Middelhavet tilbagetrukket fra turismens vante ruter, og her er grønt og frodigt året rundt. Det er en sanselig oplevelse at være her. Hver måned i året har sine dufte og sine farver startende med mandeltræernes blomstring i januar måned.

Vi kombinerer yoga med en plantebaseret kost, der er overvejende vegansk krydret med enkelte vegetariske retter. Den perfekte kombination, der renser krop og sind på mange forskellige planer i de skønneste rammer, så du kan komme helt ned i gear, få vækket alle dine sanser, så du føler dig fuldstændig levende, kan ånde frit igen og genetablere kontakt til livsglæden. Du får mulighed for at spendere tid sammen med tre hjerte-mennesker som værter, der sørger for dig i 6 dage og skaber et unikt, acceptfuldt og intimt rum, som du aldrig glemmer. Vi arbejder med små hold på minimum 4 kursister og maksimum 8, så vi bevarer den trygge atmosfære.

YOGA & UDRENSNING

Yoga er en kerne del af programmet og der er taget højde for begyndere og øvede. Undersøgelser har vist, at yoga er en af ​​de bedste måder til at reducere stress på, sænke blodtrykket og lindre symptomer som søvnløshed, depression og angst. Yoga hjælper også med at forbedre det overordnede velbefindende, giver styrke og fleksibilitet. Yoga stimulerer fysisk dine muskler, sener, bindevæv og indre organer til at afgive affaldstoffer og øvelserne giver kroppen et forfriskende indre brusebad. Lever og nyre bliver masseret indefra og frigør åndedrættet, så du ånder i bund og øger åndedrættets udrensende funktion. Udrensningen gavner stofskiftet og fordøjelsen, og huden kommer til at stråle.

Yoga virker derfor stimulerende og befriende på krop og sind. Du vil blive præsenteret for forskellige vejrtrækningsøvelser, visualiseringer og meditationer, for at åbne hjertet og få bedre kontakt til følelsernes sprog. På et dybere plan løsner yoga gamle blokeringer og gør dig i stand til at give slip på det, der ikke længere tjener dig og opleve ny tillid til livet.

I kombinationen med plantebaseret kost er du sikker på en dyb udrensende effekt. Når man ernærer sig med plantebaseret vegansk kost, så stiger kroppens forbrænding og udrensningsprocessen sættes i gang. Det vil sige, at du hjælper kroppen med at skille sig af med ophobede affaldsstoffer og skaber en bedre syre-base balance, forbedrer fordøjelsen, afhjælper evt. sygdom og hjælper kroppens evne til at kunne opretholde en optimal sundhed i dagligdagen. Derudover får du genskabt kontakten til dig selv igen. Læs om Majbritts unikke yoga stil her. Et yoga retreat er på mange måder et møde med dig selv, hvor du trækker dig væk fra hverdagen for at genoplade, genopdage og genfinde nye aspekter af dig selv.

DET GRØNNE SUNDE KØKKEN

På Garden of lemons er der fokus på det grønne køkken, hvor de bedste råvarer fra haven og markeder møder magien i safran, spidskommen, kanel, nelliker, kardemomme, muskatnød, granatæbler, citroner, appelsiner og mandler. Du vil opleve et køkken som er taget ud af eventyrerne i tusind og én nat. Det er vores mål at inspirere både nysgerrigheden og ganen i en sansende og duftende uge med veganske og vegetariske retter. Henrik har arbejdet med mad i mange år ved siden af sin musiker karriere – bl.a i Paris. Så glæd dig til et grønt køkken som er en sand eksplosion af smage og farver funderet i det patchwork, der er den andalusiske historie.

Det anbefales at du trapper ned på mælkeprodukter, kaffe og kød op til retreatet for at opleve den maksimale udrensningseffekt. Yoga retreatet lægger nemlig op til en lille uge med detox på flere planer. Hvis du kan mærke, at du trænger til et indre forfriskende brusebad, læs meget mere og se pris her.

Retreatet afholdes også 25. -31. maj og 4. - 10. november

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger