1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

200 timers hatha yogalæreruddannelse

Arrangør:Yoga Collective
Placering:Aarhus C
Fra:27/9/2019 kl. 17:00
Til:24/5/2020 kl. 17:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:602
Går du med drømmen om at blive yogalærer eller har du bare en lyst til at fordybe dig i din egen yogapraksis?

I Yoga Collective har vi skabt en yogalærer uddannelse, der tager dig på en oplevelsesrejse i yogaens verden. Den løber over 10 måneder, så du har mulighed for fordybelse og integration. Hovedtemaet er hatha flow, og du vil f.eks. møde forskellige tolkninger af solhilsner, men undervejs vil du også møde forskellige andre stilarter. Yoga er som et mange-grenet træ, og vi vil vise dig nogle af de grene, som vi selv arbejder med og er inspireret af. Denne opdagelsesrejse handler ikke kun om at lære at forstå og formidle yoga. Den handler også om din egen praksis, om at forstå din egen krop og måske endda lære dig selv lidt bedre at kende.

Vores hovedmål er, at du efter endt uddannelse har et indgående kendskab til yoga asana. At du kan sekvensere yogastillinger, og at du kan videregive disse på en sikker og respektfuld måde overfor dine fremtidige elever under temaerne blid yoga og hatha flow.

Som elev på yogauddannelsen skal du forvente, at det i høj grad er et arbejde med dig selv. Det er derfor vigtigt, at du afsætter tid til at indgå i og opleve den proces det er at fordybe sig i sin yogapraksis. Det kræver nysgerrighed og åbenhed at blive en god yogalærer.

De emner, vi studerer på yogauddannelsen, inkluderer:

Yogapraksis: Uddannelsen har et stort fokus på egen yogapraksis. Vi tror på, at du skal være fortrolig med din egen krop for at videreformidle til andre. Derfor handler en stor del af uddannelsen om din egen praksis. Vi forventer desuden, at du også har en egenpraksis mellem modulerne.

Anatomi og fysiologi: vi undersøger hvordan kroppe er forskellige, og hvordan det har indflydelse på kroppens bevægelighed og alignment i asanas. Vi kigger på knogler, muskler og fascia, vi kigger på kropsholdning, nervesystem og åndedrættet.

Asana lab: vi går sammen i dybden med yogastillinger, både hvordan de opleves i ens egen krop, og hvordan man guider andre ind i stillingerne.

Åndedrætsøvelser (pranayama) og meditation: pranayama og meditation er en fast del af alle dagene på uddannelsen. Du bliver introduceret til forskellige meditationer og åndedrætsøvelser, og du lærer at undervise åndedrætsøvelser.

Yogafilosofi, myter og den energetiske krop: yoga er ikke bare en træningsform, og derfor gennemgår vi yogaens baggrund, yoga sutras og yogaens 8 grene. Vi kommer også til at arbejde med chakra systemet og hvad prana er.

Sekvensering og undervisning: du bliver en yogalærer, der kan bevæge dig fra flow yoga til blid yoga, så du kan undervise både aktive og blide yogaklasser. Du lærer at lave klasser til forskellige målgrupper, og hvordan du planlægger og tematiserer både blide yogaklasser og aktive yogaklasser. Vi arbejder med sproget, hvordan man taler til kroppen og guider med ord.

Rollen som Yogalærer: Vi undersøger rollen som yogalærer og kigger på psykologien, historien og magtdynamikkerne bag lærer-elev forholdet.

Læs mere om uddannelsen og om tilmelding på https://yogacollective.dk/studio/workshops/200-timers-tt/

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger