Leveringstid: 1-2 hverdage
GRATIS fragt & retur på tøj
BILLIG fragt på alt udstyr
60 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Mindful og meditativ yogaferie på Azorerne, Portugal

Arrangør:Pia Due & Bravo Tours
Placering:Azorerne, Portugal
Fra:28/5/2019 kl. 08:00
Til:4/6/2019 kl. 10:00
Antal visninger:242

Yoga for harmoni – i krop, sind og ånd - mindful yoga. Mindfulness er selve hjertet i yoga, fordybelse og indre ro, livsglæde og nærvær er i centrum på denne Yogaferie på Azorerne, en fantastisk plet - midt ude i Atlanterhavet. Himlen og havet og den fantastiske natur danner de fysiske rammer om din YOGAFERIE på Azorerne. Havet er altid tæt på omkring São Miguel, den største af øgruppens 9 øer. Her indlogeres vi på et luksushotel lige ud til vandet .

Gennem 3-4 timers daglig yogaundervisning i 6 dage kan du lægge grunden til din yogapraksis hjemme og gå dybere med den træning, du allerede har. Asanas, pranayama, dybdeafspænding og meditation sammen med vandreture, afslapning ved svømmebassin og inspirerende samvær med ligesindede - er nogle af ingredienserne på din Yogaferie på Azorerne..

Med dig hjem i krop og sind får du en større indsigt i din natur, får fødderne på jorden og himmelsindet mere åbent!

Yoga starter, der hvor du ER, derfor kan alle deltage uanset alder og erfaring med yoga. Yoga fokuserer sindet og træner kroppen, så nervesystem, organer, muskler og knogler bliver bedre fungerende, og du får mere overskud, velvære og klarhed i dit daglige liv.

Yogaundervisningen:

På denne yogaferie byder vi dagen velkommen med yoga om morgenen. Du guides igennem dagens første yogasession med åndedræt og nærvær. Det giver dig god kontakt til krop og sind, og mindfulnessmeditation bringer opmærksomhed på din åndelige natur og dit potentiale og giver sindsro og sindsligevægt. Sidst på dagen er der yoga igen, denne gang med dybere stillinger og Yin Yoga fordybelse, der hjælper til at frigøre dybere spændinger.

Det bliver seks spændende yogadage, som kan inspirere dig til din yogapraksis hjemme og til at gå dybere med den træning, du allerede har. I yogaundervisningen og meditationerne vil samhørigheden med naturen få en central plads, og når muligheden byder sig, vil vi gøre yoga på stranden. Vi er jo midt ude i Atlanterhavet! Denne yogaferie er for alle med grundig vejledning .Der tages hensyn til dine fysiske udfordringer og skavanker. Hvis du har et større fysisk/psykisk problem vil vi dog anbefale, at du har en person med, der kan støtte dig undervejs.

Se nærmere på dette link for yderligere oplysninger samt tilmelding: www.munonne.dk/pd-yogaferie-portugal-azorerne-2019


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger