2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yogaretreat i Marokko

Arrangør:Yoga Vesterbro
Placering:Essaouira
Fra:27/4/2019 kl. 08:00
Til:4/5/2019 kl. 10:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:709
Yogaretrea i Marokko
Lørdag d. 27. april til fredag d. 3. maj 2019

For femte år i træk afholder vi til retreat i privat luksusvilla en halv times kørsel fra den charmerende by Essaouira. Villaen ejes af en fransk familie fra Paris, der har bygget og kræset for deres drømmeresidens midt i en olivenlund med panoramaudsigt så langt øjet rækker. Kærligheden til Marokko, naturen, æstetik og indretning danner rammen om denne unikke oase.

At tage på retreat er en tilbagetrækning fra dagligdagen, hvor vi bruger yoga, mindfulness og stilhed til at facilitere en proces, hvor du har mulighed for at få et nyt perspektiv på dit liv og forbinde dig med det, der er vigtigt. Der vil selvfølgelig også være tid til at slappe af ved poolen, gå ture, hygge med de andre deltagere og læse en god bog.

Vores program veksler mellem hatha yoga, yin yoga og mindfulness træning. En hel dag er dedikeret til meditativ fordybelse i stilhed.

Dette er et retreat for dig, der nyder at være sammen med en mindre gruppe og have god plads. Du sætter pris på æstetik, mad (også dessert) og at få maden serveret og din seng redt.


Undervisningen faciliteres af Louise Grønbeck og Lars Damkjær. De underviser begge til dagligt hos Yoga på Vesterbro, hvor du kan prøve deres undervisning inden afrejse.
 Lars & Louise har 5 år i træk faciliteret yogaretreats i villaen i Marokko.

Louise Grønbeck er yogainstruktør og indehaver af yogastudiet Yoga på Vesterbro i København.
Du kan læse mere om Louise her:www.yogavesterbro.dk

Lars Damkjær er mindfulness og yogaintruktør, forfatter m.m. Læs mere på www.larsdamkjaer.com

Priser:
Dobbeltværelse: 9.400 kr pr person
3-mandsværelse: 8.700 kr pr person

Prisen inkluderer 6 overnatninger i villaen med fuld forplejning (ankomstdagen dog kun frokost og middag og på afrejsedagen morgenmad) samt undervisning. Prisen er eksklusiv flybillet.

Der kan tilkøbes massagebehandlinger.

Flybillet:
Norweigan flyver direkte til Marrakech, og booker man i godt tid, kan man få returbillet fra lørdag til lørdag til en god pris.

I.o.m. at retreatet slutter fredag er det muligt og anbefalelsesværdigt at opleve en dag i Marrakech, hvor der er et bredt udvalg af overnatningsmuligheder.

Vi arrangerer fælles taxa fra lufthavnen til villaen lørdag d. 27.4 og fra villaen til Marrakech fredag d. 3.5.

Tilmelding:
http://yogavesterbro.dk/retreats/

Hvis vi ikke kender dig allerede så send endvidere en mail til os og skriv lidt om din erfaring med yoga og mindfulness samt eventuelle skader.

“Jeg har været med 2 gange på Marokko retreat og kan på det varmeste anbefale enhver yogi at deltage! Det hele foregår i de mest fantastiske omgivelser langt ude på landet i en vidunderlig olivenlund. Hovedhuset er en arkitektonisk perle med tilhørende terrasser, hvor man dyrker yoga, spiser og finder ro. Bungalows er yderst indbydende og ligger spredt ud på den enorme olivenlund. Undervisningen af Lars & Louise formidles på meget højt fagligt niveau uden det bliver for højtideligt. Alt i alt en tur for dig der vil komme lidt dybere ind i yogaens univers og ønsker ro i krop og sind”
Andreas Knop, deltager i 2017 og 2018.

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger