Yogaferie Tenerife
Arrangør: | Dyssekilde Yogacenter/Spies |
Placering: | Tenerife |
Fra: | 19/1/2020 kl. 08:00 |
Til: | 26/1/2020 kl. 22:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 492 |
Nyd roen, naturen og fordyb dig i yogaen og stemmen, på dette retreat højt oppe i Tenerifes bjerge. Fincaen Mandala de Masca, er skabt af yogier til yogier og byder dig velkommen til en skøn yogauge med instruktør Karina Helsted Moe samt Søren Frieboe. Vi sørger for alt, nem og bekvem rejse, alle måltider, og yogaundervisning i stille og storslået natur – alt sammen så du kan slappe af og få det optimale ud af din yogarejse.
Vi bor i fincaen Mandala de Masca, som ligger midt i naturen oppe i bjergene på det vestlige Tenerife. Fincaen har 11 værelser, som alle er forskellige og enkelt indrettet. Stedet har en lille pool og en dejlig have, hvor der dyrkes økologiske grøntsager. Der serveres tre daglige vegetariske og veganske måltider. Der er to udendørs terrasser til yoga, en indendørs yogashala, en hyggelig stue med åben pejs og en smuk naturlig have. Hotellet ligger i gåafstand til den lille bjergby Masca.
Undervisningen vil foregå på den udendørs yogaterrasse, og skulle der blive brug for det, så går vi ind i den hyggelige yogashala. Der er både yogamåtter og udstyr til låns. Måltiderne er nærende vegetariske/veganske som spises i hyggeligt fællesskab.
Pris pr. person i dobbeltværelse: fra 12.734 kr. pr. person.
Prisen er inkl:
- Flyrejse
- Mad ombord på fly
- Bus til/fra lufthavn/hotel
- Hotelophold i delt dobbeltværelse
- Helpension med drikkevarer (vegansk)
- Snacks, juice, te i løbet af dagen
- Yogaundervisning
- Vandretur med lokalguide
- Tur til kysten
- Co2-aflad
Der er yoga hver morgen og alle eftermiddage på nær 2 eftermiddage, hvor du kan tage på udflugt eller vandretur. Den ene af aftenerne kan du vælge at være med til en åndedrætsterapi-session; den koster 200 kr. Midt på ugen tager vi sammen på en dejlig vandretur med lokalguide i nationalparken. Der vil også være transport til/fra kysten 2 gange om ugen, hvis man har lyst til at slappe af ved stranden, gå rundt i den lille badeby, eller vandre langs stranden.
Turen er for dig, der vil på en anderledes ferie, og som har lyst til at møde nye sider i dig selv. Du skal være i nogenlunde fysisk form, have et positivt sind og være nysgerrig og åben til at tage imod yogaens enestående mulighed for transformation. Vi arbejder meget dybt med kroppen, og du lærer at udnytte din fulde åndedrætskapacitet. På ferien kommer du til at møde alle sider af yogaen. Der hvor det er stille og indadvendt, der hvor du får løsnet dybt til dit åndedræt samt yoga, der udfordrer og styrker din krop og giver dig sved på panden. Vi arbejder hen i mod en mere intuitiv yogaform, hvor du begynder at kunne mærke hvad din krop har brug for. Det handler om at lære at give helt slip og fuldkommen overgive sig til koppens iboende intelligens. Undervejs i yogaøvelserne bruger vi stemmen og yogaklassen om morgenen slutter med intuitiv sang og meditation, guidet af Søren og Karina. Om eftermiddagen starter vi ud med yogaøvelser og derefter arbejder vi videre med stemmeopvarmning, hjertekor, overtone sang, krops og lytteøvelser og åndelige sange fra hele verden. Du vil opleve hvordan lyden kan åbne til dybere niveauer i kroppen. Timen slutter med meditation.
På turen kan du få behandlinger af Søren.
Det er Spies, der er rejsearrangør, så når du har tilmeldt dig, får du et tilmeldingslink til selve rejsen, som betales direkte til Spies. På denne måde er din rejse via Spies dækket ind under Rejsegarantifonden.
Afrejse fra både København og Aalborg
Link til tilmelding: https://www.dyssekildeyoga.dk/produkt/yogaferie-til-tenerife-2-2/
- Events & Workshops
• Yin yoga & mindfulness - yin yoga mod st...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - Mindfulness r...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - klassisk min...
29/3/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger