2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Womens Yoga & Health Training m. Laila Torsheim

Arrangør:Yoga Collective
Placering:Aarhus
Fra:3/2/2020 kl. 10:00
Til:18/11/2020 kl. 16:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:556
Womens Yoga & Health Training

Yoga for kvinder er en stille revolution i yogaverdenen. Det startede med gravidyoga, men i dag efterspørges for alvor indsigt i områder som det cykliske, overgangsalder, fertilitet, det kvindelige hormonsystem, bækken- og underliv, kvindelig seksualitet, menstruationscyklussen og feminin spiritualitet. Flere og flere erkender, at der er brug for mere indsigt i kvindekroppen, et mere nuanceret sprog for det kvindelige, en større forståelse af det cykliske og for at kunne tilrettelægge yogasekvenser til kvinder i forskellige livsfaser til de mange kvindelige yogaudøvere der er i dag.

Yoga for kvinder er baseret på, at en forståelse af menstruationscyklussen og overgangsfaserne i en kvindens liv er central for kvindelig vitalitet, selvkærlighed og spirituel empowerment. Med yoga for kvinder opbygges din feminine energi – shakti – og yoga for kvinder komplementerer med sin feminine, organiske og cykliske tilgang det meget aktive, målorienterede og rationelle, lineære fokus mange kvinder møder i deres hverdag.

Uddannelsen formål

På uddannelsen vil du blandt andet lære

Hvordan yoga bruges optimalt i forskellige faser af menstruationscyklussen. Lær blandt andet hvordan du kan forebygge og lindre pms via yoga, hvilke praksisser der er optimale under menstruation, og hvordan du kan rådgive i forhold til kvinder med kraftig menstruation eller uregelmæssig cyklus, PCO og endometriose. Du lærer at forstå energien, de kropslige og spirituelle elementer af en kvindens cyklus, og hvordan du kan formidle den viden i en undervisningssituation.
Yoga til fertilitet. Asanas, meditationer, visualiseringer og hvilke emner der er relevante at inddrage. Efter uddannelsen vil du kunne tilbyde yoga til fetilitet, og have en forståelse af hvordan yoga både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt kan være til gavn.
Hvilke praksisser der er optimale hvis dine kvindelige elever er i overgangsalderen eller på vej ind i den. Hormonsystemet, hvordan yoga kan balancere hormonerne, og hvordan du kan tilbyde prassisser til at forstå hvad der sker mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt i overgangsalderen.
At forbinde seksualitet og spiritualitet og hvordan du rent praktisk i din undervisning arbejder med at heale skam og skyld i forbindelse med seksualitet samt fremmer et juicy sexliv.
Om bryster, om hvordan de holdes sunde og hvordan du får dine elever til at elske dem de har.
Meditationer, mudraer og mantraer, der er særligt velegnede til kvinder.
Hvordan du balancerer yin og yang i din undervisning og i dit liv. Lær at udfolde den feminine kraft i balance med den maskuline energi.
Du bliver klædt på til at afholde kvindecirkler hvor både det kropslige, følelsesmæssige, mentale og spirituelle aspekt af at være kvinde næres.
Den historiske og filosofiske baggrund for det feminine og kvinder i yogaens historie.
Hvordan du med fordel kan inddrage årstiderne og månens cyklus i en yogapraksis og dermed fremme selvaccept og intuition hos dine elever.
Hvilken praksis er bedst for kvinder der føler sig udbrændte og har følgende lav libido? Emner omkring kvinders sundhed af særlig betydning, ikke kun fordi de påvirker det reproduktive system, men også fordi de er tæt knyttet til en kvindes oplevelse af det feminine.
Teknikker til at opleve, nære og opbygge den feminine energi. Herunder den, for kvinder, mest vitale ”ingrediens” som enhver yogasession for kvinder skal berøre.
Hvordan du arbejder med at fremme selv-accept i stedet for perfektionisme
Innovative kropslige praksisser til at fremme den feminine energi og samtidig arbejde med en forløsning af bindevævet og styrkelse af egne kropslige ressourcer. Du lærer de 5 skridt til at undervise i denne særlige blide metodik, der virker dybt beroligende på nervesystemet og forløser gamle mønstre i bindevævet.

Du vil desuden blive indført i de 7 største faldgrupper som underviser og lære hvordan du undgår dem.

Formålet med uddannelsen er todelt
1) Du vil få en solid forståelse for kvindelig fysiologi, energi og kvindens livscyklus. Du vil blive klædt på til at undervise særlige kvindeklasser, enetimer, afholde kvindecirkler og workshops for kvinder. Du får en forståelse for hvordan du kan bruge yogaen i forhold til temaer som fx menstruation, kvindelig seksualitet, fertilitet, overgangsalder, stress/perfektionisme og lav libido, efterfødselstiden og bækkenbund. Uddannelsen berører ligeledes graviditet, men kan ikke betragtes som en decideret gravidyogalæreruddannelse. Du vil således få en solid faglig baggrund for at sammensætte kvalificerede praksisser til dine kvindelige elever.

2) Uddannelsens andet omdrejningspunkt er din personlige praksis og selvindsigt. Dette er ud fra en betragtning om, at vi bedst formidler noget som vi selv lever og at det forhold vi har til os selv direkte reflekteres i vores relationer til andre. Du vil via uddannelsen lære at praktisere din visdom i hverdagen så du bliver en forandringsskabende kvindelig rollemodel. Når du på den måde begriber det feminine både kropsligt og intellektuelt, samt har en dyb indsigt i kvindekroppen og praksisser der er tilpasset den, vil du have en ideel måde at formidle kvindeyoga. Således lægges der vægt på, at den teoretiske del altid bliver kropsliggjort.

Booking mm: https://yogacollective.dk/studio/workshops/trainings/womens-yoga-and-health-training/

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger