2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yoga rejse Kap Verde

Arrangør:Yogawinni og Spies rejser
Placering:UDSOLGT
Fra:5/3/2020 kl. 08:00
Til:12/3/2020 kl. 19:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:933

Yogarejse med Winni til Kap Verde 5/3 - 12/3 2020 8.543,- pr. person inkl. morgenmad Afrejse fra København Rejs med Winni Petersen til Kap Verde, hvor solen, havet og de brede sandstrande danner ramme om en uges afslappet og skøn yogarejse. Program På rejsen dyrker vi yoga to gange dagligt (i alt 10 gange) af ca. 1 ½ times varighed – om morgenen i solopgangens skær og igen sen eftermiddag. Yogaen vil være baseret på hatha yoga, lange rolige yin stræk, guidet meditation, forskellige åndedrætsøvelser, som beroliger kroppen og sindet, samt skøn guidet afspænding. Rejsen bliver fyldt med fordybelse og nærvær, hvor vi mærker steder i kroppen og sindet, som vi måske aldrig tidligere har mærket. Programmet sammensættes, så alle får noget ud af det. Undervisningen vil primært foregå udendørs på græsset eller stranden. På Kap Verde skinner solen omkring 350 dage om året, og regn er et stort set ukendt begreb. Dog blæser der som regel en svalende vind på øen. Vi vil mærke, at vi har jordforbindelse, og vi vil nyde naturen og den friske luft omkring os. Der er rig lejlighed til at være social. Dem, der har lyst, spiser sammen morgen og aften i restauranten. Har du mere lyst til at have tid for dig selv, er der også gode muligheder for det. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det. På rejsen vil Winni lave et par fælles ture for dem, der har lyst. Ellers tilbringes eftermiddagene på egen hånd, måske på en af de skønne hvide sandstrande med en god bog eller til en snak om yogatimens oplevelser. Hvis du vil ud og opleve øen på egen hånd, kan du leje en cykel på hotellet eller deltage i en af Spies’ udflugter. Du kan blandt andet komme til den lille fiskerby Palmeira, naturfænomenet Buracona med den naturlige lavapool, hovedbyen Espargos samt Salinas, hvor man stadig udvinder salt, og hvor vandet er så salt, at du flyder op til overfladen, hvis du tager dig et dyp. I området omkring Santa Maria findes flere surf- og dykkervenlige steder. Instruktør på rejsen Yogalærer på rejse Winni Petersen, hvis undervisning er baseret på Hatha yoga. Winni har taget E-RYT 500 i Indien, som er den højeste yogalæreruddannelse, man kan tage, og hun deltager løbende i yogakurser både i Danmark og udlandet. Winni har sit eget yogastudie i Solrød og har stor erfaring med yogarejser. Du vil altid føle dig tryg og godt tilpas i hendes hænder. Praktisk info Prisen er 8.543,- pr. person I prisen indgår: Flyrejse med Thomas Cook Airlines t/r 20 kg bagage på flyet Mad ombord på flyet Bus fra lufthavn til hotel t/r Delt dobbeltværelse Morgenmad Yogaundervisning i alt 10 gange Dunas de Sal er et pænt og roligt hotel i moderne stil med gåafstand til sandstranden i Santa Maria. Hotellet har et dejligt poolområde, et motionsrum og en spaafdeling Afrejse fra København 5/3 kl. 07.55, via Göteborg, ankomst på Kap Verde kl. 15.00 Hjemrejse fra Kap Verde 12/3 kl. 17.00, ankomst i København kl. 01.30 (13/3)


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger