2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yoga og stilheds-retræte på Samsø

Arrangør:Holistisk Yoga
Placering:Samsø
Fra:15/11/2019 kl. 18:00
Til:17/11/2019 kl. 13:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:483
"Silence is the sea,
and speech is like the river.
The sea is seeking you:
Do not seek the river.
Do not turn your head away,
from the signs offered by the sea."
Rumi

På de fleste af mine retreats har vi nogle timer i stilhed, og oftest møder jeg tilbagemeldinger på at "det var for lidt". Så derfor inviterer jeg dig nu til en Weekend med kun 1 fokus:

STILHED...

For hvad er det du ikke hører når du hele tiden bliver bombarderet med lyde udefra og indefra?
For hvad er det du ikke mærker når du hele tiden skal være opmærksom udadtil?
Får livet blot lov at rulle afsted uden at du VIRKELIG er i det?

Vi kører så let på autopilot. Vi gør hvad der er forventet af os, uden virkelig at give os selv tid til at mærke om det egentlig føles rigtigt. Om der egentlig kan justeres lidt her og dér.

Men med lidt stilhed, lidt tid til blot "at være", uden at skulle tage imod en masse, uden at skulle dele eller give en masse, kan du virkelig finde ind til et sted i dig, fyldt med:

Taknemmelighed
Svar
Nærvær

Krydret med:

YOGA, som netop er med til at åbne dine sanser indad og få dig fra hovedet og ned i hver en celle af kroppen

MEDITATION, som netop giver dig lov til blot at sidde og nyde nuet

SUND OG SIMPEL VEGETARISK MAD, som netop ikke overbelaster dit nervesystem

NATUR, som netop er så simpel, rå og smuk og aktiverer roen i dit nervesystem


.....................................................................................................

PRAKTISK:

FREDAG:
15.30-18.00: Ankomst,indlogering og egentid
18.00-20.00: Velkomst + groundende hathayoga
20.00-21.00: Sund vegetarisk Middag
21.30-22.00: Guidet meditation - stilhed starter

LØRDAG i stilhed:
07.15-09.00: Hatha Yoga
09.15-10.00: Morgenmad
10.00-16.00: Egentid*
13.00-14.00: Sund og simpel vegetarisk frokost
16.00-18.00: Yin Yoga - rolig yoga med lange dybe stræk
18.30-19.30: Sund vegetarisk Middag
21.00-21.30: Guidet Yoga Nidra - liggende yogisk søvn

SØNDAG:
07.00-08.45: Hatha Yoga i stilhed
09.00-09.45: Morgenmad i stilhed
10.00-10.45: closing circle - stilhed ophæves
10.45-12.30: Egentid - kom ud af stilheden i dit tempo
12.30: let frokost "to go" - afgang mod færgen

*Egentid:
I din egentid kan du lave lige det du ønsker. Området indbyder til skønne gåture ved havet eller i den smukke natur. Måske vil du hellere hvile,sove, meditere – din egentid er din tid og selvom du rejser med en veninde, vil jeg invitere til, at du husker at mærke, hvad DU har behov for.

DIN UNDERVISER:
Mit navn er Caroline Bjerregaard Falberg. Jeg er 40 år, gift og mor til 2 skønne børn på 11 og 13 år. Yogaen er for mig ikke kun nogle fysiske stillinger - jeg lever yoga og har gjort det siden før jeg vidste hvad yoga egentlig er. Ydmyghed, blidhed, godhed og at leve ud fra hjertet er min måde at anskue livet på. Jeg driver mit eget yogastudio "Holistisk Yoga" i Frederikshavn, hvor jeg ugentligt underviser ca. 100 skønne sjæle i min yogastil, som er en blid blanding af Hatha og Yin yoga.
Jeg er uddannet af fantastiske indiske læremestre i Indien og uddanner mig løbende indenfor alle grene af yogaen. Min store passion er yoga-filosofien, som jeg slet ikke kan lade være med at bringe med ind i min undervisning. For mig er Yoga ikke en sport, men en livsstil.
Derudover studerer jeg Psykoterapi, også ud fra en holistisk vinkel, da jeg er overbevist om at "alt hænger sammen".
Psykoterapien kan nemt kobles på yogaen, hvilket jeg slet ikke kan lade være med. "Hvis ikke kroppen har det godt, har sindet det ikke godt. Hvis ikke sindet har det godt, har kroppen det ikke godt". På stilheds-retrætet skal du dog ikke forvente at blive "spammet" med ord, da det vigtigste netop vil være RO. Men jeg er der til at støtte dig, såfremt "noget" dukker op og skal italesættes.

DET KAN DU FORVENTE:

Yogastilen på dette retreat vil være ganske simpel. Du bliver ikke inviteret ud i krævende, akrobatiske stillinger. Du skal ikke lave hverken vinyasa eller poweryoga. Hatha yogaens og Yin Yogaens helt simple stillinger har så utroligt meget at byde på, og programmet vil være groundende med stort fokus på det dybe åndedræt, for her har vi i sandhed nøglen til dit indre.
Hver yogaklasse afsluttes med en kærlig afspænding af hele kroppen, så du i din Savasana kan give helt slip og blot være.

Meditationen vil blive guidet blidt, så du tager på en rejse i dit indre og til sidst får du lov til blot at nyde at være til. For det er netop dét som meditation er så god til; At få dig til at nyde nuet - lige nu. Det er faktisk ikke så svært.

Maden vil være simpel og vegetarisk. Der er et tillæg på 75 kr såfremt du ønsker vegansk eller laktosefri kost. ved gluten allergi eller andre allergier medbringer du selv særkost til at supplere med.

HER SKAL VI BO:
Mellem-Rummet på Samsø er hidtil det bedste danske retreat sted jeg har besøgt.
Det er især en perfekt ramme til at være stille, da der stort set kun er natur som eneste indtryks-kilde. Og naturen er i sandhed ganske vidunderlig. Med havet og en natur-strand som nabo ( 10 min. gang) og en have med en lille sø og masser af mulighed for at finde en krog hvor du blot kan "være".
Selve Mellem-Rummet et en 3-længet gård, ombygget med netop retræte for øje. Den ene lade er bygget om til den mest fantastiske yogasal, med så meget sjæl. Værelserne er simple, men enormt hyggelige, og køkkenet og de små stuer indbyder til ro og hygge - og mon ikke vejret vil invitere os til at have ild i brændeovnen.

HVEM KAN DELTAGE:
Alle +18 år, som kan deltage i en normal yogatime. Min yoga er for alle og det ligger mig meget på hjerte at selv nybegyndere kan deltage. Har du helbredsmæssige skavanker/sygdomme, meget gerne lad mig det vide i din tilmeldingsmail.

VÆRELSER og PRISER:
Rejs med dine venner/veninder eller mød nye "room-mates" og spar penge ved at bo 2-3 el.4 personer sammen. Alle værelser er lyse, og rene og pæne, du behøver ikke medbringe sengelinned og der vil også være 1 håndklæde til dig.

3 og 4 pers. værelse: 3000 kr/person
2 pers. værelse: 3300 kr/person
1 pers. værelse: 3600 kr/person

Hvis ikke du selv kan samle venner nok til at i sammen tager et 2-3-4 personers værelse, så skriv til mig hvis du vil dele værelse med folk du ikke kender. Men vær opmærksom på at prisen kan ændre sig hvis du ønsker at bo med 3-4, men der ikke er tilmeldinger til det, så du ender med 1-2 personers værelse. Værelsestyperne er alle begrænsede.

PRISEN INKLUDERER:
Fuld forplejning - inkl frugt/grønt og snacks.
2 x overnatning i valgte værelsestype, inkl. sengelinned og håndklæde.
Alt yogaudstyr (du må selvf. gerne medbringe din egen måtte og tæppe hvis du har det bedst med det).
Al undervisning: Yoga, meditation og afspænding.
Smuk natur og en masse fred og ro for sjælen.


TRANSPORT:
Transporten til og fra retreatet er ikke inkluderet i prisen.
Mellem-rummet er beliggende 5 minutters kørsel fra Sælvig (færgehavn fra Jylland) og 15 minutters kørsel fra Ballen (færgehavn fra Sjælland). Jeg anbefaler at du dropper at tage bilen med til Samsø, det er billigere og nemt.

FÆRGE-INFO:

Fra Jylland (Hou):
Jeg anbefaler disse afgange (bestil i god tid):
Fredag den 15. November:
Fra Hou kl. 14.30 (ank. Sælvig 15.30)
Søndag den 17. November:
Fra Sælvig kl. 13.15 (ank. Hou 14.15)

Fra Sjælland (Kalundborg):
Jeg anbefaler disse afgange (bestil i god tid):
Fredag den 15. November:
Fra Kalundborg kl. 15.50 (ank. Ballen 17.20)
Søndag den 17. November:
Fra Ballen kl. 14.05 (ank. Kalundborg 15.35)

Fra færgen kan du komme videre ved:
- TAXA (tlf 40601900)
- BUS rute 131

TILMELDING og BETALING:

Du tilmelder dig ved at gøre 2 ting:

1.
Du overfører depositum på 1500 kr
- Via mobilepay til: 20575 (Holistisk Yoga)
- eller via bankoverførsel: reg: 5344 Konto: 2634688

I notatfeltet på overførslen angiv "Samsø yoga retreat"

2.
Send en mail til: caroline@personaleyoga.dk

Efter din tilmelding modtager du pr/email et velkomstbrev med mere information om retreatet.

Ønsker du at dele værelse med andre personer som også deltager, oplys venligst navn.
Har du ønske om specialkost, eller har du fysiske skavanker, etc, så angives dette også her.
Du modtager indenfor 48 timer en bekræftelsesmail på din reservation.

Restbetaling bedes betales senest den 20/10-2019. Du vil også blive erindret om dette pr/email.

VED SPØRGSMÅL:
Ved spørgsmål endelig kontakt mig på mail: caroline@personaleyoga.dk, eller via en besked her på siden.
Du er også hjertelig velkommen til at ringe mig på tlf 22660066.

”At tage et par dage ud til sig selv, er ikke blot en gave til dig, men til alle omkring dig. Jo mere du genoplader dig selv, jo mere har du at give af”.

Jeg glæder mig utroligt meget til at byde dig velkommen til denne specielle Weekend, hvor jeg vil gøre mit bedste for at du går derfra med "ro i sjælen og klarhed i sindet".

NAMASTÈ og alt det bedste for dig
Caroline Bjerregaard Falberg
Certificeret Yogalærer, Yoga Alliance

NB: AFBUD og AFLYSNING

AFBUD:
Din tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du selvfølgelig selv frit sælge din plads videre til en anden.

AFLYSNING:
Måtte det uventede ske at retreatet aflyses af arrangøren, vil du selvfølgelig få dit fulde indbetalte beløb refunderet.

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger