1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yin Yoga, Visdomshistorier og Yoga Nidra

Arrangør:Blå Himmel Yoga
Placering:København Ø
Fra:2/11/2019 kl. 14:00
Til:2/11/2019 kl. 16:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:414
En eftermiddag, der indbyder til genopladning af både krop og sjæl.

På denne workshop kombineres Yin Yogaens dybe, blide stræk med historier fra blandt andet buddhistisk og indisk tradition, afvekslende med stilhed. Til sidst oplever du den guidede dybdeafspænding Yoga Nidra.

Eftermiddagen starter med en kort opvarmning med blid Hatha Yoga og fokus på at lande i kroppen. Derefter en lang, lækker Yin Yoga klasse, hvor du arbejder med dit bindevæv gennem yogastillinger der holdes i 4-7 minutter.

Mens kroppen lige så stille og slipper sine spændinger, fortæller Arenze visdomshistorier fra forskellige traditioner, udvalgt til at passe til netop de yogastillinger, der er på programmet. Ofte er det netop, mens kroppen laver yoga eller noget andet at vi får de bedste ideer – og her støtter de små fortællinger sindets arbejde. Der vil også være tid til stilhed og refleksion.

Til sidst ligger du til den allerbedste dessert: en guidet halv times Yoga Nidra, som efter sigende svarer til 4 timers søvn. Arenze har mange års erfaring i at skabe og guide Yoga Nidra, og kan få selv den mest stressede til at falde til ro med sin varme, blide stemme.

Du kan deltage uanset om du har prøvet Yin Yoga eller yoga i det hele taget før: der vil altid være en variation af stillingerne, som passer til din krop.

Workshoppen undervises af Arenze Fischer, som har været yogalærer siden 2002 og udover langt over 1000 timer yogalæreruddannelser også er antropolog og fortæller.

Tilmelding: https://www.blaahimmelyoga.dk/vare/yin-yoga-visdomshistorier-og-yoga-nidra-med-arenze-fischer-d-2-11/

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger