2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

YOGA EMPOWERMENT 200-TIMERS YOGA UDDANNELSE

Arrangør:Yoga Unlimited
Placering:Nordsjælland, Nivå
Fra:17/1/2020 kl. 08:00
Til:21/6/2020 kl. 16:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:1343

Overvejer du en yogalærer uddannelse, eller er du interesseret i selvudvikling, der transformerer dig på et personligt såvel som på et fysisk plan? Så er Yoga Empowerment - vores 200 timers Yoga Alliance godkendte og certificerede uddannelse måske lige noget for dig.

Der gives en Early Bird rabat og mulighed for at afdrage månedligt frem til uddannelsens afslutning i juni 2020.

Yoga-teknologien og -filosofien har potentialet til at give dig din selv-autoritet tilbage i en tid, hvor flere og flere i højere grad føler sig overvældede af stress, utilstrækkelighed, fysisk udbrændthed, usikkerhed og mangel på selvforståelse.

Om du vil være yogalærer eller bruge yogaen som redskab i dit nuværende arbejde, er slet ikke noget, du på forhånd behøver at være afklaret omkring. Du kan starte med at tage den for din egen udviklings skyld. Yogaen virker, og når du etablerer en succesrig egen-praksis med yoga, vil du opleve transformation på et fysisk såvel som på et personligt og psykologisk plan, som rækker langt ud over yogamåtten.

Dette er din chance for at opnå eller kultivere en dybere indsigt og forståelse for din egen krop og din bevidsthed. Uddannelsen afvikles i løbet af 6 mdr. for at gøre den så aktuel og relevant som muligt. Du vil blive undervist i Vinyasa, Yin/restorativ yoga med Hatha yoga som den grundlæggende og generiske form for alle de angivne yogaformer.

Vores yoga-uddannelse er et relevant og aktuelt miks af asanas baseret på funktionalitet, effektivitet og formål fra Yoga Empowerment metoden, der bygger bro mellem Yang asanas og Yin asanas, som vi anser for at være en mere holistisk og harmonisk tilgang til yoga og for personlig og fysisk transformation.

Hvad kan du forvente dig af uddannelsen

Yoga Empowerment-metoden lægger vægt på at give dig en yoga uddannelse som er relevant og udviklende i forhold til at opleve både personlig og faglig transformation.

Du vil blive undervist i et harmonisk miks af traditionelle yoga-metoder (hatha) og nyere mere moderne teknikker, der er forankret i vinyasa og yin/restorativ yoga. Der er lagt vægt på selvudvikling og på at give dig de bedste værktøjer og kompetencer, så du med sikkerhed kan gå ud og undervise andre, eller skabe mærkbare fremskridt i din egen praksis og hverdag.

Du vil komme til at opleve alt på egen krop og på eget sind. Yoga er langt fra en praksis eller tradition som kun knytter sig til fysisk bevægelse.

Yoga er i sin helhed en holistisk tradition, der gennem åndedrættet, brug af mantra (lydkombination) og meditation kan skabe en ændring i kroppen og i bevidstheden, skabe nye forbindelser i hjernen og åbne op for din intuition.

Introduktion til kendte yogaskrifter og reflektion over hvordan du kan bruge og blive inspireret af disse i en moderne kontekst både som yogalærer og i din hverdag.

Få inspiration til, hvordan du kommer i gang som yogalærer, eller hvordan du kan bruge uddannelsen i sammenhæng med dine øvrige kompetencer.

Læs mere om udannelsens indhold her: https://yogaunlimited.dk/200-timers-yoga-uddannelse/

Datoer, sted, pris og tilmelding
Uddannelsen afvikles i vores skønne lokaler omkranset af smuk natur, ro og fred. Den idéelle baggrund for en yoga-uddannelse med plads til fordybelse og nærvær. Det er nemt at komme herop enten via motorvejen, Strandvejen eller med Kystbanen.

Yoga Unlimited Lyngebækgårds Allé 6, 1. sal 2990 Nivå

Uddannelsen afholdes hen over 8 weekender fra januar – juni
2020.
Læs mere om datoerne på vores hjemmeside: https://yogaunlimited.dk/200-timers-yoga-uddannelse/

Pris og tilmelding

Vi tilbyder to forskellige betalingsalternativer.

Early bird: Med fuld betaling inden 1. oktober 2019 er prisen 21.995 kr. for uddannelsen. Efter den 1. oktober er prisen 23.995 for uddannelsen.

Hvis du vil afdrage din betaling skal du lægge et depositum på 3900 ved tilmelding. Herefter betales 1. rate senest den 1. januar 2020, og de efterfølgende 5 rater den 1. i måneden frem til den 1. juni 2020. Den 1. juni 2020 skal sidste afdrag være betalt.

Tilmelding Send en mail til info@yogaunlimited.dk hvor du kort beskriver:

Din motivation for at tage uddannelsen
Din oplevelse/erfaring med yoga
Har du allerede en yoga praksis (uddyb)?
Hvis du ikke forvejen praktiserer yoga, hvad fascinerer dig ved yogaen?
Har du en meditationspraksis
Hvilken del af yogaen finder du udfordrende, hvis overhovedet?

Angiv også i din mail dine kontaktoplysninger og hvilket betalingsalternativ, du ønsker at benytte. Vi sender dig herefter et betalingslink.

Læs mere her: https://yogaunlimited.dk/200-timers-yoga-uddannelse/


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger