Virkelig Yoga Retreat: fordyb dig i forandring
Arrangør: | VIRKELIG |
Placering: | Sildeballe, Samsø |
Fra: | 3/8/2020 kl. 15:00 |
Til: | 9/8/2020 kl. 12:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 756 |
virkelig yoga retreat 2020
på Inspiratoriet på Samsø
Sildeballe 17, 8305 Samsø, Denmark
Mandag d. 3. til søndag d. 9. August (uge 32)
Fordyb dig i forandring - en uges sommerretreat på Samsø med Jeppe og co.
Der findes så mange tilbud og ideer derude; gør dit, bliv dat; lykkeligere, rigere, smukkere, sundere, klogere...
Det her er anderledes.
På én gang mere og mindre ambitiøst: Virkelig forandring er mulig, men der er ingen nemme eller hurtige løsninger. Til gengæld er der en fantastisk og fortryllende lang rejse forude.
Med udgangspunkt i Jeppes tanker - og kommende bog - om forandringens fire hjørner og om hvordan man bliver hvad man er, arbejder vi med forskellige gode redskaber der alle har samme udgangs- og omdrejningspunkt: Forhold dig til - og nærm dig gradvist - virkeligheden.
Vi behøver ikke forestille os noget eller overbevises om noget. Det virkelige viser os hvad vi har brug for.
Gennem yoga og alexanderteknik møder vi den kropslige virkelighed.
Vores følelsesmæssige tilstand bliver mere tydelig i stilhed og gennem kontakt- og omsorgsarbejde.
Ved at spise simpel og nærende mad og ved eventuelt at faste bliver vi konfronteret med vores forhold til mad.
Og i fælles refleksion integrerer vi de nye oplevelser i vores måde at forstå og tænke verden på.
Det hele foregår i en tryg og nænsom atmosfære.
I løbet af ugen arbejder vi os frem mod en stadig mere neutral tilstand. Både for at opleve og forstå hvad det egentlig betyder - og for at opleve hvor meget mening og liv og hvor mange muligheder der ligger i det neutrale.
Hver deltager får en individuel alexanderteknik lektion i løbet af ugen.
Alexanderteknik er en unik form for krops- og bevidsthedsarbejde, der normalt foregår som en-til-en undervisning. Læreren guider gennem ord og lyttende berøring eleven til nye måde at opleve sig selv på og sin krop på. Det er en struktureret og systematisk metode til at skabe og integrere nye oplevelser og muligheder. Og på den måde er Alexanderteknikken det perspektiv som binder hele ugen sammen.
Lektionen giver mulighed for at få individuel hjælp og støtte til at gå dybere ind i processen.
Priser
Seng i dobbeltværelse: 6000 kr
Enkeltværelse (begrænset antal): 6600 kr
Prisen inkluderer det hele: undervisning, logi og forplejning.
Alle måltiderne er økologiske og vegetariske. Der er i vidt omfang mulighed for at tage hensyn til særlige mad-behov. Kontakt os.
Program
Let morgenmad fra klokken 7
Yoga 9-11
Brunch 11-13
Individuelle a-t-lektioner / pause 13-15.30
Workshop, alexanderteknik, indre oplevelse, sidning 16-17.30
Aftensmad 18
Kontaktarbejde 19.30-20.30
Der vil være brug for at alle hjælper lidt til med opvask, oprydning og lignende.
Man skal selv transportere sig til retreatstedet, men vi kan eventuelt arrangere afhentning ved offentlig transport.
Fællestransport vil blive organiseret i det omfang, der er mulighed for det.
OM JEPPE JUHL CHRISTENSEN
Jeppe har mere end 20 års erfaring med yoga, alexanderteknik, kost og terapi. Til daglig driver han en yogaskole i København og leder en 3-årig uddannelse til alexandertekniklærer. Har en uddannelse i imago relationsterapi og er seniorkandidat på Jung Instituttet. De forskellige tilgange er alle forbundet af et ønske om at hjælpe mennesker med at blive bedre og mere virkelige udgaver af dem selv. Og en forståelse af det kun er muligt ved at arbejde dybt og tålmodigt. Til daglig underviser Jeppe i yoga og alexanderteknik på VIRKELIG i København. Han giver individuelle sessioner, underviser hold og uddanner lærere. Han tilbyder også parterapi og jungiansk psykoanalyse til (reduceret) kandidatpris.
For tilmelding, spørgsmål eller andet skriv til kontakt@virkelig.nu
- Events & Workshops
• Stilheden i orkanens øje - klassisk min...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - Mindfulness r...
29/3/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
1/4/2024
• Hjertebarn - Uddannelse i BørneYoga og B...
4/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger