2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

STILLLESTUND i GOA - Jette Blok

Arrangør:Jette Blok
Placering:Mandrem, Goa, Indien
Fra:6/11/2022 kl. 08:00
Til:13/11/2022 kl. 15:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:1238

Tag med mig på eventyr til Goa til november 2022  

Jeg har fået en livsglæde, som aldrig før, og ser livet med stærkere farver - deltager på rejsen

Vi bor på vidunderlige Ashiyana – mit efterhånden 2. hjem i Goa, Indien, som jeg har besøgt årligt siden 2013 (med undtagelse af coronaårene).

Igen er der på rejsen her spandevis af yoga, meditation & wellness på det programmet og vi bor på Ashiyana i det nordlige GOA, som gang på gang udvælges, som et af de bedste Yogaresorts i verden. Du har derudover mulighed for at krydre rejsen med flere aktiviteter og har også en fridag midt på ugen til at dykke dybere ind i Goa, hvis du har lyst.

***

En typisk dag . . . Du vågner i stilhed og starter dagen sammen med mig i 150 minutter på yogamåtten 0730 – 1000. Yogaen og meditationerne er for ALLE – og du vil blive venligt udfordret uanset dit niveau. Så nyder du en overdådig morgenbuffet på Ashiyana med gruppen 1000 – 1100. Herefter har du fri til at få massage, gå tur langs stranden, solbade, kite-surfe, SUP’e, gå tur i det grønne indland, shoppe i lokalområdet, læse en bog – det er helt op til dig. Der er således mulighed for både at skrue op & ned for aktiviteterne – så det passer til dit tempo.

1600 – 1800 tilbyder Ashiyana yoga med de mange dygtige internationale undervisere på stedet og du har fri adgang.

3 aftener mellem 1745 – 1815 er der fælles solnedgangsmeditation på stranden. Og hver aften er der mulighed for solnedgangsdrink (med eller uden alkohol, du bestemmer).

Ashiyanas delikate aftenbuffet er mellem 1900 – 2000 og aftenarrangementet (ganske frivilligt) på Ashiyana foregår 2015 – 2100.

 

*** Der vil være stort fokus på både yoga, åndedræt, meditation – både i praksis og tilsat teori, som du kan tage med hjem til at skabe et liv med endnu bedre balance i hverdagen. Har du brug for at trække dig lidt under forløbet, så gør det – det er der også plads til. Hvis du en morgen har brug for at spise morgenmad i stilleområdet, så bliver der ikke set skævt til dig.

Jette er en kvinde, der har høje ambitioner og kvalitetskrav for sin forretning og sine yogarejser. Hun varetager på en professionel måde gruppens forskelligheder og dynamikker, stedets muligheder og indfører en blidt i yogaens verden. Jettes yogarejser til Indien er et energipust til en travl hverdag - deltager på rejsen

Du får: Mere end 14 timer med mig på yogamåtten – og derudover mulighed for 2 timers daglig yoga på Ashiyana med dygtige internationale undervisere, som er med i prisen. Der vil være 3 x gruppe solnedgangsmeditation på stranden.

Derudover er der fri adgang til Ashiyanas aftenarrangementer – og der er også indlagt et par overraskelser til dig undervejs og naturligvis også en fridag midt i forløbet. Lørdag aften går vi langs stranden til en lokal restaurant og nyder vi en ganske særlig fællesmiddag, som betales separat. Det betyder, at der også søndag er middag på Ashiyana, inden vi ved midnatstid tager mod lufthavnen (hvis du ikke bliver længere).

Der er masser af tid til, at du kan:
• få massage
• gå tur på stranden som strækker sig næsten uendeligt i begge retninger
• tilføje aktiviteter, der passer dit tempo og humør
• slappe af
• nyde en frisklavet juice på solstolen
• nyde RO og FRED og en StilleStund til DIG . . .

Plus, du har en hel dag fri, hvor du kan udforske GOA, fx markeder, theplantage og krydderiplantage, besøge Old Goa, hvis du har lyst til det.

 

Brug dine lommepenge på massage, en klangskål, tørklæder fra de farverige strandkvinder, Buddhafigurer fra Tibetaneren – og lækre juices fra de mange strandbarer – jeg skal nok vise dig alle de skønneste steder og shops – for jeg kender efterhånden området som min egen baglomme.

• Du kommer nærmere dig selv denne uge – det vil jeg godt love dig

• Du får mulighed for at mærke dit åndedræt og din krop, som måske aldrig før

• Tag med alene eller i selskab med ven/veninde/kæreste og MÆRK livet

 

At være sammen under disse himmelstrøg ER en unik oplevelse – og jeg vil gøre mit til, at den bliver lige så unik for dig, som den er for mig. ”Jeg har fået en livsglæde, som aldrig før, og ser livet med stærkere farver” // Helena, tidligere deltager på retreat i Indien Der er plads til max 16 deltagere på rejsen og det er vigtigt for mig at understrege, at ALLE kan være med, både øvede og uøvede – alle aldre & køn.

Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv MEGET længe - sammenholdet gruppen og Jette imellem gjorde det helt unikt i mine øjne - deltager på rejsen

Det kræver ikke særlige forudsætninger, at deltage i min yoga. Jeg skal nok sikre, at hvis du er øvet, at du udfordres – og hvis du er nybegynder, at du er tryg. Har du skavanker, så finder vi også en vej – jeg har 20 års erfaring fra yogamåtten med hensynstagende yoga – også fra min egen krop. Området vi bor i, er i det nordlige GOA, på et af verdens bedste yogaresorts. Der er sikkert og trygt – og den lille by Mandrem er også rolig og bærer præg af, at mange kommer netop til dette område for at lave yoga, meditere og finde ro.
 

GOA og i særdeleshed Mandrem området er Indien Light, så selvom Indien er kontrasternes land, er det en ganske anden oplevelse at være her fremfor i fx Mumbai. Der er knap så mange mennesker, der er ro og fred og menneskerne er alle meget søde og imødekommende.

Eventyrprisen for forløbet med mig er kun dkk 3.975,-

Prisen er fast - ingen earlybird, latebird eller summerbird.

Er I 2, der tilmelder jer & bor sammen, får I begge eventyrprisen til 3.575,-

Har du været med mig før i GOA, får du også 10 % rabat på eventyrprisen.
Var du tilmeldt i 2020, så får du eventyrprisen til 2.975,-
Der kan dog max opnås 10 % rabat i alt.

 

Eventyrprisen inkluderer:

*Mere end 14 timer på yogamåtten med mig

*Transport fra lufthavn til Ashiyana (på udturen)

LÆS MERE HER

 

Boligprisen er inklusiv:
• 7 nætter på Ashiyana
• Farverig morgenbuffet
• Velsmagende aftenbuffet
• Fri adgang til vand, masala & gingertea (der er kaffe i nærheden, bare rolig)
• Fri adgang til AL drop-in yoga på Ashiyana
• Fri adgang til ALLE aftenarrangementer på Ashiyana
• Daglig rengøring på værelset
• Wi-Fi i begrænset tidsrum på Ashiyanas
• Alt du skal bruge i Yogatimen (måtte, yogablokke, tæpper, bælte)

 

Fly fås fra dkk 6.000,- og stiger løbende mod afrejsedato - så book med det samme, når du ved, at du skal med og har fået bekræftet af kurset gennemføres. 

BEMÆRK - Turen er ikke om fattet af rejsegarantifonden, da du selv booker fly & bolig – jeg hjælper dig dog gerne og vi er undervejs frem til afrejse i tæt dialog også i den facebookgruppe som bliver lavet for alle deltagerne.

Bonus info & vilkår om turen fremsendes pr. mail og læs mere på min hjemmeside

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlige hilsner

JETTE BLOK

23314002
jette@jetteblok.dk 

 

Boligtyper
Eco lodge træhytte single 749 euro   
Eco lodge træhytte delt 504 euro   
Palm grove single 826 euro
Palm grove delt 581 euro 
Raj Double single 938 euro KUN 2 tilbage
Raj Double delt 658 euro KUN 2 tilbage    
Bambushytterne kan pt. ikke bookes        
Luxury og Suite kan bookes på forespørgsel fra og ved betaling af depositum up-front (35 %) ligesom hvis du forlænger rejsen, skal der også betales depositum up-front. 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger