1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Forårs Aerial og Hatha Yogaretreat på Møn | 3. - 5. april 2020

Arrangør:MUNONNE - Sisse Siegumfeldt
Placering:Stege, Møn
Fra:3/4/2020 kl. 15:00
Til:5/4/2020 kl. 15:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:407

Byd foråret velkommen med Hatha, Aerial Yoga og Meditation i vidunderlige omgivelser på smukke Møn. En weekend med fokus på genopladning, ny begyndelse, selvomsorg og lys i hjertet i det spirende forårsvejr. Kom helt ned i gear og find energi og glæde, med supersund mad, leg i slyngen og meditation i mørket.

Vi dyrker yoga og meditation flere gange hver dag. Om morgenen Hatha-yoga med fokus på at komme helt ned i tempo og mærke hver eneste fiber i kroppen slappe af. Om eftermiddagen den mere legende og dynamiske Aerial-yoga, der foregår delvis i en særlig slynge/hængekøje der hænger ca. 1 m. over gulvet.

Yogaslyngen er et nyt banebrydende redskab indenfor yoga og ret fantastisk. Den omslutter kroppen som en slags puppe og giver en helt utrolig beroligende og støttet afspænding, der krammer og sætter gang i lykkehormonerne. Den opfordrer til at lave mere yoga med hovedet nedad hvilket er sundt og foryngende for både krop og sind.

Aerial er velegnet til alle nysgerrige yogaudøvere og kan f.eks. give en intens træning uden at lægge så meget vægt på armene hele tiden. Men, hvis du i forvejen bliver svimmel af yoga eller ikke kan lide at have hovedet nedad er det nok ikke for dig (endnu). Niveauet tilpasses den enkelte deltager, og den først Aerial-time arbejder vi sammen i par, så alle kan vænne sig til slyngen i trygge rammer. Begyndere som øvede er velkomne.

Vi mediterer ifm. med hver yogatime og igen om aftenen før en nærende søvn i Mønstilheden. Meditationen er guidet hele vejen igennem, udfra enkle mindfulness-teknikker.

Midt på dagen er der mulighed for at vandre ved havet, se Møns klint eller bare slappe af ved kaminen. Strandgården er et charmerende gammelt bindingsværkshus med store og hyggelige dobbeltværelser, og nu med adskillige enkeltværelser, samt en smuk yogasal. Gården er omgivet af en stor gammel have med frugttræer og ligger helt nede ved Østersøen på Raabylille Strand hvor man kan bade.

Møn byder på en række seværdigheder, hvor Møns Klint og Nyord nok er de største. Herudover er der mulighed for at prøve lokale aktiviteter som f.eks. ridning på islandske heste, besøg på vingård i nærheden og meget mere.

Maden er vegetarisk, økologisk og superlækker, så du kan blive opladet og udrenset og finde ny energi. Vi spiser et overdådigt morgenmåltid kl 9.45 efter morgenyoga og meditation, en let frokost kl. 13.30 og et superlækkert aftensmåltid kl. ca. 18.30 efter eftermiddagsyoga. Vi har egen kok, og deltagerne hjælper lidt til, med madlavning og rengøring.


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger