1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Fredags yoga

Arrangør:Yogateket.dk
Placering:Ejby
Fra:28/2/2020 kl. 17:30
Til:28/2/2020 kl. 19:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:426

Denne workshop har temaet “Unwind” og er en oplagt mulighed for at give dig selv gaven af halvanden times afslapning med blid yoga og restorative stillinger til live musik.

Det er Ida Hjære Langkjær, der guider dig ind i den blide yoga og Jonas Theodor Lundbak, der står for beroligende toner fra start til slut.

En helt igennem magisk stund, hvor du bliver inviteret til at slippe vinterens mørke, og slippe og afspænde ovenpå ugens mange gøremål.

Yoga fredagsbaren starter med at du “lander” i rummet på yogamåtten til bløde toner af guitar, syngeskåle og vindspil. Her guides du til at slippe dagen og ugen, og lande midt i nuet.

Efterfølgende åbnes kroppen op gennem blid og intuitiv bevægelse til lyden af atmosfærisk el-guitar og den akustiske guitars varme lyd. Du får mulighed for at mærke hele din krop, få dybe, udrensende stræk og tid til at vende hele din opmærksomhed indad - altsammen understøttet af lydlandskaber, hvor toner og klange matcher dine bevægelser og energi.

Aftenen slutter med skønne restorative stillinger, hvor du er pakket godt ind i varme tæpper og du guides ind i en dyb afspænding gennem yoga nidra - den yogiske søvn. Til denne del vil du høre gong’er, Koshi klokker og Tibetanske syngeskåles smukke klang, der lader sine vibrationer understøtte en dyb ro i både krop og sind.

Når du stilner kroppen, stilner du sindets bevægelser.

Denne aften er rigtig god til dig, der har mange bolde i luften. Som er vant til travlhed og måske kan opleve et tankemylder tage over indimellem, fx når du skal sove om aftenen. Den er også for dig, der ønsker at give slip på vinterens mørke og tyngde, for at gøre klar til forårets komme.

Unwind ovenpå en lang uge i slutningen af februar. Rens ud i krop og sind. Giv slip på hverdagene og på vinteren. Hele aftenen igennem guides du trygt af Idas stemme og Jonas’ musik. Vi glæder os til at skabe denne aften i selskab med dig.

Efter undervisningen inviteres du til at blive hængende i en halv times tid til en kop varm urtete og en lille snack - og god og hyggelig snak.

Tilmeld dig her


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger