2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

SORGGRUPPE MED SAMTALE OG YINYOGA I BRORSONS KIRKE

Arrangør:Brorsons Kirke
Placering:Nørrebro, København
Fra:2/9/2020 kl. 13:00
Til:25/11/2020 kl. 16:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:569

SORGGRUPPE MED SAMTALE OG AFSPÆNDENDE YOGA I BRORSONS KIRKE

Samtaler og fysiske øvelser i et fortroligt rum med andre i sorg kan være et afgørende skridt på vejen mod at finde ny mening og glæde i et forandret liv. Sorggruppen i Brorsons Kirke tilbyder et samlet forløb over 8 gange á 2 ½ time med samtale og blid yoga. Det er gratis at deltage og for alle, der har mistet, uanset tro, alder eller bopæl.  

SAMTALE

Sorgen over at miste et menneske tæt på kan ikke måles og vejes, og den er derfor præcis så slem, som du oplever den. Sorg kan være et uomgængeligt livsvilkår, du må lære at leve videre med i kærlighed til den mistede og i respekt for livet. Men mange sørgende føler sig ensomme i sorgen og oplever, at omgivelserne har svært ved at forstå dem.Sorggruppen giver dig mulighed for at dele din historie, dine oplevelser, følelser og erfaringer med andre i sorg. Mennesker, som kan dele tanker, tvivl og håb med, og som du kan spejle dig i -  selvom deres sorg er en anden end din. Og der er god tid til at tale om det, der er vigtigt for dig.

YINMIND 

Sorg sætter sig også kroppen. Det kan være som spændinger, smerte og fysiske ubalancer. Yinmind er en blid og meditativ yogapraksis, der giver dig mulighed for at mærke din krop og dens behov og gøre den sund og smidig. Vi arbejder med åndedrættet som et beroligende anker og bevæger os langsomt ind i yogastillinger, der hjælper til at slippe muskelaktiviteten, strække bindevævet og slappe af. Yinmind tager hensyn til, at vi mennesker har forskellige forudsætninger, så alle kan være med.  

TID OG STED

Vi mødes første gang onsdag den 2/9 kl. 13-15.30 i Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N. Derefter onsdag den 16/9, 30/9, 7/10, 21/10, 11/11, 18/11 og 25/11: 2/9, 16/9, 30/9, 7/10, 21/10, 11/11, 18/11, 25/11 fra 13.15.30 til cirka halvanden times samtale og en times yoga. Der oprettes en ny gruppe hvert forår og efterår.  Sorggruppen udbydes af Brorsons Kirke og faciliteres af præst i kirken Nicolaj Stubbe Hørlyck og af yinmind instruktør Pia Jønsson. Kom i tøj, du kan bevæge dig frit i og medbring også en lun trøje, et par sokker og en notesbog. Der serveres te og kaffe undervejs. Deltagelse er gratis. 

TILMELDING

 Skriv en kort mail med dit telefonnummer og en beskrivelse af dig selv og dit tab til Nicolaj, nsh@km.dk, der så kontakter dig.


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger