1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Luksus Yoga- og Spa-retreat

Arrangør:Zanti Yoga v. Helena Jacobsen
Placering:Hotel Vejlefjord
Fra:26/2/2021 kl. 14:00
Til:28/2/2021 kl. 13:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:717

Retreatet er fuldt booket! Se min hjemmeside for nye datoer, workshops og andet: https://helenajacobsen.dk/

Til februar har du mulighed for at deltage på dette skønne yoga- og spa-ophold, der måske kan kompensere lidt for efterårets og vinterens manglende udlandsrejser til varmen.

Vi opholder os på Hotel Vejlefjord, også kaldet ”Slottet i skoven”. Udover at være omgivet af smuk natur, der indbyder til lange gåture, er spaen på stedet en af de bedste af sin slags. Der er fri adgang til alle bade, saunaer og dampbad, udendørsbassin og skovsauna. Der er mulighed for saunagus og infrarød sauna. Hvis du er til vinterbadning, kan du bade i fjorden ved hotellet.

På turen får du fire lange yogaklasser. Jeg underviser i hatha-yoga, men inddrager også elementer fra andre grene af yogaen. Vi kombinerer den blide yoga med styrke, lange stræk og bevægelse og har fokus på at skabe ro i sindet samt balance og vitalitet i kroppen. Spa og yoga er en helt fantastisk kombination og giver kroppen mulighed for at slippe ophobninger og opnå dyb afspænding. Alle niveauer kan deltage, det er dog en god idé, hvis du har prøvet yoga et par gange før opholdet.

DU FÅR

• 2 overnatninger i enkeltværelse eller delt dobbeltværelse. Check-in fra kl. 14 fredag
• 4 x ca. 1,5 timers yoga (fredag kl. 17, lørdag morgen & eftermiddag samt søndag morgen) inkl. leje af lokale
• 2 gange lækker 3-retters middag fredag og lørdag aften (til bords sammen med de andre deltagere eller alene)
• Frokost i Vitalbar lørdag
• Morgenmad lørdag og søndag
• Badekåbe, slippers og håndklæder til låns hele weekenden
• Fuld adgang til De Termiske Bade & Thalasso Spa (fra check-in helt indtil kl. 13 om søndagen, efter check-ud)

PRIS

4.795 kr. pr. person i enkeltværelse eller delt dobbeltværelse. Ønsker du dobbeltværelse, skal du notere, hvem du skal bo sammen med ved tilmelding. Du betaler selv transport til og fra Hotel Vejlefjord, der er gratis parkering ved hotellet hele weekenden. Du betaler selv drikkevarer til middagene i restauranten. Medbring eget yogaudstyr og tæppe.

TILMELDING

Tilmeld dig ved at sende en mail til hej@helenajacobsen.dk og skriv: Værelsestype, info om allergier el. ønske om særkost, samt om du ønsker at sidde ved bord for dig selv i restauranten. Inden for 3 dage fra tilmelding skal du indbetale depositum på 1.500 kr. via MobilePay 28855570 el. reg.: 5501 konto: 6275797349. Restbeløbet på 3.295 kr. skal indbetales på samme konto senest d. 24. januar 2021.

BETINGELSER

Opholdet gennemføres ved min. 10 deltagere. Vi bliver en lille gruppe med max 15 deltagere – over halvdelen af pladserne er allerede besat, så skynd dig at booke din plads. Tilmelding er bindende, og depositum samt restbeløb tilbagebetales ikke. Bliver du forhindret i at deltage, kan du videregive din plads – jeg skal have besked herom. Bliver jeg eller hotellet mod forventning nødt til at aflyse tilbagebetales det fulde beløb.

Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet.

Du kan læse mere om Hotel Vejlefjord, som i 2017 blev kåret til årets spa, her: https://www.hotelvejlefjord.dk

Covid-19: Hotel Vejlefjord følger naturligvis alle retningslinjer og har indsat ekstra rengøring mm. Vi holder afstand og spritter af.

OM DIN UNDERVISER

Jeg er uddannet yogalærer med +500 timers uddannelse inden for hathayoga og har undervisningserfaring fra yogastudier, fysioterapeutklinik, events og workshops. I min undervisning har jeg stort fokus på at skabe stilhed og ro. Mit udgangspunkt er at opnå balance i kroppen gennem smidighed, styrke og dybe stræk. Jeg mener, at yoga er for alle, og jeg kan langt fra altid selv nå mine tæer. Derfor er du velkommen til yoga hos mig uanset erfaring, fysisk form og figur.

Læs mere på https://helenajacobsen.dk/


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger