1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

YOGA på smukke Fur - en ny begyndelse

Arrangør:atrejsesig/Sine Sønderby
Placering:Fur
Fra:7/5/2021 kl. 16:00
Til:9/5/2021 kl. 11:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:511

YOGA på smukke Fur - en ny begyndelse...

Måske trænger du til at vågne efter mørket udenfor eller inde i dig selv, måske føler du, at du har brug for at give dig selv opmærksomhed og omsorg, måske ønsker du at give slip på noget gammelt og starte på ny eller måske, har du blot brug for at geare ned, trække vejret og bare… være?

Denne weekend vil stå i (selv-) kærlighedens navn:
Vi vil have fokus på at lande i os selv og bare være…
Vi giver slip på det, vi ikke længere har brug for, og skaber plads til at integrere det, vi ønsker.
Vi vil sanse, trække vejret og lukke lyset ind. 
Vi vil være i stilhed. Nærvær. Opmærksomhed. Nydelse. Nænsomhed.
Og langsommelighed.

Om weekenden:
Der vil på stedet være mulighed for sansebade og selv-renselse.
Maden vil være vegetarisk med masser af sundt og grønt, som smager godt. 
Vi bliver et lille hold på max. syv deltagere, så der er mere fokus på og opmærksomhed til den enkelte.
Vi får hjælp af assistenter, som vil stå for det praktiske, så der er endnu mere tid til DIG.

Dato:
Fredag-søndag d. 7-9/5-2021
 

Program:

Fredag:

Kl. 16-17: Indkvartering og forfriskning.
Kl. 17.30-19: Velkomst og meditation - vi lander på Fur.
Kl. 19-20: Aftensmad
Kl. 20.30-22: Yin YOGA - med fokus på at give slip på det gamle og det, vi kæmper med. 

Lørdag:

Kl. 06.30-07.00: Urte-the og udrensning.
Kl. 07-08.30: Blid udrensende yang YOGA, hvor vi nænsomt vækker kroppen.
Kl. 09-10: Morgenmad.
Kl. 10-12: Mindfull gå-tur i Furs smukke natur.
Kl. 13-14: Frokost. 
Kl. 14-18: I dette tidsrum vil vi være stille og øve os i bare at være i og med os selv.
Vi vil tænde for brændeovnen, trække vejret og slappe af - intet andet.

I samme tidsrum vil der være mulighed for kropsbehandlinger. (Se, hvad jeg kan tilbyde på www.atrejsesig.dk) og for sanse-bade, selvrenselse og ren selvkærlighed. 
En-én behandlinger bookes på SMS og betaling foregår på stedet - kontant eller MP.

Kl. 15: Snack, the og kaffe.
Kl. 18-19: Mindfull meditation - at være i nuet.
Kl. 19-20: Aftensmad.
Kl. 20.30-22: Yin YOGA - med fokus på at tage det nye ind; lyset, glæden, den nye dig.

Søndag:

Kl. 06.30-07.00: Urte-the og udrensning.
Kl. 07-08.30: Blid udrensende yang YOGA med fokus på grounding, samling og på at blive sendt godt afsted. 
Kl. 09-10: Morgenmad.
Kl. 11.00: Afgang.

Der tages forbehold for små ændringer i programmet.  

Praktiske oplysninger:
Vi skal bo på Emmelstenhus (Emmelstenvej 1, 7884 Fur) med ca. 300 mtr. til vandet.
Fra huset er der hav-udsigt.
Emmelstenhus ligger midt i naturen, omgivet af ro og stilhed.
I stueetagen er der tre værelser (2x4 mands og 1x2 mands soverum), et køkken, to badeværelser med bad, stort spisebord, brændeovn, samt hyggekrog.
På 1.salen foregår undervisningen. Her er skrå-vinduer næsten helt ned til gulvet, så til aften-yoga er det muligt at se stjernehimlen.
I den tilstødende bygning er der et lokale, som bliver brugt til én til én-behandlingerne.
 

For mere information omkring huset, fotografier og anmeldelser fra tidligere retreat, hvordan jeg underviser og hvorfor, inspiration til din yoga-praksis samt meget mere, kan du søge om optagelse i Facebook-gruppen: “YOGA og mental sundhed på Fur.
Herinde vil der også være information om YOGA-retreatet, så hvis du vil være sikker på at få det hele med, så send en anmodning til gruppen. :)
Du kan også læse mere om mig og måden jeg underviser på her: www.atrejsesig.dk
 

Pris: 
Early Bird: 2500 kr. indtil 1/4, hvorefter prisen stiger til 3000 kr. indtil 14/4, som er sidste betalingsdato. 

Tilmelding
Tilmelding foregår over SMS på +45 287 860 28 (Husk at skrive dit navn) samt ved bank-overførsel til Nordea: Konto nr: 6279 125 256 eller på MobilePay: +45 287 860 28
Skriv YOGA-retreat samt dit navn.
Din tilmelding er først gældende, når beløbet er indbetalt.
Tilmelding er bindende, så det er ikke muligt at få refunderet pengene.
Dog, er der refundering, hvis jeg er nødt til at aflyse retreatet grundet Covid-19.
Der vil dog blive trukket 20 % af beløbet til udgifter ifm. booking af hus mm. 

Kort om mig
Mit navn er Sine Sønderby, og jeg bor på øen Fur, som ligger i Limfjorden.
Jeg flyttede hertil fra Sjælland i 2016 for at fokusere på min egen healing og samtidig opbygge mit eget koncept og min egen virksomhed, som bl.a. tilbyder retreats på Fur med fokus på YOGA og mental sundhed.
Jeg har en bachelor i mental sundhed og jeg er uddannet yin yoga-lærer, samt certificeret yin yoga- og fysiurgisk massør og NADA-akupunktør.
Jeg kombinerer mental sundhed og mental træning med kropsarbejde (bl.a. yoga, massage og kropsarbejde), da det er min professionelle og personlige erfaring, at denne kombination er nødvendig for at rejse sig fra bl.a. stress, angst, spiseforstyrrelser, OCD, afhængighed, depression, hjernerystelse, m.m. til i stedet at føle glæde, overskud, ro og trivsel i krop, sind og sjæl.
 

For spørgsmål og mere info:
Ring eller skriv på: +45 287 860 28 eller +45 201 912 00
E-mail: atrejsesig@gmail.com

Se evt. min firmaside på Facebook @atrejsesig og/eller søg om optagelse i gruppen på Facebook: “YOGA og mental sundhed på Fur”. 
Du kan også finde inspiration på YouTube: atrejsesig. 
Glæder mig til at tilbringe en weekend i ro, fred og nærvær, sammen med dig :)
 

Kærlig hilsen, Sine Sønderby 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger