1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Indre visdom - Nytårs retreat på Villa Fjordhøj i Skælskør | 21. - 23. januar 2022

Arrangør:MUNONNE - Indre ro ved Helene Lysekilde
Placering:Skælskør, Sjælland, Danmark
Fra:21/1/2022 kl. 15:00
Til:23/1/2022 kl. 12:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:681

Start året med at styrke til din indre visdom. På vores nytårsyoga retreat er der lagt op til nye dybder af indsigter og ro. Gennem Kundalini og Yin yoga, meditation og workshop går vi dybt og dykker ind i vores egen visdom (erfaring ikke nødvendig). Vi skal også forkæle og blødgøre kroppen med dejlige varme bade. Og vi bliver forkælet med den lækreste vegetarmad, tilberedt af friske, lokale økologiske råvarer. Weekenden er en gave til dig, der ønsker at sætte krop og sjæl i centrum og skabe rum til både selvforkælelse og ny selvforståelse, som du kan tage med dig ind i 2022.

Styrk din indre visdom – Yin, Kundalini, workshop og meditation 
På dette års nytårsyoga retreat lægger vi op til nye dybder af indsigter og ro. Med Yin og Kundalini yoga, meditation og workshop dykker vi ind i vores egen visdom (erfaring ikke nødvendig).
 
Tag sjælen med på råd 
Med Kundalini yoga og meditation vækker vi sjælen og styrker intuitionen. Intuitionen kan også kaldes ”sjælens nerve”. Med Yin yoga nærer og forkæler vi vores krop og sjæl. Og øver os på at finde ro i nuet, og være med det, der er. Tillid til din egen indre visdom har stor betydning i mødet med livets udfordringer. Og tillid til din indre visdom hjælper dig til at hvile i og med dig selv, når du går ”din vej” i livet.
 
Forkæl din krop og sjæl 
Man siger at kroppen er sjælens tempel, og vi skal også forkæle og blødgøre kroppen med dejlige og varme bade. Du kan se frem til to aftener med sauna og måske også et dyp direkte i vinterfjorden. Lørdag aften er der også åbent for ”elverbadet”.
Vi bliver forkælet med den lækreste vegetarmad, tilberedt fra hjertet af friske, lokale økologiske råvarer.
Weekenden er en gave til dig, der ønsker at sætte krop og sjæl i centrum og skabe rum til både selvforkælelse og ny selvforståelse, som du kan tage med dig ind i 2022.

PROGRAM:
Program fredag den 21. januar
Kl. 15:30-16:30: Ankomst, indkvartering og kage
Kl. 17:00-19:00: Velkommen efterfulgt af Yin yoga og meditation for din krop og sjæl
Kl. 19:15: Middag
Kl. 20:15: Sauna og måske et dyp i fjorden?

Program lørdag den 22. januar
Kl. 8:00-10:00: Kundalini yoga og meditation for din intuition
Kl. 10:15: Brunch
Kl. 12:00-13.30: Workshop om indre visdom
Kl. 15:30: Kaffe, te, kage, frugt, grønt og snack
Kl. 17:00-19:00: Yin yoga og meditation for din krop og sjæl
Kl. 19.15: Aftensmad
Kl. 20.15: Elverbad og sauna i stilhed. Vi fordøjer dagens indtryk

Program søndag den 23. januar
Kl. 8:00-10:00: Kundalini yoga og meditation for din intuition
Kl. 10:15: Brunch
Kl. 11.15-12:00 Afrejse

Ændringer i programmet kan forekomme. ​

Yogaundervisningen:
Helene er specialist i indre ro og er kendt for sine konceptuelle rejser og retreats med dybde, som ud over yoga omhandler et tema eller koncept med fx supplerende workshops.
Hun holder af kombinationen af Kundalini og Yin yoga, som vi vil arbejde med på dette retreat. Kundalini yoga har et traditionelt og mere spirituelt udtryk, mens Yin yogaen vil blive guidet, så den understøtter healing og omsorg for kop og sjæl. Helene guider dig, så du kan tage hensyn til eventuelle skavanker og være tryg i processen. Helene er endvidere Hypnose Psykoterapeut med speciale i at arbejde med underbevidstheden og forløse eventuelle begrænsninger, så vi kan stråle, som de fantastiske væsener vi er. Til workshoppen inddrages elementer af coaching og forløsning via visualisering. 
 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger