2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

YOGAFERIE OG YOGAFESTIVAL

Arrangør:Kirsten Slots
Placering:Molivos, Lesbos
Fra:5/9/2021 kl. 06:00
Til:7/10/2021 kl. 14:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:346

Dyrk yoga, oplev Euphoria Festival og tag på vandretur på Lesbos, en af Grækenlands smukkeste og mest fredfyldte øer. Du kan glæde dig til en uge i smuk og fredfyldt natur, med yoga, gode oplevelser, trygt socialt samvær og ikke mindst... rigtig god mad.

Vi bor i den maleriske middelalderby Molyvos med brolagte stræder, smuk arkitektur og små tavernaer. Landskabet er grønt og storslået med bjerge og små bugte.Overalt møder blikket skønhed og æstetik, og der er masser af hyggelige små familieejede restauranter holdt i den gamle græske stil. Her kan du få timerne til at gå med udsigt over havet, mens du nyder det udsøgte lokale køkken, som er berømt i hele Grækenland.Du kan deltage i fællesspisning med andre fra gruppen, eller gå på opdagelse på egen hånd, når du har brug for at alenetid.

Yoga dyrker du i en sval duftende pinjelund, hvor alt ånder fred og ro.Yoga undervisningen foregår fra kl. 9.00 – 12.00 /10.00 -  13.00, under åben himmel på et højdedrag i en duftende pinjelund, hvor der er luftigt og svalt. De smukke omgivelser befordrer i sig selv den ro og fordybelse, der er essensen i yoga. Yogaferie er velegnet både for begyndere, som vil have en introduktion til yoga og for øvede, der ønsker at komme dybere ind i yoga praksis. Midt på ugen en hel fridag uden yoga undervisning.

Yoga programmet er sammensat ud fra Kirstens 35 års erfaring med yoga og alternative behandlings metoder; en god miks af Hatha, Iyengar, Yin og Mindfulness. Kirsten brænder særligt for at introducere yoga til begyndere, men du vil få meget ud af yogaferien, selvom du har mange års erfaring. Vi arbejder med fordybelse og nærvær, og det kan man blive ved med at træne. Og yoga i naturen, det er bare skønt. Yoga programmet tilrettelægges, så der tages individuelle hensyn, og du får inspiration til, hvordan du bedst kan fortsætte med yoga, når du vender hjem fra yogaferie. Læs om Kirsten her: https://www.yogaworkshop.dk/kirsten-slots

Vandreture: Ugens program er en optimal blanding af yoga og vandring, hvor du opholder dig ude i naturen og bevæger dig på en alsidig måde. Du får to dage med vandreture og tre dage med yoga samt en fridag midt på ugen til bare at slappe af eller tage på udflugt. Kirsten Slots har afholdt yoga- og vandreture på Lesbos siden 2006. Hun kender hver en krog omkring Molivos og de hyggeligste små tavernaer langt borte fra den gængse turistrute.Vandreturene tilrettelægges, så der er pauser undervejs med tid til at fotografere, bade, samle urter og besøge små tavernaer, der ligger uden for det gængse turiststrøg. På nogle af turene kan du ”stå af” undervejs, når du har fået nok efter f.eks. 3 eller 5 km. Har du lyst til mere, kan turene forlænges til 15-18 km. 

Du er indkvarteret på Hotel Sunrise, et firestjernet hotel med skøn udsigt på toppen af bakken på vej mod de dejlige strande i Eftalou, ca.1 km. udenfor Molivos. Der er gratis transfer bus til Molivos, der er to pools og gratis jacuzi og morgenmaden består af økologiske lokalproducerede produkter. Fra Sunrise er der ca. 15 minutters gang til Pinjelunden, hvor vi dyrker yoga. Læs mere om Sunrise her: https://www.apollorejser.dk/graekenland/lesvos/molyvos/hoteller/sunrise-resort/ På Hotel Sunrise er prisen pr. person 6.998,- i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad, kursus, fly, transfer, bagage og mad på flyet. Tillæg for enkeltværelse er 1.200,- uanset afrejsedato

.Ønsker du at bo på Nassos Guesthouse eller selv at bestille et andet hotel i Molivos, skal du kun booke flybillet og kursus hos Apollo.  Pris: 5.798 kr.  Prisen en inkluderer kursus, fly, bagage og mad på flyet. Prisen for et værelse på Nassos er 25/30 euro pr. nat. Transfer skal bestilles separat. Giv Kirsten besked: kirsten@yogaworkshop.dk.

Kan jeg rejse alene? Et kæmpestort JA. Yogarejsen er tilrettelagt så der er sociale aktiviteter og fælles spisninger for alle der har lyst. Hvis det er første gang du skal tage afsted på en ferie alene, får du den aller bedste start her. Dels er mine grupper socialt indstillede, det er en del af konceptet at vi spiser sammen og danner venskaber på kryds og tværs. Dels er Molivos et sted, hvor man straks føler sig velkommen, fordi rstauranterne er familiedrevne, så du får nemt en snak med tjeneren eller ejeren, hvis du har begivet dig ud for at drikke en kop kaffe på egen hånd. Molivos er en lille hyggelig by, og du kan ikke begive dig rundt uden at støde ind i nogen fra gruppen.

Oplevelser i Molivos: Tag ud at sejle og oplev Molivos fra hav siden. Du kan tage med på snorkel og barbecuetur eller lave en aftale med den lokale fisker Stratis som laver individuel designede ture for max 4 personer.Til solnedgangen kan du tage op til en af de små bjergbyer Vafios eller Petri, og nyde panorama udsigten over henholdsvis Molivos og Petra. Kan du lide lam, så fås det nok ikke friskere end på restauranten oppe i bjergbyen Vafios, hvor du høre fårenes klokker i aftentimen

I Molivos er en tur op til borgen et must. Flere aftener om ugen er der koncerter med dygtige musikere fra hele Grækenland. Måske er du heldig at løbe ind i en af Molivos spændende events. Food Festival i juli, Klassisk Musik festival i august, og Euforia Festival/Yoga Festival i september.Der er så meget dejligt at nyde i Molivos, så hvorfor ikke tage to uger, når nu duover priserne i samtlige 4 uger er afsted?Jeg håber at vi ses i Molivos

Her er et overblik over priserne i samtlige fire uger. .Prisen på Hotel Sunrise er pr. person i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad, kursus, fly, transfer, bagage og mad på flyet. Tillæg for enkeltværelse er 1.200,- uanset afrejsedato.Yogarejse afrejse 27. juni:  6.298,-Yogarejse afrejse Yogarejse 22. august: 6.798,-Yoga- og vandrerejse afrejse d. 29. august eller 5. september: 6.998,-

Prisen for flybillet t/r, inkluderer kursus, bagage og mad på flyet. Hotel og transfer skal bestilles separat.Afrejse 27 juni: 5.298,-Afrejse 22. august: 5.298,-Afrejse 29. august eller 5. september: 5.798,-


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger