2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Luksus spa- og yogaretreat

Arrangør:Helena Jacobsen YOGA
Placering:Stouby, Hotel Vejlefjord
Fra:15/10/2021 kl. 14:00
Til:17/10/2021 kl. 13:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:516

Til efteråret når kulden og mørket atter banker på, afholder jeg disse skønne spa- og yogaophold.

𝗗𝗮𝘁𝗼𝗲𝗿 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿å𝗿𝗲𝘁 𝟮𝟬𝟮𝟭: 15. - 17. oktober & 5. - 7. november 

Vi opholder os på Hotel Vejlefjord, også kaldet ”Slottet i skoven”. Udover at være omgivet af smuk natur, der indbyder til lange gåture, er spaen på stedet en af de bedste af sin slags. Der er fri adgang til alle bade, saunaer og dampbad, udendørsbassin og skovsauna. Der er mulighed for saunagus og infrarød sauna (mod betaling, og hvis der er plads). Hvis du er til vinterbadning, kan du bade i fjorden ved hotellet.

På turen får du fire lange yogaklasser. Jeg underviser i hatha-yoga, men inddrager også elementer fra andre grene af yogaen. Vi kombinerer den blide yoga med styrke, lange stræk og bevægelse og har fokus på at skabe ro i sindet samt balance og vitalitet i kroppen. Spa og yoga er en helt fantastisk kombination der giver kroppen mulighed for at slippe ophobninger og opnå dyb afspænding. Alle niveauer kan deltage, det er dog en god idé, hvis du har prøvet yoga et par gange før opholdet.

𝗗𝘂 𝗳å𝗿

2 overnatninger i enkeltværelse eller delt dobbeltværelse. Check-in fra kl. 14 fredag

4 x yoga (fredag kl. 17, lørdag morgen & eftermiddag samt søndag morgen) inkl. leje af lokale

2 gange lækker 3-retters middag fredag og lørdag aften i form af fællesspisning sammen med gruppen

Frokost i Vitalbar lørdag

Morgenmad lørdag og søndag

Badekåbe, slippers og håndklæder til låns hele weekenden

Fuld adgang til De Termiske Bade & Thalasso Spa (fra check-in helt indtil kl. 13 om søndagen, efter check-ud)

𝗣𝗿𝗶𝘀

4.795 kr. pr. person i enkeltværelse eller delt dobbeltværelse. Ønsker du dobbeltværelse, skal du notere, hvem du skal bo sammen med ved tilmelding. Du betaler selv transport til og fra Hotel Vejlefjord, der er gratis parkering ved hotellet hele weekenden. Du betaler selv drikkevarer til middagene i restauranten. Medbring eget yogaudstyr og tæppe, resten kan du låne af mig hele weekenden.

𝗧𝗶𝗹𝗺𝗲𝗹𝗱𝗶𝗻𝗴

Tilmeld dig ved at sende en mail til hej@helenajacobsen.dk og skriv: Værelsestype samt info om allergier el. ønske om særkost.Inden for tre dage fra tilmelding skal du indbetale depositum på 1.500 kr. via MobilePay 28855570 el. reg.: 5501 konto: 6275797349. Restbeløbet på 3.295 kr. skal indbetales på samme konto senest fem uger før opholdet, dato oplyses ved tilmelding.

𝗕𝗲𝘁𝗶𝗻𝗴𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿

Tilmelding er bindende, og depositum samt restbeløb tilbagebetales ikke. Bliver du forhindret i at deltage, kan du videregive din plads – jeg skal have besked herom. Bliver jeg eller hotellet mod forventning nødt til at aflyse, tilbagebetales det fulde beløb.Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet.Du kan læse mere om Hotel Vejlefjord, som i 2017 blev kåret til årets spa, her: https://www.hotelvejlefjord.dk

𝘊𝘰𝘷𝘪𝘥-19: 𝘏𝘰𝘵𝘦𝘭 𝘝𝘦𝘫𝘭𝘦𝘧𝘫𝘰𝘳𝘥 𝘧ø𝘭𝘨𝘦𝘳 𝘯𝘢𝘵𝘶𝘳𝘭𝘪𝘨𝘷𝘪𝘴 𝘢𝘭𝘭𝘦 𝘳𝘦𝘵𝘯𝘪𝘯𝘨𝘴𝘭𝘪𝘯𝘫𝘦𝘳 𝘰𝘨 𝘩𝘢𝘳 𝘪𝘯𝘥𝘴𝘢𝘵 𝘦𝘬𝘴𝘵𝘳𝘢 𝘳𝘦𝘯𝘨ø𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘮𝘮. 𝘝𝘪 𝘩𝘰𝘭𝘥𝘦𝘳 𝘢𝘧𝘴𝘵𝘢𝘯𝘥 𝘰𝘨 𝘴𝘱𝘳𝘪𝘵𝘵𝘦𝘳 𝘢𝘧.

𝗢𝗺 𝗱𝗶𝗻 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿𝘃𝗶𝘀𝗲𝗿

Jeg er uddannet yogalærer med +500 timers uddannelse inden for hathayoga og har undervisningserfaring fra yogastudier, fysioterapeutklinik, events og workshops. I min undervisning har jeg stort fokus på at skabe stilhed og ro. Mit udgangspunkt er at opnå balance i kroppen gennem smidighed, styrke og dybe stræk. Jeg mener, at yoga er for alle, og jeg kan langt fra altid selv nå mine tæer. Derfor er du velkommen til yoga hos mig uanset erfaring, fysisk form og figur.

Læs mere på helenajacobsen.dk eller følg mig på Facebook & Instagram @helenajcobsenyoga


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger