2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

MEDITATIONSKURSUS

Arrangør:Metta Myrna
Placering:København
Fra:12/1/2023 kl. 17:15
Til:2/2/2023 kl. 18:45
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:487

KOM GODT I GANG MED AT MEDITERE!

Meditation er den bedste gave du kan give dig selv

Hvad enten du er nybegynder, eller allerede har erfaring med at meditere, vil du på dette kursus få inspiration, lære brugbare teknikker og få støtte og råd til at komme godt i gang med at meditere i din dagligdag.

Vil du med?

Lær at meditere selv og bliv støttet i at komme i gang med at gøre det i din hverdag. På disse fire eftermiddage lærer du, hvordan du selv kan bruge meditation i din hverdag og du kommer i gang med en god meditations-rutine derhjemme.

Du bliver introduceret til forskellige teknikker, så du kan finde ud af hvad der virker bedst for dig, og får uvurderlige råd til, hvordan du kommer i gang med at bruge dem selv.

Kurset er meget velegnet til nybegyndere, men hvis du er erfaren og søger fornyet fordybelse og inspiration og/eller støtte til at komme i gang med din praksis igen, er du også meget velkommen.

Metta vil fortælle om baggrunden for teknikkerne, så du får god forståelse for, hvordan og hvorfor de virker. Men størstedelen af undervisningen består i praktiske guide øvelser, så du vil allerede efter hver kursus-gang mærke den positive effekt meditation har på dit humør og din energi!

LÆS MERE HER

Kurset foregår i smukke omgivelser på Ingemannsvej 3 Frb C, se kort her

Pris: 1599 kr.

TILMELD DIG HER

UDTALELSER FRA TIDLIGERE ELEVER PÅ KURSET:

Det har været dejligt at opleve din professionelle og alligevel afslappede tilgang til meditation og finde ud af, at det faktisk kan fungere for alle - og at man tilpasser det fuldstændig selv. Jeg kan allerede mærke resultatet af det. Jeg er blevet mere rolig og glad, og føler at det bliver nemmere dag for dag at tænke positivt og være glad både på mine vegne og andres. Pernille Larsen

Du har en rigtig dejlig ikke frelst tilgang til tingene, selv om du klart har et meget dybtgående kendskab til emnet, og du gør undervisningen så spændende at tiden flyver afsted. Vil klart anbefale dit kursus til andre. Efter selv forgæves at have forsøgt mig med meditation, har dit kursus nu givet mig en rigtig god start. Lektierne mellem kursusdagene betyder, at kurset nærmest virker som et helt månedskursus. Søren Magnussen

Jeg deltog i et meditationskursus i september og var meget tilfreds med udbyttet. Jeg havde valgt lige netop dit sted, fordi du skrev, at din tilgang til dette store område var helt nede på jorden, og din uddannelse som sociolog var også medvirkende til, at jeg tænkte, at så blev det ikke for flyvsk og spirituelt for mig. Jeg kom efter at få et værktøj til at blive mere rolig, koncentreret og tilstede, - og det synes jeg kurset levede op til. Jeg bruger det stadig, hvis ikke hver morgen så i hvert fald hver anden. Lena Boysen

Det har været en dejlig oplevelse og en ny verden, der åbner sig efter at have deltaget i din meditations undervisning. Tænk at have et sted at søge hen når jeg har brug for ro indeni. Kære Metta, jeg vender tilbage for at lære mere. Pia

Tusinde gange tak for intro til en ny verden! Det har været meget spændende og en øjneåbner at få lov til at være på dit kursus. Jeg har virkelig lært meget om mig selv, mit anker, min ro, min krop og hvordan den har det lige nu. Det har været fantastisk og jeg er taknemmelig! Mette Bjergbakke

Før forløbet havde jeg problemer med stress som jeg igennem meditationen fik opdaget mønstret i - det var i mine tanker og kunne stoppes. Udover et mindsket stressniveau har det også ført til at jeg kan være mere effektiv på arbejdet, da det ikke er tankerne om arbejdet, men selve arbejdet jeg fokuserer på nu, fantastisk udvikling.
Mikkel Sørensen

Mettas undervisning og tilgang til meditation og mindfulness er helt unik og har for mig gjort en reel forskel i min hverdag. Efter et undervisningsforløb føler man sig lidt mere rolig, taknemmelig og lykkelig. De konkrete metoder og teknikker som Metta lærer os er nemme og overskuelige at bruge derhjemme, sådan at det bliver muligt at skabe gode meditationsvaner og derved mere glæde og overskud. Camilla Andersen

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger