1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

ForårsRetreat på Helgenæs - Nydelse som fundament

Arrangør:Shanti Yoga
Placering:Esby
Fra:18/3/2022 kl. 15:00
Til:20/3/2022 kl. 13:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:315

I det dejlige danske forår midt i den smukke natur på Helgenæs, tilbyder jeg her en hel weekend til fordybelse i yoga og meditation med fokus på nydelse, ro, velvære og væren.

Retreatet foregår på Strandgården, hvor krop og sjæl forkæles med lys og rolig indretning, sauna, lækker økologisk forplejning og tid i naturskønne omgivelser ved havet.

Yoga- og meditationsundervisningen vil på dette retreat i høj grad være sansebaseret, blød og feminin i sin energi.Sansebaseret yoga er yoga med udgangspunkt i DIN krop. Det handler om at respektere og møde krop og sind hvor det er lige nu og tage udgangspunkt i det. Så fremfor at “lægge en form” ned over kroppen og forsøge at få kroppen til at passe ind i den (i diverse yogastillinger fx), så tillader vi kroppen at skabe bevægelse og former indefra. Der findes altså ikke rigtige og forkerte måder at tilgå de forskellige “øvelser” på, der i mod guides du hele tiden tilbage ind i en sansning af din egen krop; Hvor mærkes der stræk, bevægelse, spænding, blødhed… er der plads til at ånde frit ind i bevægelsen eller strækket? Altså en i-øjeblikket-relation og oplevelse af dig og din krop. Ingen forcering, kun nærvær, sansning, tilstedeværelse i øjeblikket med nydelsen som udgangspunkt. Glem alt om at det skal gøre ondt for at gøre godt! Nydelsen i bevægelsen og øjeblikket bringer dig dybere og slip af fysiske såvel som mentale og energetiske spændinger sker med større lethed.

Helt konkret arbejder vi med blide, flydende bevægelser og flows, stille restorative stillinger understøttet af puder og tæpper, afspændinger, indre øvelser/meditationer, øvelser til selvhealing og evt. enkle kontaktøvelser funderet på somatic bodywork. Helt enkelt betyder det at vi giver krop og sind den rolige og kærlige opmærksomhed som de ofte kalder på.

Vi inkorporerer desuden brug af helt rene (naturlige og uden kemi) og lækre essentielle olier til at understøtte praksis. De essentielle olier er kendt for (og det er desuden min personlige erfaring) at kunne understøtte arbejde med selvudvikling, emotionel støtte, følelsesregulering … og er således fantastiske som en “medspiller” på yogamåtten.

Min undervisning er funderet på mine uddannelser og inspirationer fra bl.a. Blid Hatha, Restorativ Yoga, YogaSOMATICS, blid vinyasa (flow yoga), somatic bodywork, og desuden indgår åndedrætsøvelser, afspænding og meditation som en naturlig del af undervisningen.
Jeg skræddersyr undervisningen efter de tilmeldte deltageres niveauer, så du kan være med uanset hvor meget eller lidt erfaring du har. Læs mere og tilmeld dig på: shanti-yoga.dk/retreat


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger