2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Alexanderteknik og Sattva yoga

Arrangør:VIRKELIG
Placering:Samsø
Fra:31/7/2023 kl. 16:00
Til:5/8/2023 kl. 12:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:526

VIRKLIG RETREAT: Alexanderteknik og Sattva yoga - en dybere undersøgelse af 'hvordan man bliver hvad man er'

Dette retreat er for dem som har lyst til at dykke ned i alexanderteknikkens potentiale som redskab i en dybdegående personlig forandingsprocess. 

Retreatet tager udgangspunkt i 'forandringens 4 hjørner', som er grundlaget for den proces vi kalder 'hvordan man bliver hvad man er'. Vi vil udforske hvordan alexanderteknik-arbejdet kan understøtte arbejdet i de fire hjørner (det kropslige, tankemæssige, følelsesmæssige og mad), så man skal have lyst til at eksperimentere med det mad-mæssige, have mod til at arbejde med og dele både svære og rare følelser og være indstillet på at undersøge og udfordre sin normale tænkning. Altsammen kombineret med en masse blød og nærende yoga. 

I løbet af retreatet arbejder vi os frem mod en stadig mere neutral tilstand. Både for at opleve og forstå hvad det egentlig betyder - og for at opleve hvor meget mening og liv og hvor mange muligheder der ligger i det neutrale.

Hver dag starter vi med en rolig morgensession, der varmer op og skaber forøget kropslig bevidsthed. Om eftermiddagen vil vi arbejde med indre oplevelser og kontaktarbejdet og øve os i at mærke vores eget og andres nervesystem. Hver aften arbejder vi med meditation og kontakt.

Hver deltager vil modtage tre alexanderteknik lektioner; en med Jeppe, en med Sarah og en med Anne, og dermed vil der være mulighed for at opleve og reflektere over forskellige måder alexanderteknikken kan komme til udtryk på. 

Vi vil også undersøge hvordan mad og faste påvirker os, og der er mulighed for at prøve en op til 3 dage lang faste. Når vi ikke faster vil vi servere lækker, hjemmelavet og simpel mad, som vil hjælpe os med at mærke hvordan det vi spiser enten kan gøre det nemmere eller sværere for os at nærme os en mere neutral og virkelig oplevelse af verden. Det hele foregår i en tryg, nænsom og støttende atmosfære. 

Det er en fordel at have lidt forudgående kendskab til alexanderteknik, men ikke påkrævet. Hvis man ikke har alexanderteknik-erfaring, kan man måske nå at tage nogle lektioner inden så man har en ide om hvad det er :) 

 

ALEXANDERTEKNIK

Alexanderteknik er en unik form for krops- og bevidsthedsarbejde, der normalt foregår som en-til-en undervisning. Læreren guider gennem ord og lyttende berøring eleven til nye måde at opleve sig selv på og sin krop på. Det er en struktureret og systematisk metode til at skabe og integrere nye oplevelser og muligheder. Og på den måde er Alexanderteknikken det perspektiv som binder hele ugen sammen.Hver deltager får tre individuelle alexanderteknik-lektioner i løbet af ugen, som giver mulighed for at få individuel hjælp og støtte til at gå dybere ind i processen. 

 

SATTVA YOGA

Sattva yoga er en langsom og rolig, men stadig udfordrende yogaform. Færre øvelser, men meget mere tid til at opleve dem og gå dybere. Intentionen er at lade kroppen og nervesystemet falde til ro, så den indre oplevelse kan begynde at blive tydeligere. Vi arbejder ud fra at finde og være i kropslig balance, lade åndedrættet og stillingen roligt pulsere og derfra åbne og opleve stillingerne indefra. Der gives plads og tid til at lade kroppen reagere og respondere på stillingerne og på den måde tydeliggøre den indre sensoriske virkelighed. 

 

PRAKTISK

Retreatet fregår i år på Inspiratoriet på Samsø.

Her vil det være muligt at nyde de smukke omgivelser og hinandens selskab eller søge mere ind i sig selv. Man kan fx slappe af i den dejlige have og gå på opdagelse i permakultur 'skovhaven', eller tage til stranden som ligger ti minutter væk til fods. 

Alle måltiderne er økologiske og vegetariske. Der er i vidt omfang mulighed for at tage hensyn til særlige mad-behov. Kontakt os.

Der vil være brug for at alle hjælper lidt til med opvask, oprydning og lignende.

Man skal selv transportere sig til retreatstedet, men vi kan eventuelt arrangere afhentning ved offentlig transport. Fællestransport vil blive organiseret i det omfang, der er mulighed for det. 

 

PRISER

Prisen inkluderer det hele: undervisning, logi og forplejning.

seng i dobbeltværelse: 7400kr

enkeltværelse (begrænset antal): 8400 kr 

 

MERE INFO 

Dette er ét af to retreats vi afholder i år.

Læs mere og check programmet for de to retreats på vores hjemmeside: virkelig.nu/retreats

Skriv til kontakt@virkelig.nu

Ring til Jeppe på 27201343 eller Sarah på 60718092 

 

TILMELDING

Du kan reservere din plads ved at skrive en email til os og indbetale et depositum på 1000 kr til følgende konto:

reg.nr. 3409

kontonr. 13188998

Det resterende beløb vil blive opkrævet i starten af juli måned.

Depositum er ikke-refunderbart med mindre pladsen bliver overtaget af en anden - eller selvfølgelig hvis retreatet på grund af corona-restriktioner eller andet ikke bliver afholdt. 

 

OM OS

Jeppe Juhl Christensen, Anne Helms og Sarah Aronstein driver til daglig yoga- og alexanderteknikstudiet VIRKELIG på Tagensvej på Nørrebro, hvor vi udbyder ugentlige yogahold, privat alexanderteknikundervisning samt en 3-årig uddannelse til alexandertekniklærer.

På VIRKELIG stræber vi efter at skabe dyb og autentisk forbundethed gennem dyb og virkelig forandring. Rammerne for arbejdet er beskrevet i Jeppes kommende bog ‘Hvordan man bliver hvad man er’, som baserer sig på Jeppes erfaringer med at guide folk til personlig forandring gennem mere end 20 år som yogalærer, og mere end 10 år som alexandertekniklærer. Anne og Sarah er uddannede yogalærere (siden 2017) og alexandertekniklærere (siden 2020) hos Jeppe og vil være assisterende lærere på årets retreat. 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger