1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yin Yoga Refugium - vinterferie i det sønderjyske

Arrangør:Yin & Yoga
Placering:Løgumkloster
Fra:13/2/2023 kl. 14:00
Til:16/2/2023 kl. 13:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:921

YIN YOGA REFUGIUM

Vinterferie i Løgumkloster, hvor du har tid til dig selv.

I skønne omgivelser på Løgumkloster Refugium inviterer Yin & Yoga til fire dage/tre overnatninger med masser af yin yoga.

Refugie er fransk og betyder tilflugtssted - et sted, du tager hen for fordybelse og ro. Yin yoga er de blide, men intense stræk, som kan laves af alle aldersklasser.

Designet til dig, som har lyst til at komme på (yoga)ferie, men som måske skal af sted alene og ikke er interesseret i at rejse langt væk. 

Vi mødes mandag kl. 14 til tjek ind på værelser, og derefter kaffe/the og kage, mens vi hilser på hinanden. Bagefter laver vi vores første praksis. Vi skal i alt syv yin yoga-klasser igennem på de fire dage. De to første arbejder vi kroppen igennem ud fra et vestligt syn på anatomi. De to sidste kigger vi på, hvordan man i det gamle Kina så kroppen som et energi-system.

Vi følger den daglige rytme sammen med de andre, som bor på Refugiet. Når vi er en lille gruppe af sted, er der selvfølgelig mulighed for at være sammen med de andre, men det kan også være, du har brug for tid alene mellem vores sessions. Det bliver helt op til dig.  

Der er rigtig lækker mad tre gange om dagen - og kaffe/the og kage to gange, så det er svært at nå at blive sulten. Hvis du ønsker det, så oplys ved tilmelding, hvis du gerne vil have vegetarisk eller veganske kost.

Pris for ophold på enkeltværelse med eget bad, fuld forplejning og masser af yin er kr. 3945

Læs mere om forløbet her

NB: tilmeldingsfrist er 5. januar 2023, da Refugiet skal have besked en måned før.

Din underviser er Tina Refning. E-RYT300 i yin yoga fra yinspiration og Jo Phee, med over 1000 klasser og 6+ års erfaring samt en kæmpe passion for alting yin. Efter to hårde coronanedlukninger har jeg desværre ikke mit eget yogastudio mere, men arbejder til hverdag primært sammen med FOF aftenskole i Odense C. Derudover er jeg i gang med en uddannelse som akupunktør.


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger