Fordybelsesaften: Yoga og jordforbindelse
Arrangør: | Christina Hernvig |
Placering: | Frederiksberg / København |
Fra: | 10/8/2022 kl. 19:00 |
Til: | 10/8/2022 kl. 21:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 236 |
Denne aften sætter vi fokus på at gro vores rødder og styrke vores jordforbindelse. Aftenen er for dig, der har lyst til at søge nedad, indad og sikre en god jordforbindelse og kropskontakt. Vi skal arbejde med vores rødder og lave masser af groundingøvelser, foroverbøjninger og hofteåbnere gennem lange, bløde stræk som modvægt til hverdagens gang, cykling, løb og stillesiddende arbejde. Kom og mærk effekten – rolig, centreret, åben og afslappet. En god modvægt til vores hverdagsliv, der ofte trækker energien op og ud.
Aftenen tager afsæt i den klassiske Sivananda hatha yogatradition med yogastillinger, vejrtrækningsøvelser og afspænding. Det er forkælelse af krop og sind og en mulighed for fordybelse i yogaen.
Vi mødes kl. 19-21 på Ingemannsvej på Frederiksberg i et fredeligt yogacenter. Døren er åben 15 minutter før. Der er yogamåtter, puder osv. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe din egen yogamåtte, hvis du foretrækker det. Spis lidt tidlig aftensmad, så du er klar til at lave yoga, når vi mødes.
Onsdag 17. august er der også en fordybelsesaften, hvor vi sætter fokus på hjerteåbning: https://www.facebook.com/events/532403108625048/.
Meld dig til på christina@christinahernvig.com. Prisen er 275 kroner per aften eller 500 kroner for begge aftener, som du kan overføre sammen med din tilmelding til bankkonto 5471 1699107. Max 10 pladser.
Kærlig hilsen
Christina Hernvig
OM CHRISTINA HERNVIG
Jeg har mange års erfaring med undervisning af yoga og meditation og har holdt en lang række retreats gennem årene. Jeg er uddannet yoga- og meditationsunderviser i Indien og Canada tilbage i 2006/2007 og havde i en årrække yogacenter på Østerbro. Jeg elsker at undervise yoga og meditation og facilitere retreats og forløb. Derudover er jeg terapeut og tilbyder sessioner i København. Oprindeligt er jeg cand.mag. i dansk og psykologi fra Københavns Universitet. Jeg brænder for integrationen af krop, sind og sjæl, hvor vi bevæger os gennem livet som hele mennesker. Læs mere om mig her: https://www.facebook.com/bychristinahernvig
- Events & Workshops
• 3 Last spots! SOUNDBATH - Easter Recharg...
28/3/2024
• Yin yoga & mindfulness - yin yoga mod st...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - Mindfulness r...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - klassisk min...
29/3/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger