2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Mini Yoga Retreat Efterår 2022

Arrangør:Katja Lau Yoga
Placering:Pension Kildegaard, Tisvildeleje
Fra:29/9/2022 kl. 14:00
Til:1/10/2022 kl. 11:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:495


 

 

 

 


 

 

Til efteråret afholdes det 4. mini yoga retreat. 3 dages selvforkælelse i rolige omgivelser på Pension Kildegaard tæt på hav, strand og Tisvilde Hegn. Der vil være yoga morgen og eftermiddag, god mad bliver serveret for os og der er tid til gåture, læse i en bog, kaffe/tepauser, havdyp til de friske og ren afslapning på værelset eller i de hyggelige små stuer. Du kan komme alene eller sammen med en. En oplagt mulighed for en pause fra hverdagens rutiner, hvor du kan læne dig tilbage og lade andre om det praktiske.

Program (foreløbig)

Torsdag:

Fra kl. 14.00 ankomst og tildeling af værelse

Kl. 15.00 kaffe, te, snacks

Kl. 16.30 blid yoga & yoga nidra

Kl. 18.30 Aftensmad

Efter aftensmad er tiden din

Fredag:

Kl. 08.00 te, vand og nødder står klar

Kl. 08.15 morgenyoga

Kl. 09.30 morgenmad/brunch

Efter morgenmad er tiden din

Kl. 15.00 kaffe, te, hjemmebag og snacks står klar

Kl. 16.30 blid yoga og meditation

Kl. 18.30 aftensmad

Efter aftensmad er tiden din

Lørdag:

Kl. 08.00 te, vand og nødder står klar

Kl. 08.15 morgenyoga

Kl. 09.30 morgenmad/brunch

Kl. 11.00 tak for nu - udtjekning

Din investering: Kr. 3900,- pr. person

Du får:

2 overnatninger i enkelt eller dobbeltværelse. 

2 x middag torsdag og fredag aften

2 x morgenmad/brunch fredag og lørdag efter morgenyoga 

Te/kaffe/sunde snacks på ankomstdagen

Te/kaffe/sunde snacks/hjemmebag fredag eftermiddag

Te/frugt/nødder inden morgenyoga

2 x morgenyoga 

2 x eftermiddagsyoga

OBS yderligere drikkevarer til middagen er ikke inkluderet i prisen og betales seperat ved afrejse. 

Depositum: kr. 1500,- indbetales ved tilmelding (ikke-refunderbart). Det resterende beløb indbetales 4 uger før retreatet afholdes. Tilmelding er bindende. Bliver du forhindret i at deltage er du meget velkommen til at overdrage din plads til en anden. Blot giv besked herom med navn og mail. Du er sikret plads når depositum er indbetalt. 

Skulle det ske at arrangørerne er nødt til helt at aflyse og ikke kan udskyde retreatet tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.

Ved kosthensyn - herunder allergier etc. - giv meget gerne besked ved tilmelding og senest én uge op til retreatet til Katja. 

Det er i ægte badepensionat stil med bad/toilet på gangen.

Du bedes medbringe dit eget yogaudstyr som minimum egen yogamåtte, yogaklods/pude og tæppe.

Om underviseren:

Katja er uddannet yogalærer med mere end 500 timers uddannelse inden for hatha-yoga samt efteruddannelse inden for yoga og selvudvikling. Hun har siden 2016 undervist faste ugentlige hold, afholdt mini yoga retreats og fordybelsesklasser. Til december afslutter Katja en 4 årig psykoterapeut uddannelse. Katja er optaget af hvordan vi gennem bevægelse, åndedrætsøvelser og meditation kan skabe større ro i vores nervesystem, komme ud af hovedet og ned i kroppen. Yoga er for alle og Katja modificerer stillingerne så alle uanset niveau kan deltage.

Det anbefales at tage et par yogaklasser inden retreatet hvis du aldrig har lavet yoga før.

Tilmelding og spørgsmål:

katjalauyoga@gmail.com


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger