1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

7 dages silent retreat med Hatha yoga og Meditation på Møn | 10. - 16. oktober 2022 eller 3. - 9. februar 2023

Arrangør:MUNONNE - Anahata Yoga Center ved Camilla og Kåre Netterstrøm
Placering:Stege, Møn, Danmark
Fra:3/2/2023 kl. 15:00
Til:9/2/2023 kl. 11:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:325

Find tilbage til dig selv på et fordybende 7 dages Retreat med yoga, afspænding, åndedrætsøvelser, meditation, kirtan, chants, lækker vegetarisk mad og sauna ved havet. 

Hatha Yoga:
Yogaen er klassisk Hatha hvor der er et vekslende flow af rolige og dynamiske øvelser, med spændingsfrigørende stillinger, træning af bækkenbund, koncentration, chakras, solhilsen og de klassiske stillinger m.m.
I hvilepauserne mellem øvelserne falder krop og åndedræt til ro og øvelserne integreres. Alle kan være med, du arbejde ud fra hvor du er.

Meditation:
Selve meditationen på kurset bliver understøttet af et sæt lette meditations teknikker, åndedrætsøvelser og afspændinger, der hjælper med at berolige sindet, opbygge indre balance og gøre os i stand til at opleve mere kærlighed i vores liv og forhold til andre.

Alle kan finde glæde i meditation, men ofte står vores forventninger og vaner i vejen. På dette retreat finder du en glæde ved at vende tilbage til stilheden og kærligheden inden i dig selv. 

​Kirtan og Chants:
I de sidste årtier har der, også i Danmark, været en stigende interesse for at synge Kirtan og Bhajan, en spirituel musiktradition fra Indien, hvor man gentager mantras, typisk med en forholdsvis simpel melodi og med masser af plads til improvisation og variation, både i rytme, dynamik og melodi.  Vi synger kirtans om aftenen og chanter mantras mere meditativt som en del af meditationsundervisningen.

Retreat: et møde med dig selv:
​Vi ønsker alle at møde livet og vores nærmeste med mere nærvær og kærlighed. At være på retreat er en mulighed for at kigge indad, at møde din krop og dit sind med den accept og kærlighed du ønsker i dine relationer. Yogatraditionens metoder gør denne rejse til en god og harmonisk oplevelse som i sidste ende bringer dig i kontakt med hvem du er: et lys, en sjæl, en ubetinget kærlighed som altid stråler. Rejsen og målet bliver et og samme.

Vores erfaring er at alle tager herfra med en ny inspiration, klarhed og fred. Klar til at møde livet og relationerne derhjemme med et nyt perspektiv.
 
Stilhed:
Vi holder 3 dages stilhed fra søndag - tirsdag hvor du aflevere mobilen og computeren så du er helt fri for input, og giver plads til oplevelsen af det indre liv. Stilheds dagene gør din yoga og meditation mere intensiv, og samtidig oplever folk at nærvær og blidhed vokser mellem dem. Vi giver plads til hinanden på en mere dybsindig måde under stilhed, og det er skønt at gøre hverdags ting sammen i stilhed. Stilhed er i den grad en mangelvare i dag. Det parasympatiske nervesystem aktiveres og får hele vores organisme til at regenerere, giver os færre tanker, og gør dem mindre vigtige. Det er i stilheden vi har mulighed for at udvikle os på et dybere plan. Vi får ro på tankerne, hvilket giver os en mulighed for fordybelse og indblik i vores sande værdier.

Underviserne:
Camilla og Kåre Netterstrøm leder til dagligt Anahata Yoga Center og vil være undervisere på dette retreat. 

Camilla og Kåre har over 20 års erfaring med yogaundervisning og afholdelse af dybdegående yogaretreats og er kendt for deres levende, inspirerende og musikalske videreformidling af yogatraditionen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger