Meditativ yogaferie på El Hierro, Kanarieøerne - Spanien | 8. - 29. januar 2023
Arrangør: | MUNONNE - Britt Søndergaard |
Placering: | El Hierro, Kanarieøerne, Spanien |
Fra: | 8/1/2023 kl. 08:00 |
Til: | 29/1/2023 kl. 08:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 246 |
El Hierro er den mindste af de beboede kanariske øer og måler kun 50 km fra spids til spids med i alt 100 km kystlinje, og intet mindre end 800 vulkaner. Dog har der ikke været et vulkanudbrud på øen siden 1793, men en række små jordskælv i 2011 minder om, at der stadig er liv i undergrunden. Den lille vulkanø er et lille subtropisk paradis med naturlige laguner og krystalklart vand, udpeget til biosfærereservat af UNESCO med store fredede naturområder på øen.
Vulkanerne på øen skaber en unik og betagende naturrigdom og en række spændende grotter, fx den seks km lange Don Justo-grotte. Kysten har mange stejle skrænter, men også mange bugter og smukke laguner i klipperne, hvor man kan bade.
El Hierro har det hele i det spændende vulkanlandskab med bregner, pinje- og laurbærskove, stejle bjerge ind i mellem et månelandskab af vulkankratere.
Her på den lille vulkanø er skønne farver, smuk belysning og en ganske særlig stærk energi, som vi kan opleve, når vi står op med solen og starter dagen med at meditere ved solopgangens første lys, dyrker en nærværende meditativ yoga og fortsætter hele dagen omgivet af skønhed - afhængig af vejr og vind vil vi udnytte øens muligheder med yogamåtten på ryggen tage ud på udflugter, fx ud i laurbærskoven til det hellige Garóe-træ og meditere i den enestående natur på egnede steder til den ugentlige pranayama workshop og hvor vi går på opdagelse i dette helt unikke landskab...
Garoé-træet er en lokal helligdom ved lokaliteten San Andres i et område fuld af magnetisme. Det var oprindelig et lindetræ, som befolkningen på El Hierro i gamle dage betragtede som helligt, hvis grene samlede store mængder vand, som derefter blev indsamlet i brønde og reservoirer nok til at forsyne alle. Træet symboliserer indbyggernes kamp for at få permanent adgang til drikkevand og er i dag et af øens vigtigste symboler. På dette sted, som er en kilde til legender, er der nu et lille informationscenter, hvor man kan finde alle oplysninger i forbindelse med det hellige træ, dets historiske og arkæologiske betydning og om fænomenet kaldet vandret regn, der gjorde, at Garoé-træet kondenserer vand. Øboernes hengivenhed for træet fik dem for nogle år siden til at oprette Vandruten, en 16 kilometer lang sti, som oplyser om vandets historie på øen.
Kanarieøerne er det eneste vejrsikre om vinteren i Europa, og i den mørke januar kan man særligt trænge til at blive ladet op med solenergi og varme - vi har her i El Sitio på El Hierro de optimale forudsætninger til et fordybende retreat med dagene fri til at lade op udenfor i den skønne natur i perfekte temperaturer under den åbne blå himmel. Sabine, el Sitios ejer fortæller, at temperaturene er de samme, men at man her på øen mærker det ændrede klima ved, at det ikke har regnet de sidste år selvom man kan opleve mange skyer og håbe på, at der vil falde regn i løbet af vinteren december, januar og februar...
September 2022 faldt dog en del regn, som naturen og de lokale bød hjerteligt velkommen.
Dagene indrammes med meditativ yoga til solopgangen om morgenen og solnedgangen om aftenen i vores dejlige yogashala, med efterfølgende sunde grønne måltider i vores bodega og fælleskøkken. Dagen er fri til at solbade og hænge ud på en af El Sitios mange terrasser og hyggelige kroge, tage ned til kysten og få en dukkert ved en af de fantastiske naturlige havvandspools eller tage på udflugt ud i en nationalpark med måtten under armen, hvor vi mediterer med større bevidsthed på de naturskønne omgivelser og dyrker yoga, hvor vi kommer frem...
- ********************************************************
- *** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING ***
- ********************************************************
- Events & Workshops
• Yin yoga & mindfulness - yin yoga mod st...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - Mindfulness r...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - klassisk min...
29/3/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger