Vinter-retreat med Aerial Yoga, Hatha og Egenomsorg i Tisvildeleje | 24. - 26. februar 2023
Arrangør: | MUNONNE - Sisse Siegumfeldt |
Placering: | Tisvildeleje, Danmark |
Fra: | 24/2/2023 kl. 15:00 |
Til: | 26/2/2023 kl. 13:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 305 |
Kom med på retreat med hatha og aerial yoga på det smukke, luksuriøse Stuebjerggård Refugium lige opad Tisvilde Hegn. Der er frisk luft i lungerne, ro i sindet og sved på panden og Hatha Yoga, Aerial Yoga og Meditation to gange om dagen. En weekend med fokus på genopladning, ny begyndelse, selvomsorg og varme i hjerte.
Kom helt ned i gear og find energi og glæde, med supersund mad, leg i slyngen og meditation. Vi dyrker yoga og meditation flere gange hver dag. Om morgenen Hatha-yoga med fokus på at komme helt ned i tempo og mærke hver eneste fiber i kroppen slappe af. Der bliver brugt pøller, bolde og også slyngen som redskab. Om eftermiddagen den mere legende og dynamiske Aerial-yoga, der foregår delvis i en særlig slynge/hængekøje der hænger ca. 1 m. over gulvet.
Aerial Yoga
Yogaslyngen er et nyt banebrydende redskab indenfor yoga og ret fantastisk. Den omslutter kroppen som en slags puppe og giver en helt utrolig beroligende og støttet afspænding, der krammer og sætter gang i lykkehormonerne. Den opfordrer til at lave mere yoga med hovedet nedad hvilket er sundt og foryngende for både krop og sind.
Aerial Yoga er velegnet til alle nysgerrige yogaudøvere og kan f.eks. give en intens træning uden at lægge så meget vægt på armene hele tiden. Men, hvis du i forvejen bliver svimmel af yoga eller ikke kan lide at have hovedet nedad er det nok ikke for dig (endnu). Niveauet tilpasses den enkelte deltager, og vi tager os god tid, så alle kan vænne sig til slyngen i trygge rammer. Begyndere som øvede er velkomne.
Vi mediterer ifm. med hver yogatime, meditationen er guidet hele vejen igennem, ud fra enkle mindfulness-teknikker.
Midt på dagen er der mulighed for at vandre ved havet, eller i skoven eller bare slappe af.
Underviser Sisse Siegumfeldt:
Jeg har afholdt over 25 retreats siden 2009 – jeg elsker det simpelthen! At se mennesker “tø op”, slappe af, og komme til sig selv, tilbage til deres naturlige væren er ret fantastisk. Mine retreats er afslappede, hyggelige, sjove, vi lader livsglæden blomstre. Man kan deltage der hvor man er, både hvad angår kropsligt niveau, eller hvor “dybt” man har i sinde at gå. Om det er egenomsorg, wellness eller mere dybtgående arbejde – det er op til dig, og det er alt sammen lige godt. At passe på sig selv er et meget vigtigt arbejde.
- ********************************************************
- *** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING ***
- ********************************************************
- Events & Workshops
• 3 Last spots! SOUNDBATH - Easter Recharg...
28/3/2024
• Yin yoga & mindfulness - yin yoga mod st...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - Mindfulness r...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - klassisk min...
29/3/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger