2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yogarejse til Kroatien - Udsolgt

Arrangør:Kira Løve, indehaver af my yoga studio, Charlottenlund
Placering:Brela
Fra:2/9/2017 kl. 14:00
Til:9/9/2017 kl. 20:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:1036

Yogarejse til smukke Kroatien

Rejs med yogalærer Kira Løve til Kroatien. Vi bor i den lille by Brela, som er omgivet af pinjetræer, der vokser op ad skråningerne mod Biokovo-bjergene. Vender du blikket mod Adriaterhavet, ser du azurblåt vand og øer som Hvar og Brac i den dalmatiske skærgård. Det bliver en skøn uge med masser af yoga, afslapning, natur, spaforkælelse og hyggeligt samvær.

 

Hotellet Bluesun Soline er et pænt kategori 4-hotel, der ligger i grønne omgivelser på en skråning ud til havet. Neden for hotellet løber en hyggelig strandpromenade, som du kan følge hele vejen til havnen i Brela.

 

Yogaundervisningen og din yogalærer på rejsen

Din yogalærer på rejsen er Kira Løve, indehaver af my yoga studio, Charlottenlund. Kira har beskæftiget sig med yoga i 16 år og er uddannet af nogle af verdens mest anerkendte yogalærere. I dag uddanner Kira selv yogalærere, og da hun har mere end 2000 timers uddannelse og har undervist over 5000 yogaklasser, kan du som deltager føle dig tryg under undervisningen.

På rejsen vil Kira undervise i en blanding af forskellige typer yoga med udgangspunkt i hatha yogaen. Du vil primært opleve hatha yoga om morgenen og lange lækre yin yogastræk samt smagsprøver på kundalini yoga og guidet meditation om eftermiddagen. Undervisningen foregår som holdundervisning på en privat terrasse med smuk udsigt over vandet.

Undervisningen giver mulighed for fordybelse i yogaen. Fokus vil være på at træne at være mere til stede - lige nu og lige her - og at opnå mere indre ro og balance i krop og sind. Undervisningen tilpasses din krop og dine behov og tager afsæt der, hvor du er lige nu. Medbring yogamåtte og tæppe.

Rejsen er en mulighed for at få yoga, afslapning, naturoplevelser og hyggeligt samvær i én pakke – hvad enten du rejser alene eller med andre, og om du er begynder eller øvet. På rejsen vil der også være mulighed for at deltage i udflugter, så du kan komme rundt og se områdets seværdigheder og det smukke landskab.

Læs mere om Kiras yogabaggrund her: http://www.myyoga.dk.

 

Vi flyver direkte fra København

Afrejse København:
Afrejse fra København 2/9 kl. 14:15, ankomst til Split kl. 16.45.
Hjemrejse fra Split 9/9 kl. 17.35, ankomst i København kl. 20.05.

 

I rejsens pris indgår:

  • Flyrejse t/r
  • Mad ombord
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse med begrænset havudsigt
  • Morgenmad
  • Yoga 2 x dagligt a 1,5 time (med undtagelse af ankomst- og afrejsedagen)
  •  

Pris pr. person 7.499,- kr.


Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse med begrænset havudsigt.
Tillæg for enkeltværelse: 850,-
Tillæg for halvpension: 400,-

Maks. 20 deltagere på rejsen.

​Hvis du har spørgsmål send da en mail til: kira@myyoga.dk.

Tilmelding her: http://www.spies.dk/sport/yogarejse-kira-loeve

 

Hvorfor vælge denne rejse?

  • ​Flyvetiden er dejligt kort ca. 2 timer og 15 min.
  • Kroatien er grøn og frodig - også i september.
  • Der er dejlig roligt ved Brela.
  • Temperaturen i september vil ligge på omkring 22 grader.
  • Havvandet er rent og klart og med en temperatur på omkring 19 grader.
  • Værelserne er pæne og de fleste med delvis havudsigt.
  • Deltagerne i 2016 roste buffeten.
  • Der er mulighed for at tage på udflugter.
  • Området omkring hotellet er trygt, stemningen behagelig og der er mulighed for gode gåture.
  • Din yogalærer på turen har masse af undervisningserfaring og er der for at tage sig godt af dig.
  • Og virkelig vigtigt for en yogarejse: Den private terasse fungerer perfekt til yoga.
  • Der er endnu noget skønt uspoleret over stedet og i 2016 var vi den første danske yogagruppe på hotellet.

 

Rejsen er arrangeret i godt samarbejde med Spies Rejser. En lignende rejse blev afholdt første uge af september 2016. Deltagerne gav rigtig god feedback på rejsen.


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger