1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Emotional Yoga Workshop

Arrangør:Majbritt Cristel Kiss
Placering:Amager
Fra:1/6/2018 kl. 17:00
Til:3/6/2018 kl. 15:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:630

Emotional Yoga 3 dages workshop i København med yogalærer Majbritt Cristel Kiss

Kunne du tænke dig at lære om:

• Følelsernes helbredende kraft?

• Yoga som følelsesmæssig egen terapi?

• Hvordan du kan reducere eller tonificere (aktivere) din energi?

Savner du at:

• Være i kontakt med dit følelsesliv?

• At kunne udtrykke dig frit?

• At mærke kærligheden til dig selv?

Emotional Yoga er hjertets vej. At tillade det, der er og sige sandheden om det. Vi arbejder med at gøre det ubevidste bevidst. At acceptere, at der ikke altid er accept. At acceptere skam, kaos og smerte. Det er Majbritts fornemmeste opgave er at få dig til at fokusere på din vejrtrækning, hvor ujjayi åndedrættet er et stærkt værktøj til at komme tilstede i kroppen. Emotioner er bølger, der kommer og går. På latinsk betyder emotion at bevæge. Det er energi i bevægelse og følelsesmæssig energi er skabende energi. Vi mennesker har tendens til at holde fast, så de her foranderlige følelser lige pludselig bliver en permanent kronisk tilstand, vi ikke kan give slip på. Emotional yoga lærer os at møde følelserne direkte.

Øvelserne er blide vinaysa flow, hvor bevægelserne er synkroniseret med åndedrættet. Det kan føles som en dans med følelser. Et flydende feminint flow, hvor vi åbner op og gør os modtagelige (workshoppen er også for mænd). En tilstand af at tillade alle ydre og indre sensationer. Emotional yoga er en strategi til at forvandle og helbrede følelser, krop og sind. Det er den egentlige grund til at praktisere yoga. At vække begejstringen i alle de dele.

På få dage vil du lære at styre, dirigere og holde på energien indeni med yogiske teknikker såsom asanas (stillinger), mudra (håndtegn), bandha (kropslåse) og yoganidra (dybdeafspænding). Her får du mulighed for at øve dig i at overgive dig til det, du alligevel ikke kan kontrollere. Dit fokus vil være anderledes og du vil føle dig stærkere både fysisk og mentalt, men samtidig også være meget mere afslappet. Vigtigst af alt, du får muligheden for at mærke dine følelser og føle dig fri.

Majbritts klasser kræver villighed til fordybelse. Klasserne er sammensat af flere forskellige yogastilarter, afhængig af naturens cyklus, årstiden og planeternes placeringer. Den røde tråd er Emotional Yoga og Hatha Yoga og der indgår også elementer fra Yin Yoga, Restorativ Yoga, Tai Chi.

Yoga lærer os at komme hjem i os selv og finde fred. Eller rettere genopdage den fred, som hele tiden er der. Det er hjertets vej, men endnu tættere på end selve hjertet. Træd ind i yogaens magiske verden og oplev en dyb indre transformation. Oplev samhørigheden ved at sidde i vores hellige cirkel, hvor der ingen grænser er for at føle os forbundne, åbne og accepterende overfor os selv og hinanden.

Datoer 2018: 1. - 3. juni, 17. - 19. august, 28. - 30. december

Location: Lille Yoga Hus, Nyrnberggade 21, 1.sal, 2300 Kbh S.

Fredag kl. 17 - 20, lørdag kl. 13 - 18 & søndag kl. 10 - 15

Pris: 1995 kr

• Der er the køkken og sofa lounge hos Lille Yoga Hus (tæt på Lergravsparken metro st.) ✓

• The på kanden, men medbring venligst selv frokost ✓

• Caféer tæt på og mulighed for at købe nogle økologiske snacks og drikke fra Allorganic, som jeg har inviteret med indenfor i loungen✓

• Det anbefales, at du spiser let, da vi også laver yoga efter pausen ✓

• Der er yogaudstyr i studiet ✓

• Medbring egen notesblok og blyant ✓

• Alle niveauer er velkomne ✓

• Antal pladser: 15 ✓

Workshoppen kræver åbenhed og mod, samt en portion sårbarhed og villighed til at turde sige sandheden. Læs mere om Majbritt Cristel Kiss www.majbrittkiss.com

Tilmeld dig hos Allorganic her


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger