2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

BØRNEYOGALÆRER (Modul 2)

Arrangør:LilleYogaHus
Placering:København
Fra:7/6/2018 kl. 09:00
Til:10/6/2018 kl. 16:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:436
OPTAGELSESKRITERIER:
Vores uddannelse er åben for alle undervisere, fagpersoner, terapeuter og private med lyst til at lege, mod på at dele og lade sig inspirere, tålmodighed til at lære, vilje til egen udvikling og høj personlig integritet.

Har du allerede undervist børn i yoga, vil du blive bekræftet i din viden og lære nye tilgange og redskaber.

En grundlæggende viden og forståelse for yoga er påkrævet. Det vil sige minimum 2 års erfaring fra egen yogapraksis. Egen praksis og erfaring er essentiel ift. videreformidling til børn samt forståelse for yogaens terminologi og sikring af et højt fagligt niveau.

Herudover forudsættes en grundlæggende viden om anatomi og fysiologi, hvilket er basal viden om kroppens opbygning og funktion. Læs evt. bogen ”Kroppen”, som er anbefalet læsning.

EGEN PRAKSIS:
Hvis du er ny på yogamåtten og ønsker at stifte erfaring med yoga inden uddannelsen, anbefaler vi med glæde dygtige undervisere og samarbejdspartnere både i Storkøbenhavn og i resten af Danmark.

Mindfulness/meditation tæller også som egen praksis. Der kan desuden gives dispensation til aspiranter med en solid erhvervsmæssig erfaring ift. undervisning, pleje, rådgivning af børn, unge og familier. Ring og få en snak med os.

MODULOPBYGGET:
Alle moduler kan tages individuelt og dermed uafhængigt af hinanden. Efter hvert modul, er der tid til at integrere og omsætte det, du har lært. Det er også her, vi opfordrer alle til at undervise og netværke, hvilket du vil opleve er uhyre værdifuldt under og efter modulerne. På to af modulerne vil der være gæstelærere i forhold til aktuelle emner, samt du vil møde forskellige medundervisere på de 3 moduler. Alle med hver deres spidskompetencer og særlige passion. Emmamaria Padma Vincentz, er hjernen og hjertet bag LilleYogahus, og hovedlærer på modulerne.

Til hvert modul får du udleveret vores manual med pensum, guidelines til øvelser og meget andet.


DET FÅR DU MED
- En gedigen indsigt i yogaens liv og praksis, på en dybdegående uddannelse af høj faglig og professionel karakter.
- Interaktiv læring i et støttende og nærende rum af gensidig respekt.
- De nødvendige ressourcer og viden til at undervise på højt fagligt niveau, sikkert og effektivt.
- Realistiske forventninger til, hvad det vil sige at undervise børn i yoga og mindfulness.
- Styrke og mod til at springe ud i det samt motivation, håb og støtte i din videre proces og udvikling.

Tilmelding og yderligere information finder sted på vores hjemmeside:

https://lilleyogahus.dk/boerneyogalaerer/

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger