1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Mindful workshop: Tid og rum til det, der er

Arrangør:Aalborg Yogastudio
Placering:Aalborg
Fra:25/8/2018 kl. 14:00
Til:25/8/2018 kl. 17:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:261
TID OG RUM TIL DET, DER ER

Mindful eftermiddagsworkshop med Christina Hernvig

Lørdag den 25. august 2018 kl. 14.00-17.00

For det meste har vi travlt, er effektive, præsterer og er ”på”. Hele tiden på vej videre. Altid et skridt foran. Derfor kommer vi let til at handle per automatik igennem vores liv, og derfor overser vi ofte det gigantiske potentiale, som hvert eneste øjeblik rummer. Livet er lige nu. Når vi er til stede nysgerrigt og åbent, kan vi lytte til os selv og øjeblikkets muligheder og skabe det, vi længes efter. Spørgsmålet er så, hvordan vi lige gør det.

På denne eftermiddagsworkshop kigger vi ind i øjeblikket og sætter fokus på nærvær med teknikker og principper fra yoga, mindfulness og meditation. Vi ser blandt andet på, hvad der hindrer os i at være til stede i øjeblikket, og hvordan vi bevidst bringer os selv tilbage i fokus og nærvær med os selv og de mennesker, vi har omkring os. Vi kigger på tankerne, deres kraft og hvordan vi kan forholde os til dem og dermed til os selv på ny.

Eftermiddagen bliver en blanding af teori, yogaøvelser og meditationer. Du bliver guidet af yoga- og meditationslærer Christina Hernvig, og du kan roligt læne dig tilbage og lade dig føre lidt tættere ind i nærværet. Du får i en stund mulighed for at slippe tankerne om alt det, du skal for i stedet at falde ind i stilheden, kroppen og åndedrættet.

Workshoppen er for alle. Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Måske har du allerede en fast praksis, eller måske kender du intet til yoga og meditation. Alle er velkomne.

Det praktiske:

Instruktør: Christina Hernvig
Sted: Aalborg Yogastudio, Vesterbro 18, 2. sal, 9000 Aalborg
Pris: 300 kr.

Tilmelding: Send en mail til mail@aalborgyogastudio.dk eller en sms til Lene på 25130310, og indbetal samtidig de 300 kr. til konto i Merkur Andelskasse: Reg. 8401, kto. 1250622 for at sikre dig pladsen.
Husk at angive navn samt ”Mindful”.

Vent ikke for længe med din tilmelding - der er maks. 11 pladser på holdet. Ved afbud senere end 17. august 2018 refunderes prisen ikke. Men du er velkommen til selv at overdrage pladsen til en anden.

Christina Hernvig er internationalt certificeret yoga- og meditationsunderviser gennem The International Sivananda Yoga Vedanta Centres. Uddannet i Teacher's Training, Indien 2006, og Advanced Teacher's Training, Canada 2007, godkendt af Yoga Alliance (ERYT500). Derudover er hun certificeret sexolog fra Yazmin Andersen i København og uddannet Council Guide gennem The Ehama Institute i USA, som er en træning i indre lederskab baseret på mayaindianernes livsprincipper. Oprindeligt er hun uddannet cand.mag. i kommunikation og psykologi fra Københavns Universitet. Til daglig fungerer hun som underviser og rådgiver.

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger