Yogaferie på Kreta
Arrangør: | Aalborg Yogastudio |
Placering: | Platanias |
Fra: | 16/9/2018 kl. 17:00 |
Til: | 24/9/2018 kl. 03:30 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 517 |
Forkæl dig selv med en afslappende yogaferie på Kreta i skønne omgivelser direkte ved stranden. Giv dig selv lejlighed til at slippe hverdagens mange gøremål, trække opmærksomheden ind i dig selv og fokusere på, hvad lige netop du, din krop og din sjæl har behov for i en hel uge.
Stift bekendtskab med yogaens verden, hvis den er ny for dig, eller brug ugen til at fordybe dig i din yoga- og meditationspraksis. Der er plads til både begyndere og øvede på holdet, og vi har god tid til den enkelte.
Vi starter hver dag med ca. to timers yoga, åndedrætsøvelser og meditation på stranden eller et egnet sted i nærheden af hotellet. Yogaformen er hatha yoga med diverse facetter, herunder yoga i flow, styrkende yoga, blide stræk, pranayama (åndedrætsøvelser) og afspænding. Herefter er der morgenmad.
Tre gange i løbet af ugen vil der desuden være ca. to timers afstressende yin yoga i skumringstimen eller lige inden sengetid, hvor fokus især vil ligge på fordybelse, nærvær, lange dybe stræk, åndedrættet og meditation.
Derudover er du selv herre over din tid til udflugter, strandtur, solbadning ved poolen, hygge med en god bog etc. Der er altid nogen at være sammen med, hvis du har lyst til det. Har du behov for lidt alene-tid, er det også helt ok.
Vi skal bo på det hyggelige lejlighedshotel Alkionides direkte på den 3 km lange strand i Platanias. Hotellet er ejet af en græsk ægtepar, men det er hele familien, der i fællesskab driver stedet. Ved poolen ligger en lille restaurant, hvor vi skal spise morgenmad, og hvor man dagen igennem kan købe mad og drikkevarer.
Vi skal bo i lejligheder, der alle er udstyret med tekøkken med køleskab, elkedel og lidt øvrigt køkkenudstyr, så du selv har mulighed for at opbevare og tilberede mad- og drikkevarer. Der er restauranter, et supermarked og andre indkøbsmuligheder inden for gåafstand fra hotellet.
Det praktiske:
Vi rejser med SunCharter og har direkte fly mellem Aalborg og Kreta:
Ud 16.09.18 Afg. Aalborg kl. 19.00 Ank. Kreta kl. 23.45
Hjem 24.09.18 Afg. Kreta kl. 00.45 Ank. Aalborg kl. 03.30
Kreta er Grækenlands største ø, og nok også den mest mangfoldige. Kreta er kendt for sin spændende historie og fantastisk smukke natur.
Vi skal bo ved Platanias stranden ca. 11 km fra Chania. Chania er meget charmerende med små, hyggelige gader, pastelfarvede huse langs havnepromenaden, markedsbygning samt små caféer og taverner omkring havnebassinet.
Pris:
Pris per person ved indkvartering i egen lejlighed
DKK 8.299,-
Pris per person ved indkvartering af to personer sammen i delt lejlighed
DKK 7.499,-
Early-Bird-rabat:
Ved tilmelding senest 1. juni 2018, opnår du en early-bird-rabat per person på DKK 400,-
Prisen inkluderer morgenmad, fly tur/retur med 20 kg. bagage og 5 kg. håndbagage, transfer til og fra hotellet, mad ombord på flyet og ca. 20 timers yogaundervisning.
Du skal selv medbringe dit yogaudstyr. Der vil være mulighed for gratis at låne måtte, klodser og bånd umiddelbart inden afrejse.
Udstyret fragtes frem og tilbage i egen bagage.
Tilmelding og betaling:
Tilmelding sker ved kontakt til SunCharter på gruppe@suncharter.dk eller på tlf. +45 70 345 097. Senest 3 dage efter booking skal depositum på 1.200 kr. være indbetalt, og senest 60 dage inden afrejse skal restbeløbet være SunCharter i hænde.
Vil du med, så tilmeld dig hurtigst muligt, da vi har et begrænset antal lejligheder og flypladser til rådighed.
Vi glæder os til en dejlig yogaferie med dig!
Varme hilsner fra
Lene, Aalborg Yogastudio
- Events & Workshops
• Yin yoga & mindfulness - yin yoga mod st...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - Mindfulness r...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - klassisk min...
29/3/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger