1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yinyogarejse til Grækenland

Arrangør:YinChanges
Placering:Tolo
Fra:3/6/2024 kl. 00:00
Til:10/6/2024 kl. 23:55
Antal visninger:181

Rejsen er udsolgt, men tage med til Lesbos i september. Du finder opslaget her i kalenderen.

Yogarejse for alle som holder af kombinationen af (yin)yoga og ferie ❤️

Kunne du tænke dig:

  • En uge fyldt med tid til dig
  • En uge, hvor du bare kan nyde alt det bedste, som Grækenland kan tilbyde: solskin, smukt hav og natur, dejlig mad og græsk gæstfrihed
  • Skøn yinyoga morgen og eftermiddag/aften
  • Hyggeligt samvær med de andre deltagere, men også alenetid, hvis du har brug for det

Så er det denne yinyogarejse, du skal vælge! 

På denne rejse skal du dyrke skøn yinyoga på tagterrassen, stranden, ved et lille kapel eller hvor vi nu finder et dejligt sted til det. Det er ikke en uge med et meget stramt program med alverdens planlagte aktiviteter, men en uge, hvor du får mulighed for at slappe af og nyde, at du er på ferie.

Hotel Dolfin har den bedste beliggenhed i den hyggelige lille by Tolo. Du kan ikke komme tættere på vandet, da du efter et par skridt står med fødderne i det skønne hav, men hvis du mere er til pool, har du også mulighed for at benytte søsterhotellets pool.

Skulle du blive træt af at ligge ved vandet, har Tolo flere hyggelige tavernaer og butikker, som du kan udforske, og måske tager vi på en sejltur rundt i Tolobugten (denne tur er ikke inkluderet i prisen).

Vil du have lidt mere storbyliv, ligger Grækenlands gamle og hyggelige hovedstad, Nafplio, kun en kort bustur fra Tolo.

Alle kan deltage – uanset alder, køn og erfaring med yinyoga.
Vær opmærksom på at du selv skal medbringe udstyr i form af yogamåtte, 2 yogablokke og et tæppe.

Jeg har holdt flere yogarejser i udlandet, og det er tredje gang, at jeg inviterer dig med til Tolo.
Jeg elsker at se, hvordan deltagerne på mine yogarejser meget hurtigt finder sammen som en gruppe. Det betyder, at hvis du rejser alene, er der altid nogen at være sammen med på stranden eller til frokost. Men har du mere lyst til at nyde dagen alene med en god bog eller gå en tur i de smukke omgivelser, er der selvfølgelig også mulighed for det.
Det er vigtigt for mig, at der er plads til alle på mine yogarejser.

Læs den fulde beskrivelse af turen her

Rejsen udbydes i samarbejde med Bravo Tours og er fra mandag den 3. juni til mandag den 10. juni 2024.
Afrejse fra Billund eller København.

Pris
Early Bird ved bestilling senest 15. januar 2024: Kun 8.350 kr. pr. person i delt dobbeltværelse
Normalpris efter 15. januar 2024 er 9.100 kr. pr. person i delt dobbeltværelse

Prisen inkluderer

  • Flyrejse (tur/retur)1 stk. bagage (15 kg.) + 1 stk. håndbagage (5 kg.).
  • Ekstra bagagevægt kan tilkøbesTransfer mellem lufthavn og hotel. Transfertiden er ca. 2 timer inkl. en pause undervejs.
  • Ophold på Hotel Dolfin i delt standard dobbeltværelse med terrasse/balkon
  • Morgenmad på hotellet
  • Dansk rejselederservice på destinationen
  • Yinyoga undervisning hver dag, bortset fra en yogafri dag midt på ugen

Tillæg og mulige tilkøb

  • Enkeltværelse standard med balkon/terrasse: 1.500 kr. (begrænset antal)
  • Skrå havudsigt – delt dobbeltværelse: 400 kr. pr. person (begrænset antal)
  • Skrå havudsigt – eneværelse: 600 kr. (begrænset antal)
  • Mad om bord på flyet (t/r): 200 kr.
  • Afbestillingsforsikring: 275 kr.
  • Rejseforsikring: 349 kr.

Rejsen er udsolgt!


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger