1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yogarejse til Lesbos m/SPIES

Arrangør:Pia Møller / SPIES
Placering:Eftalou/Molivos
Fra:2/6/2024 kl. 15:00
Til:9/6/2024 kl. 23:00
Antal visninger:284

 

 

 

  

Udsolgt

Pris: kr. 6995,- per person i delt dobbeltværelse m/havudsigt

Eller kr. 8443,- per person i enkeltværelse m/havudsigt 

Vi gentager succesen og rejser til den skønne græske ø, Lesbos, igen i 2024.

Vi bor på det hyggelige Hotel Belvedere, der ligger direkte ved havet i Eftalou i gå-afstand til den gamle middelalderby, Molivos. Se hotellet: www.spies.dk/graekenland/lesbos/eftalou/belvedere 

Molivos er med på UNESCO’s verdensarvsliste og med sine smalle, brostensbelagte gyder danner den rammen om dejlige slentreture til den lokale stenstrand, den romantiske lille havn eller den smukke, gamle borg på toppen af byen.

På Hotel Belvederes overdækkede yogaterrasse fordyber vi os i yogaen hver formiddag. Yogaen er blid og alle kan være med. Vi møder kroppen lige dér, hvor den er med dejlige lange yin-stræk og stillinger og afspænding inspireret af Restorative Yoga, der går ind og beroliger nervesystemet. Alle stillinger tilpasses den enkelte, og jeg har altid anset det som min fornemste opgave at finde alternative stillinger, så alle kan være med.

Efter yogaen kan du slappe af ved poolen med en god bog, eller gå en lille tur ind til Molivos og shoppe eller nyde en dejlig frokost på en af de mange, hyggelige restauranter.

Om aftenen er der mulighed for at spise middag sammen på hotellet eller i Molivos og omegn, hvor der fra restauranterne er den vidunderligste udsigt over havet. Du kan sagtens rejse alene med på turen, da der altid vil være nogen at spise sammen med. Hvis I foretrækker at spise sammen to og to eller alene, er dette selvfølgelig også ok. Du bestemmer helt selv, hvor meget du vil deltage i.

Flere gange dagligt kører hotellets minibus til/fra Molivos og de varme kilder, som også ligger i Eftalou og som er et eller flere besøg værd.

Prisen inkluderer:

Fly m/SPIES (BRA)

Mad på flyet

15 kg bagage + 5 kg håndbagage

Bustransfer mellem lufthavn og hotel t/r

Hotelophold m/havudsigt

Morgenmad

YOGA

Jeg hedder Pia Møller og er uddannet yogainstruktør hos Kreativ Yoga (nu Yogabeing) hos Kirsten Slots og Aase Kristensen på Frederiksberg i 2014. Siden har jeg taget talrige kurser i Yin-, Restorative- og Iyengar yoga hos danske og amerikanske yogalærere, og undervist i aftenskoleregi. P.t. arrangerer jeg hold i yoga for nervesystemet hos Ro’s Kilde Helsecenter i Roskilde.

Tilmelding og evt. spørgsmål til Pia på mail: pia-moeller1@outlook.dk

Jeg håber, du har fået lyst til at rejse med mig til fantastiske Lesbos og jeg glæder mig til at møde dig. 

NAMASTÉ

Pia     


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger