1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Mindful Yoga weekend på Kirsebærgården ved Rørvig | 17. - 19. maj 2024

Arrangør:MUNONNE - Yogaferier.dk ved Simon Jespersen
Placering:Rørvig, Danmark
Fra:17/5/2024 kl. 16:00
Til:19/5/2024 kl. 14:00
Antal visninger:158

Tag en resurse-opbyggende yoga-weekend med fokus på afstresning, midt i Odsherreds smukke natur, med life-coach og yoga instruktør Simon Jespersen. 
 
Længes du efter at stoppe op, skrue ned for tempoet, nyde - og bare være? 
Eller at etablere kontakten til din krop og sjæls dybere ønsker? 
Så giv dig selv en weekend fyldt med fordybelse, selvkærlighed og nærvær. Opskriften er masser af tid til meditativ yoga og langsommelighed, krydret med refleksion, yogafilosofi, stilhed, åndedrætstræning, fællesskab, sauna, vildmarksbad, natur, meditation, fællessang, vandring og sundt økologisk mad, og måske en tur i havet? 
 
Kursets fokus 
For at afstresse og blødgøre både kroppen og sindet, tager kurset afsæt i en groundende og restorativ tilgang, med lange forsigtige stræk, komfortable stillinger, og god tid til dybdeafspænding og meditation. I løbet af weekenden vil et øget energiflow skabe grund for at arbejde mere med flow og styrke, men i respekt for kroppens tempo. 
 
Yogaen 
Yoga stilen du skal lære hedder TriYoga, og er en rolig, dybt virkende, mindful yoga form, med fokus på energi og åndedræts arbejde, nærværstræning og 'flow'. Her er præstation og asen og masen, erstattet af en accepterende tilgang, hvor vi flytter på grænserne i kroppens eget tempo, med meditation, åndedræt, nærværstræning og arbejdet med energi som centrale elementer. Det dybe åndedræt, nærværet i bevægelserne og det bevidste energiarbejde, har en stærkt positiv effekt på både et fysisk, energimæssigt, følelsesmæssigt og mentalt plan. 
Læs mere om TriYoga her
 
Underviser på kurset 
Simon Jespersen har i mange år kombineret sine kompetencer inden for, yoga, meditation, musik, personlig udvikling, sang og teambuilding. Han er internationalt certificeret yoga instruktør siden 2006, uddannet life- og team-coach, og arbejder som højskolelærer, mentor og underviser samt yogalærer på Lesbos. 
​ 
Niveau 
Øvelserne bliver forklaret fra bunden, og gradueringer af øvelserne, samt brug af diverse hjælpemidler, sikrer at både begyndere og øvede kan deltage. 
​ 
PROGRAM 
Fredag 
16:00-17:00 : Indkvartering 
17:00-18:00 : Fælles velkomst 
18:00-18:30 : Aftensmad 
19:30-21:30 : Yoga, Refleksion & Meditation 
 
Lørdag 
08:00-09:00 : Morgenmad 
09:30-12:30 : Morgensang,Yoga, Filosofi & Meditation 
12:30-13:15 : Frokost 
13:30-15:00 : Gåtur, Stilhed & Samtale i naturen.  
15:00-16-30 : Egentid, Sauna, Vildmarksbad, eller en tur i havet. 
16:30-18:30 : Yoga & Meditation 
19:00-20:00 : Aftensmad 
20:30 : Mulighed for Saunagus, Vildmarksbad, Samvær, Sharing & Aftensang 
 
Søndag
08:00-09:00 : Morgenmad 
09:30-12:30 : Morgensang,Yoga, Filosofi & Meditation 
13:00-14:00 : Frokost 
14:00 : Afrejse 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger