1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

YOGAFERIE PÅ KRETA 7.-14. JUNI 2024

Arrangør:Wessel Yoga/Bravo Tours
Placering:Almyrida/Kreta
Fra:7/6/2024 kl. 17:00
Til:14/6/2024 kl. 23:00
Antal visninger:117

I løbet af din yogaferie på Kreta i de smukkeste omgivelser får du mulighed for at hvile, genoplade dine batterier, dyrke yoga, solbade, nyde badeture i Middelhavet, nære kroppen med god mad eller lave lige præcis det, som du har lyst til.

DU VIL BO PÅ ET FANTASTISK VOKSEN HOTEL LIGE VED STRANDEN MED HØJ SERVICE 

Du kommer til at bo på det super lækre Hotel Aloe Boutique, som kun er for voksne. Livet på det lille og hyggelige hotel foregår meget stille og roligt. Det ligger kun 1 min. gang fra havet. Her får du høj kvalitet fra start til slut.

Selve hotellet ligger i den lille gamle fiskerby, Almyrida, ca. 30 – 45 min kørsel fra Chania, hvor lufthavnen er. Der er masser af dejlige tavernaer langs stranden, hvor man kan nyde en god græsk salat, kigge ud over havet eller nyde de lokale.

Der findes også nogle flotte vandreruter i nærheden, hvor Eva vil arrangere nogle udflugter, hvor du kan opleve naturen, avokadotræerne og spektakulære udsigter over Middelhavet og bjergene. Du vil opleve de nærmeste landsbyer med deres små hyggelige kapeller, hvor du vil opleve det ægte Kreta, som samtidigt skaber en dejlig ro.

Yogarejsen inkluderer halvpension – brunch efter morgenyogaen og super lækker aftensmad i a la carte restauranten.  

HVAD KAN DU FORVENTE

Der bliver skabt et trygt, varmt og uambitiøst rum, hvor der er plads til enhver uanset alder, køn og erfaringer med yoga.

Når du er på yogarejse, er der rig lejlighed for at være social, hvor der opstår nye bekendtskaber, fordi vi hurtigt bliver en fasttømret gruppe med en fælles interesse for yoga. Hvis du har brug for at have rum og plads til dig selv, har du mulighed for at trække dig. Hvis du rejser alene, skal du ikke bekymre dig – vi passer godt på hinanden og du vil aldrig være alene, med mindre du selv vælger det.

Yogarejsen er for alle, der har brug for et pusterum i en travl hverdag, har brug for at bevæge kroppen, sætte farten ned og genoplade batterierne.

Du behøver ikke at have prøvet yoga før eller være specielt smidig for at få glæde af yoga-og åndedrætsøvelserne, samt afspændingen. Alle kan være med.

Du vil lære yogaøvelser og teknikker, som du også kan bruge, når du kommer hjem. Du vil også modtage et program fra din yogalærer, når du kommer hjem fra Kreta.

Du kommer hjem med en blød og afslappet krop, som er fyldt med glæde, mere overskud og fornyet energi. Al yogaundervisning er tilpasset DIG, så du bliver mødt lige præcis der, hvor du og din krop er lige nu.

Jeg har afholdt 9 yogarejser på dette super lækre hotel og den lille by, som jeg kender som sin egen bukselomme. Det er bare et godt sted, hvis man skal væk fra hverdagen og oplade batterierne med sommerenergien. 

Du kommer til at sætte farten rigtig meget ned, nyde solen, varmen, det turkisblå hav og ikke mindst kretensernes gæstfrihed - ikke kun på hotellet, men også i den lille gamle fiskerby.

 

 

EN TYPISK DAG PÅ KRETA I LØBET AF DIN YOGAFERIE

Kl. 08.00 – 09.30 - Morgenmeditation, yoga, åndedrætsøvelser og afspænding
Kl. 09.30 – 11:00 - Lækker brunch
Kl. 11.00 – 16:30 - Tid til dig, Spa behandling og/eller afslapning ved pool området eller på stranden
Kl. 16.30 – 18:00 - Afstressende yoga og somatics movement, mindfulness og afspænding
Kl. 18.00 – 19.30 - Tid til dig, dukkert i Middelhavet, solnedgang, hygge
Kl. 19.30 - Middag og aftenhygge

 

Pris:

Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse med balkon/terrasse og halvpension: 10.599 kr.
Tillæg for eneværelse pr. person: 2.899 kr.
Tillæg pr. person i delt loft suite med terrasse: 499 kr.

Afrejse:

Fra København kl. 17.15
Fra Billund kl. 16.35
Fra Aalborg kl. 17.30

Hjemrejse:

Til København kl. 22.40
Til Billund kl. 22.10
Til Aalborg kl. 23.15

Læs mere og book din næste yogarejse til Kreta her

Jeg glæder mig til at byde dig hjertelig velkommen.

Namasté,

Eva Wessel 
wesselyoga.dk


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger