1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

STILHEDSRETREAT VED LIMFJORDEN

Arrangør:Psykologerne Jacob Piet og Gull-Maja la Cour
Placering:Duegården, Nykøbing Mors
Fra:30/7/2024 kl. 19:00
Til:4/8/2024 kl. 15:00
Antal visninger:64

Dette 5-dages stilhedsretreat inviterer til at fordybe bevidst nærvær og klarhed samt kontakt til hjertefølelser som venlighed, kærlighed, taknemmelighed og medfølelse.

Den meditative fordybelse bygges gradvist op gennem dagene. Vi begynder med former for praksis der hjælper til at slippe fysiske og mentale spændinger. Herfra bliver det muligt at komme til stede med os selv og hinanden på en naturlig og afspændt måde. Med afsæt i et frisat nærvær og med god forankring i kroppen går vi videre med øvelser, der kan bringe liv, kraft og energi ind i processen. Vi vil arbejde med at stabilisere opmærksomheden og skærpe den naturlige klarhed i bevidstheden. Gennem dagene vil vi arbejde med at mærke hjertet og bringe følelsesfylde og sensitivitet ind i den meditative praksis.

Perspektivet for retreatet er at kunne drage hjem med indsigt i og inspiration til hvordan du kan bringe disse kvaliteter ind i dit liv - i arbejde, relationer og verden omkring os.

Naturen omkring Duegården er fredet og helt unik. Udsigten fra klinterne, som stiger 70 meter op fra strandkanten, kan være med til at nære en følelse af frihed og vidde.

Dagene vil foregå i en vekselvirkning mellem siddende og gående meditationer, mindful yoga, bevægelse og afspænding. Med stilheden som klangbund vil der være afgrænsede perioder med kontemplative udvekslinger, såvel som tid og plads til spørgsmål og dialog omkring de meditative anvisninger. For at støtte dig bedst muligt i retreatprocessen vil der undervejs være mulighed for en eller flere individuelle samtaler med underviserne.Vi vil læne os ind i stilhedens ro, retreatets faste rytme og den unikke natur, der til sammen giver optimale forudsætninger for den meditative, kropslige og eksistentielle fordybelsesproces.

Dette retreat kan godkendes som et af de fire obligatoriske retreats på MBSR-uddannelsen ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. 

Om underviserne:

Jacob Piet: Psykolog, ph.d. i mindfulness og certificeret til at varetage undervisning og uddannelse i Mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) gennem omfattende træning og supervision af Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli. Han er uddannet i mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT) hos blandt andre Mark Williams. Piet har været ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, siden 2013. Han har haft en daglig meditationspraksis i mere end 20 år og tager hvert år i længerevarende retreats. Piet er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.

Gull-Maja la Cour: Psykolog, certificeret yogalærer, uddannet underviser i meditation samt MBSR-lærer (Mindfulness baseret stress reduktion) fra Aarhus Universitet. Hun har haft en daglig meditationspraksis i mere end 14 år og tager hvert år i længerevarende retreats. Hun er gæsteunderviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.

Pris

Undervisning: 3500,- kr.

Kost og logi (dobbeltværelse): 3500,- kr.

Kost og logi (enkeltværelse): 4700,- kr.

Forplejning inkluderer kaffe/ the, frugt, morgenmad, frokost og aftensmad. Kosten er vegetarisk og så vidt muligt økologisk.

Vi har prioriteret at reservere nogle pladser til mennesker med begrænsede økonomiske midler. Her betaler du for kost og logi samt et mindre beløb for undervisningen. Hvis dette er relevant så skriv til os.

Læs mere og tilmeld dig her: https://cfm.dk/stilhedsretreat-ved-limfjorden/ 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger