1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Juleretreat med fordybelse, stilhed og fællesskab ved Vesterhavet | 22. - 25. december 2024

Arrangør:MUNONNE - Simon Vittus Jasper Hansen
Placering:Lemvig, Trans, Danmark
Fra:22/12/2024 kl. 10:00
Til:25/12/2024 kl. 13:30
Antal visninger:52

Vi vil bruge juletiden til fordybelse, stilhed og fællesskab. En mulighed for at bruge ferie og højtid på en anderledes måde. Et retreat – uanset hvilket slags – har altid kun ét formål: At skabe rammerne for at man kan fordybe og forstærke kontakten med ens kerne. Og dermed de potentialer, som ligger gemt dybere inde i en selv. Denne kontakt muliggøres bl.a. gennem den afspænding og afstressning, et retreat tillader, samt den intensivering, som den fysiske og meditative praksis tilvejebringer.


Retreatet veksler mellem fysisk yoga, siddende meditation/mindfulness, og liggende afspændings-øvelser. Hertil kommer et teoretisk aspekt, samt en nødvendig erfaringsdeling af egne oplevelser og læring.

Endeligt handler retreat-grupper også om fællesskab og den glæde og støtte, som grupper sammen producerer. Vi vil således værne om den trygge og uambitiøse atmosfære; hvor det hele kan få plads.

Juleaften, d. 24. december, fejrer vi med vegetarisk middag, lidt vin, og risalamande.
 
FORSKELLIGE YOGA-STILARTER OG BEVÆGELSESFORMER
Vores primære fysiske praksis er den klassiske hatha yoga. Og den hatha yoga, vi anvender har ekstra fokus på to områder:
1) Dels at få gang i et mere vitalt og dybt åndedræt.
2) Dels at udføre øvelserne med mere korrekthed. Dvs. vi anvender en såkaldt holdningsbaseret hatha yoga. Formålet med det holdningsbaserede er dels at få mere ud af yogaen på et fysiologisk plan, da mange af kroppens dårlige vaner afbrydes og erstattes af mere hensigtsmæssige vaner. Dels er formålet at øge den generelle kropsbevidsthed. Men for at kroppen skal inspireres fra så mange vinkler som muligt, inddrager vi en del andre bevægelses-former: Bl.a. vinyasa/flow yoga, som tilsigter kvaliteter af flow og vitalitet. Yin yoga medtager vi, da det således bliver muligt at komme endnu længere ind i kroppen via de lange og dybe stræk, som laves liggende med musklerne afspændte.

Qi gong/thai chi benytter vi for at træne meditation i bevægelse; dvs. den meditative indstilling søges bibeholdt i bevægelserne. Bevægelserne i qi gong laves langsomt. Dans og fri bevægelse bruger vi, så kroppen kan bevæge sig kreativt og ”ude af form”.

Endeligt benytter vi også øvelser fra pilates, for at få trænet områder i kroppen, som ellers ikke berøres af de øvrige praksis-former. Pilates-øvelserne sørger således for at hele kroppen – og dét er essentielt – bliver trænet samt at styrke- og power-elementet kommer mere med.

MINDFULNESS, MEDITATION, SELVUDVIKLING, HEALING
Vi anvender flere forskellige meditative tilgange. Den basale mindfulness er en basis. Mindfulness handler om afspænding og nærvær. Afspændt krop, afspændt sind, afspændte følelser. Og herudover om at træne opmærksomhedens evne til at være til stede; i det nuværende øjeblik. Med alt hvad det indebærer. Det andet centrale element i det meditative udgøres af chakra- og energi-arbejde. Kontakten med energisystemet sørger for en tydelig fordybet kontakt indadtil, og en tydelig fordybet afspænding. Men energiarbejdet bruger vi også som dør ind til de specifikke dimensioner i os selv: Fx bliver det muligt at kontakte og arbejde med sit relationelle og følelsesliv gennem solar plexus- og hjerte-chakraerne. Kontakten til grounding og virkelighedsforandring går gennem hara- og rod-centrene. Mens de kreative, intuitive og spirituelle potentialer søges kontaktet gennem hals, pineal, krone og hjerte.  Endelig åbner energiarbejdet døren til healing. Vi vil således også inddrage healingsøvelser. Energiarbejdet og healingen kræver ikke forudgående kendskab.

 

 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger