1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

yoga meditation healing

Arrangør:Underground yoga-Pure soul
Placering:Spanien, Andalusien
Fra:26/9/2017 kl. 00:00
Til:2/10/2017 kl. 00:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:863

Healing, Meditation og Yoga i Andalusien

Sensommer retreat i de skønne Andalusiske bjerge.

Et retreat giver dig muligheden for at stresse ned, finde tilbage dig selv, mærke og opleve din forunderlige fantastiske krop og give dig selv tiden til at trække vejret og finde ro.

Healing betyder at gøre hel:
At komme i bedre kontakt med dine følelser, mærke dig selv, slippe blokeringer som har manifesteret sig i krop og sind, genfinde og forny energi.

Yoga betyder at forene:
At forene krop, sind og sjæl, at lærer dig selv bedre at kende, mærke dig selv, acceptere her og nuet, slippe blokeringer og trække vejret ind hvor du sjældent mærker dig selv.

Meditation er nutidens betegnelse for en mental aktivitet, hvor den mediterende mentalt fokuserer på åndelige emner. Meditation er afledt af det latinske meditor og meditatio, der betyder “øver mig, forbereder mig til,”

Villa Retreat

Ankomst:
Tirsdag d. 26 sep. check ind mellem kl. 12.00 – kl. 18.00.
Ved ind tjek tildeles værelser.
Aftensmaden og velkomstcirkel kl. 19.00
OBS: Der er ikke forplejning i indtjeknings tidsrummet.
Afrejse:
Mandag d. 2 okt. check ud kl. 10.00. Morgenmad serveres mellem kl. 7-8.00.

Vores skønne bolig i de 6 dage, er et hus i flere etager, huset har 18 sovepladser, flere dejlige badeværelser, masser af skønne hyggekroge samt et fantastisk udemiljø. Huset har mange skønne terrasser, grill område, udekøkken og pool. Canillias De Aceituno er en lille hyggelig bjerglandsby der emmer af atmosfære, her er der små hyggelige restauranter og rigelig mulighed for at spise en lækker frokost. Der er altså basis for rigtig mange hyggelige stunder både i og omkring huset.

Bag huset ligger Andalusiens største bjerg, hvilket giver dig en mulighed for smukke vandreture, blandt andet en fantastisk 4 timers vandretur til toppen. Hvis du skulle være mountainbike typen, er der også rig mulighed for det. (Cykler er på stedet, men medbring hjelm, hvis du ønsker at cykle). Af andre kendte steder i omegnen er Cordoba,
Granada, Gibraltar og Neija med verdens ældste hulemalerier.

VÆRELSER:
Der er 4 dobbelt værelser og en sovesal med 3 dobbelt senge. Hvis du rejser med en eller flere, som du gerne vil dele værelse med, så lad os endelig vide det, da det ellers er først til mølle. Hvis der er behov for enkelt værelse, er dette også muligt, dog begrænset og mod extra betaling. Da der kun er 3 bad/toiletter og et ude bad, vil vi alle dele med høflige hensyn.

FORPLEJNING:

Aftensmad:
For at gøre retreatet prismæssigt tilgængeligt for alle, vil aftensmaden være på karma basis. Alt efter antal deltagere, vil du derfor have en eller to ugentlig madlavnings dage, sammen med 2-3 andre deltagere. Der vil være handlet ind til en vegetarisk ret, salater, brød og andre lækkerier som i sammen skal tilberede og servere for de andre deltagere, alle retter er nemme og tilgængelige for alle. Sidste aften hjælpes vi alle til en lækker middag.

Morgenmad:
vil bestå af brød, yoghurt, havregryn/grød, æg, frugt, juice, kaffe, the mm.
Frokost: Selvforplejning.

UNDERVISNING:
Alt undervisning, yoga, healing og meditation, er delt op i temaer, såsom chakra og medianbaner, som skaber en rød tråd gennem hele forløbet.

MEDITATION OG HEALINGS CIRKLERNE:
Meditation og healings cirklerne, som ledes af Sisse, vil tage udgangspunkt i de 7 chakra, som hver har sin funktion i vores fysiske og psykiske krop.
Gruppe meditationen og healing vil hver dag være guidet, under disse seancer vil Sisse bede sine guider og åndelige vejledere om hjælp. Cirklerne kan variere i tid, da alt afhænger af gruppens energi og behov. Cirklen afsluttes altid med muligheden for at vende de oplevelser vi har haft.
Husk dagbog.

OBS: Under meditation og healing, kan der forekomme beskeder fra den åndelige verden. Er du ikke interesseret i dette, bliver det selvfølgelig fuldt ud respekteret. Det er altid muligt at skifte mening undervejs.

YOGA:

Morgen Hatha flow:
Et flow af stillinger og åndedræt, der inviterer dig ned og ind i din krop, tillader dig at mærke hvordan du har det, og via yang siden i dig, hjælper dig med at skylle blokeringer og stagneringer væk. Flow er et flydende samarbejde mellem muskler, bevægelser, åndedræt og fokus.

Eftermiddags Yin yoga:
Yin yoga er en blid form for yoga, der i statiske liggende eller siddende stillinger, uden muskelaktivitet, arbejder med bindevæv, medianbaner og organer. Yin er en direkte invitation til at gå dybere ind i dig selv, og til at mærke de blokeringer som den yangbaserede yoga hjælper dig med at skylle ud. Her er chancen for at tillade væren uden gøren, at smelte de facader og masker vi bærer i hverdagen væk. Denne yoga time vil også være med til at forberede dig til Meditation og healings cirklerne.

Eksempel på daglig program:
07.30 – 07.40 Morgen snack ( eks frugt, the, nødder, mm)
07.45 – 09.15 Hatha yoga flow
09.30 – 10.30 Morgenmad
10.30 – 16.00 Fritid, vandreture, energi healing, afslapning, byture, frokost ect.
16:00 – 17:30 Yin yoga.
17.45 – 18.00 Snack ( eks frugt, the, nødder, mm) 18.00 – 19.30 Meditation og Healing cirkel.
20.00 – 21.30 Aftensmad.
Forbehold for ændringer af programmet.

Udover det daglige program, vil hver deltager modtage èn privat session energi Healing. Tidspunktet vil så vidt muligt, blive aftalt første dag. Alt efter antal af deltagere, kan healingen ramme ind i en yogatime.
Frokosten står i du selv for og som beskrevet tidligere, er der nogle hyggelige steder i byen.

BETALING OG PRIS:

Opholdet inkluderer:
• Ophold i Villa Retreat
• 6 overnatninger
• 5 fulde dage
• 6 x morgen og aftensmad
• Snack, te mm
• 10 x yoga
• 5 x meditations og healings cirkler
• 1 x privat session energihealing (Værdi af 650 kr.) • Sengetøj og håndklæder

Ikke inkluderet :
• Fly
• Forsikring
• Transfer, bus, fly mm • Frokost

PRIS:
-6 overnatninger, inc. Sengetøj og håndklæder 1150 kr. pr person, som betales på stedet.
-Undervisning og forplejning (Eks. Frokost) 5600 kr. pr person.
-Early bird 5100 kr. Ved betaling inden 1.Juni 2017. -Tillæg for enkeltværelse 2800 kr. (Begrænset)                                 -Mad er inkluderet i prisen


Betaling:

Betaling af det fulde beløb for undervisning skal ske til Underground Yoga.
Reg. 0106
Konto nr. 8982553084.

Ønsker du at dele din betaling op, kan dette også lade sig gøre.

Kontakt:
Ejsa Andersen:
http://underground-yoga.dk/
ejsa@underground-yoga.dk
Tlf:29615226

Sisse Breckling
https://www.puresouls.dk/
info@puresouls.dk
Tlf:29431333

Afbestillingsregler:
Aflyser du inden D.1 september, tilbagebetales 1500 kr. af det indbetalte beløb. Aflyser du efter D.1 september
tilbagebetales depositummet ikke. Det er dog muligt at give din plads videre, husk dog at informere herom. Da der ikke er mange pladser, er det først til mølle princippet.

Rejsegarantifonden:
Kursus, transport og indkvartering købes separat. Derfor er arrangementet ikke omfattet af Rejsegarantifondens dækning.

Forsikring:
Du står selv for rejseforsikring.
Arrangør fraskriver sig herved ethvert ansvar for eventuelle tab i forbindelse med fx. skader, sygdom, aflysninger, konkurs mm. Hvis turen bliver aflyst fra udbyders side, vil du selvfølgelig få hele det indbetalte beløb retur.
Da turen kun gennemføres ved min. 6 deltagere anbefales at du venter med at købe flybillet til du har grønt lys.

Transfer:
Man flyver til Malaga og herfra kan du tage en taxa eller bus. Bussen tager ca en time. Mere info kommende.

Undervisere:

Hvem er Sisse
Sisse er ejer af Pure Souls, hun er Energi Healer, Hypnoterapeut, Stressless Massage Terapeut og Clairvoyant. Hendes evner inden for den spirituelle verden har hun haft med sig siden barndommen, og har med årene lært at håndtere og bruge dem til at hjælpe andre mennesker. Hun har de seneste år brugt tid på at begive sig dybere ind
i den spirituelle verden og har taget utallige kurser og workshops for at styrke de evner hun er beriget med. Sisse er knald dygtig og du vil ikke være i tvivl om hendes evner når du er i hendes nærvær.

Hvem er Ejsa
Ejsa er Yogalærer, børneyogalærer og Thaiyoga massør. Ejsa har undervist yoga i 4 år, har over 1000 undervisningstimer bag sig, 900 timers Teacher Training, og lever i dag af at undervise og give massage. Hun underviser til dagligt flere forskellige steder i København og har sin egen lille yoga Shala, Underground Yoga i Tårnby, hvor hun også tilbyder massage. Ejsa er derudover arrangør af forskellige workshops og retreats rundt omkring i verden. Yoga er en stor del af hendes liv, og man er ikke i tvivl om, at det er der hendes hjerte er. Yoga for Life.


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger